Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 86
Side: 123 r
Titel: Stolt Ellensborg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 218 C IV 243-244
Kommentar: IV 261b
1 | |
| Her Peder hand ganger udi gaarde, | her Peder han ganger udi gårde, |
| hand liegger mett sølffbunden suerd: | han leger med sølvbunden sværd: |
| och tha kom hannom udi huffue | og da kom hannum udi hue |
| thend lange Ørsels-ferd. | den lange Ørselsfærd. |
| :: Och nu tha lengis meg. :: | :: og nu da længes mig. :: |
2 | |
| Thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| hand suøber seg hoffuit i skind: | han svøber sig hoved i skind: |
| och saa gaar hand udi høgelofft | og så går han udi højeloft |
| for stalten Elinsborg ind. | for stolten Ellensborg ind. |
3 | |
| "Hel sidder i, stalten Elinsborg! | "hel sidder I, stolten Ellensborg! |
| hure lenge wille i meg biide, | hure længe ville I mig bie, |
| emedens ieg riider meg op att land | imedens jeg rider mig op ad land |
| i Øster-koningens riige?" | i østerkonningens rige?" |
4 | |
| "Udi VIII aar will ieg etther biide, | "udi otte år vil jeg eder bie, |
| altt mett mine frenders raad: | alt med mine frænders råd: |
| ieg will meg icke førre mand[-]giffte, | jeg vil mig ikke førre mandgifte, |
| om kongen meg selff bad." | om kongen mig selv bad." |
5 | |
| Ther VIII aar forgangen ware, | der otte år forgangen vare, |
| stalt Elinsborg tager till att lange: | stolt Ellensborg tager til at lange: |
| och hun tager offuer seg kaaben blaae, | og hun tager over sig kåben blå, |
| neder till stranden att gange. | neder til stranden at gange. |
6 | |
| Thett war stalten Elinsborg, | det var stolten Ellensborg, |
| hun ganger paa huide[-]en [1] I udg.: "huiden". sand: | hun ganger på hviden sand: |
| thett war god[-]en [2] I udg.: "goden". kiøbmand, | det var goden købmand, |
| hand styrde sin snecke till land. | han styrde sin snekke til land. |
7 | |
| "Hører thu, kiøbmand riig och god! | "hører du, købmand rig og god! |
| och huad ieg siger deg: | og hvad jeg siger dig: |
| huad haffuer thu inden thin skiibsborde? | hvad haver du inden din skibsborde? |
| thu dølge thett icke for meg!" | du dølge det ikke for mig!" |
8 | |
| "Ieg haffuer leritt, och ieg haffuer lin, | "jeg haver lærred, og jeg haver lin, |
| oc sindal grøn som løff: [3] løff er ikke Løv, men Løg. | og sindal grøn som løv: |
| i kiøber, fruer och stalte iomfruer! | I køber, fruer og stolte jomfruer! |
| ieg giffuer goden kiøb." | jeg giver goden køb." |
9 | |
| "Ieg er icke om lerit eller lin, | "jeg er ikke om lærred eller lin, |
| om sindal saa grøn som løff: [4] løff er ikke Løv, men Løg. | om sindal så grøn som løv: |
| min syster-søn er aff landen faritt, | min søstersøn er af landen faret, |
| ieg sørger meg selff till døde." | jeg sørger mig selv til døde." |
10 | |
| "Ieg kender icke etthers syster-søn, | "jeg kender ikke eders søstersøn, |
| ieg kender her Peder hin riige: | jeg kender her Peder hin rige: |
| hand haffuer seg en iomfru fest, | han haver sig en jomfru fæst, |
| rett aldrig bliffuer i hindis lige." | ret aldrig bliver I hendes lige." |
11 | |
| Thett war stalten Elinsborg, | det var stolten Ellensborg, |
| hun suober [5] I udg.: "suøber". sitt hoffuitt i skind: | hun svøber sit hoved i skind: |
| och saa gaar hun i høigeloff[t] | og så går hun i højeloft |
| for sine siuff brødre ind. | for sine syv brødre ind. |
12 | |
| "Her sidder [6] I udg.: "s dder". i, mine brødre siuff, | "her sidder I, mine brødre syv, |
| i leger skafftaffuel paa bord! | I leger skavtavel på bord! |
| wille i meg guld-snecke laane, | ville I mig guldsnekke låne, |
| men ieg seigler then salte søe?" [7] I udg.: "fiord". | men jeg sejler den salte sø?" |
13 | |
| "Thett sømmer ilde en karl att giøre, | "det sømmer ilde en karl at gøre, |
| och møggitt werre en quinde: | og meget værre en kvinde: |
| att segle offuer søe och salte fiord, | at sejle over sø og salte fjord, |
| och liiditt seyer att winde." | og lidet sejer at vinde." |
