Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 83
Side: 121 r
Titel: (Den største glæde i verden er til)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 221 A III 150-151
Kommentar: V 309, 310


1
Denn største glede y ald werdenn er tthiill den største glæde i al verden er til
er med synn aller[-]kiriste atth tthalle er med sin allerkæreste at tale
y ere och diid, med glede och ffriid i ære og dyd, med glæde og fryd
fforwdenn swyg, foruden svig,
de kunde huer[-]anndenn ttrøsti oc huswalle. de kunne hveranden trøste og husvale.

2
Huem kand hiin[-]andenn tthiill wiliig weri hvem kan hinanden til vilje være
ffor ffalskenn klaffuers munde; for falsken klaffers munde;
de siiger der[-]aff,
[1] dvs. derom.
tthett de aller[-]y
[2] dvs. aldrig.
saa
 
de siger deraf, det de alderig så
eller nogenn tthencktt paa, eller nogen tænkt på,
alld tthiingeste wender de tthiill wnde. al tingeste vender de til onde.

3
Ieg skøtter retth allder y[-]huem tthett wed, jeg skøtter ret aller ihvem det ved,
were sig antthen mand eller kuinde; være sig enten mand eller kvinde;
ieg elliskir denn wenn, der meg haffuer ker, jeg elesker den ven, der mig haver kær,
som tthiill[-]børliigtt err, som tilbørligt er,
tthett kannd meg aller yngenn fformene. det kan mig aller ingen formene.

4
Wntth sellskaff fforrader saa mangenn mand, ondt selskab forråder så mangen mand,
du holltt deg tthiill de beste; du hold dig til de bedste;
saa lennge tthett bere
[3] dvs. bedre.
bliiffue kannd,
[4] Linjen hører sammen med foregaaende Linje; Semikolon bør rettes til Komma.
 
så længe det bedre blive kan,
tthett siger ieg paa mynn sannd, det siger jeg på min sand,
ffor møgett
[5] Fejl for "møgett ondt"?
skall mand icki ffreste.
 
for meget skal man ikke friste.

5
Denn dag y gaar fforgangenn er den dag i går forgangen er
hun komer her alleryg mere;
[6]L. 2-5: mere ∼ ganngæ giver intet Rim, men samme Ord genfindes bl.a. i svensk X; muligvis er det oprindelige Rim "mere" ∼ "være", som svensk Y V. 3 har ("mera" ∼ "vara").
 
hun kommer her alderig mere;
fforgangenn tthiid hiielper yntthe atth kuiide forgangen tid hjælper inte at kvide
y desze tthiide, i disse tide,
y[-]huor som tthett mone gannge. ihvor som det monne gange.

6
Skellesmøsz, huor du esth bedrøffueliig, skillesmis, hvor du est bedrøvelig,
huad haffuer du her atth gøre;
[7]L. 2-5: svensk X har Rimene: "fortvivlet" ∼ "blive".
 
hvad haver du her at gøre;
saa mangtte hiertte gører du wglad, så mangt et hjerte gører du uglad,
du skeller denom atth, du skiller dennum ad,
som gernne tthill[-]samell wille were. som gerne tilsammel ville være.