Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 82
Side: 120 r
Titel: (Jeg har mig en jomfru fæstet)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 241 a III 182-183
Kommentar: V 350-351
1 | |
| Yeg haffuer meg enn yomffru ffesth, | jeg haver mig en jomfru fæst, |
| ieg well henne priisze och ere, | jeg vil hende prise og ære, |
| syger hun ney, tthett hun icke well, | siger hun nej, det hun ikke vil, |
| tthett er mynn høgeliige kere; | det er min højelige kære; |
| huy monne hennes maall nu were saa, | hvi monne hendes mål nu være så, |
| hun leger medtt hiertte y langenn tthraa, | hun lægger mit hjerte i langen trå, |
| hun rader der yngenn bode paa. | hun råder der ingen bode på. |
2 | |
| Harr haffuer hun som spunden guld, | hår haver hun som spunden guld, |
| hennes kynder ere roszenn[-]røde, | hendes kinder ere rosenrøde, |
| y dødenn wiille ieg ffor henne gaa | i døden ville jeg for hende gå |
| och ttholle ffor hennde denn møde; | og tåle for hende den møde; |
| wiille hun setth angesictth tthiill meg tthee, | ville hun sit angesigt til mig te, |
| saa blydeliig wiille ieg tthiill henne see, | så blidelig ville jeg til hende se, |
| hennes bogstaff staar skriffuen y abesetth. [1] dvs. ABC. | hendes bogstav står skreven i ABCet. |
3 | |
| Hennes bogstaff staar skriffuen, ieg wed well huor, | hendes bogstav står skreven, jeg ved vel hvor, |
| ieg tthør tthet icki offuen[-]bare, | jeg tør det ikke åbenbare, |
| y[-]huor mand leder mellem Paridys [2] dvs. Paris. och Rom, | ihvor man leder mellem Parides og Rom, |
| mand ffynder icki hennis mage; | man finder ikke hendes mage; |
| icki med tthuctt, icki med gode syind, | ikke med tugt, ikke med gode sind, |
| hun haffuer enn rosze y beges hennes kyinnd, | hun haver en rose i begges hendes kind, |
| well err denn swend, der yomffruenn kannd wynde. | vel er den svend, der jomfruen kan vinde. |
4 | |
| Der stod enn dore, hannd liide der[-]paa, | der stod en dåre, han lydte derpå, |
| god wellig kunde hannd well mercki; | god vilje kunne han vel mærke; |
| huy monne denn swennd seg klaage saa? | hvi monne den svend sig klage så? |
| huy monne hanns hirtte [3] I udg.: "hiertte". saa wercki? | hvi monne hans hjerte så værke? |
| denn leffuer icki tthiill, der dem [4] I udg.: "dennem". kannd bode atth[-]skylle | den lever ikke til, der dem kan både adskille |
| fforwdenn Gud[-]Ffader, y[-]nar thett er hanns willyge, | foruden Gudfader, inår det er hans villeje, |
| ieg tthackes gerne Gud, mynn aller[-]kiresthe err tthiill. | jeg takkes gerne Gud, min allerkæreste er til. |