14 | |
| Thett war stalten Elinsborg, | det var stolten Ellensborg, |
| tager offuer seg kaaben blaa: | tager over sig kåben blå: |
| "Aldrig leffuer i saa god en dag, | "aldrig lever I så god en dag, |
| ieg spørger etther mere till raad!" | jeg spørger eder mere til råd!" |
15 | |
| Hun satte seg selff till styres-bord, | hun satte sig selv til styresbord, |
| sine quinder till aaren att roe: | sine kvinder til åren at ro: |
| saa seglett hun thend salthe søe | så sejlet hun den salte sø |
| ringer end maanitt thoe. | ringer end måned to. |
16 | |
| The lagde ind theris aarer, | de lagde ind deres årer, |
| theris ancker paa huiden sand: | deres anker på hviden sand: |
| thett war stalten Elinsborg, | det var stolten Ellensborg, |
| hun trad ther først i land. | hun trådt der først i land. |
17 | |
| Thett war stalten Elinsborg, | det var stolten Ellensborg, |
| hun suøber sitt hoffuitt i skind: | hun svøber sit hoved i skind: |
| och saa gaar hun i høige-lofft | og så går hun i højeloft |
| for herre Peder ind. | for herre Peder ind. |
18 | |
| Thett war stalten Elinsborg, | det var stolten Ellensborg, |
| hun ind att dørren treen: | hun ind ad døren tren: |
| thett war herre Peder, | det var herre Peder, |
| hand stander hinde op egien. | han stander hende op igen. |
19 | |
| Op stod herre Peder | op stod herre Peder |
| mett sølffkar paa huiden hand: [8] I udg.: "hende". | med sølvkar på hviden hånd: |
| "Christ tha segne thin øgne thuo! | "Krist da signe din øjne to! |
| saa giørlig ieg thennom kender." | så gørlig jeg dennum kender." |
20 | |
| Op stod herre Peder | op stod herre Peder |
| mett sølffkar paa huiden hand: | med sølvkar på hviden hånd: |
| "Wer welkomen, min systersøn, | "vær velkommen, min søstersøn, |
| i thisse fremmede lande! | i disse fremmede lande! |
21 | |
| Noch tha haffuer ieg ridder och suenne, | nok da haver jeg ridder og svende, |
| att følge min brud till senge: | at følge min brud til senge: |
| men ieg følger min søstersøn | men jeg følger min søstersøn |
| giennom thisse grøne enge. | gennem disse grønne enge. |
22 | |
| Noch tha haffuer ieg ridder och suenne | nok da haver jeg ridder og svende |
| att følge min brud att soffue: | at følge min brud at sove: |
| men ieg følger min systersøn | men jeg følger min søstersøn |
| giennom thisse grøne skoffue." | gennem disse grønne skove." |
23 | |
| "Thet er icke ethers søstersøn, | "det er ikke eders søstersøn, |
| thett er fast liger en fruue: | det er fast liger en frue: |
| hun haffuer haar som spunditt guld, | hun haver hår som spundet guld, |
| er lagd i silcke-huffue." | er lagt i silkehue." |
24 | |
| Och ther hun kom ther mitt paa sund, | og der hun kom der midt på sund, |
| ther slog hun ud hindis haar: | der slog hun ud hendes hår: |
| "Och haffue thu thend samme sørg, [9] I udg.: "sorg". | "og have du den samme sorg, |
| ieg haffde i otte aar!" | jeg havde i otte år!" |
25 | |
| Tack haff stalten Elinsborg | tak hav stolten Ellensborg |
| och saa hindis quinder fem! | og så hendes kvinder fem! |
| hun kunde seigle offuer salten søe | hun kunne sejle over salten sø |
| och henthe hindis festemand hiem. | og hente hendes fæstemand hjem. |
26 | |
| Tack haffue stalten Elinsborg, | tak have stolten Ellensborg, |
| hun war en iomfru saa fin! | hun var en jomfru så fin! |
| hun kunde henthe hindis festemand | hun kunne hente hendes fæstemand |
| aff Øster-koningens riige. | af østerkonningens rige. |
27 | |
| Nu haffuer stalten Elinsborg | nu haver stolten Ellensborg |
| foruunden bod angist och quide: | forvunden båd angest og kvide: |
| hun soffuer nu saa gladelig | hun sover nu så gladelig |
| altt wed her Peders siide. | alt ved her Peders side. |
28 | |
| Nu haffuer stalten Elinsborg | nu haver stolten Ellensborg |
| foruunden bode angist oc harm: | forvunden både angest og harm: |
| oc nu soffuer hun saa gladelig | og nu sover hun så gladelig |
| altt udi her Peders arm. | alt udi her Peders arm. |
| :: Och nu tha langis meg. :: | :: og nu da længes mig. :: |