Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 81
Side: 119 r
Titel: (Jeg ved hvor et træ det står)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 271 III 230-231
Kommentar: V 386


1
Yeg wed ehuor etth tthre tthett stannder, jeg ved ihvor et træ det stander,
tthett er op woxenn med erenn, det er op voksen med æren,
motthe tthett stannde och bere synne bladtt, måtte det stande og bære sine blad,
mynn aller[-]kereste skulle thett were; min allerkæreste skulle det være;
wiille hun nu wende synn huff om[-]kring ville hun nu vende sin hu omkring
och haffue meg ker ffor alle, og have mig kær for alle,
ieg loffued henne paa mynn kristeliige tthro, jeg lovet hende på min kristelige tro,
ieg wille henne aller wnd[-]ffalde. jeg ville hende aller undfalde.

2
Tthett tthre tthett er saa well bewortth det træ det er så vel bevart
bode med murd och tthiinde, både med mur og tinde,
der siinger kalender och nactther[-]gaall der synger galender og nattergal
mynn aller[-]keriste hun soffuer der[-]ynde; min allerkæreste hun sover derinde;
der woxer icke anndtt ynde der vokser ikke andt inde
ynd roszer och nielcken røde, end roser og nellken røde,
nar ieg tthencker paa mynn aller[-]keriste, når jeg tænker på min allerkæreste,
denn sorig tthuinger meg tthiill døde. den sorrig tvinger mig til døde.

3
Denn er icke y werdenn tthiill den er ikke i verden til
tthett tthre kannd meg fformene, det træ kan mig formene,
tthett bøger tthiill meg aff alld synn magtt det bøjer til mig af al sin magt
bode med røder och grenne; både med rødder og grene;
huem kannd meg tthett ffor[-]menne hvem kan mig det formene
tthett ieg haffuer henne saa ker, det jeg haver hende så kær,
hun er mynn glede allenne hun er min glæde alene
ffor nogenn y werdenn er. for nogen i verden er.

4
Denn klaffuer med synn wnde mund, den klaffer med sin onde mund,
hannd agtter tthett blomester atth røre, han agter det blomester at røre,
ieg skall tthett fforbyde aff ald mynn magtt, jeg skal det forbyde af al min magt,
hannd skall tthett icke gøre; han skal det ikke gøre;
ffør skulle hanns hieatte brøste y[-]tthu, før skulle hans hjerte briste itu,
ffør hannd skulle ffreme synn wellig, før han skulle fremme sin vilje,
denn stund wy bode leffue maa, den stund vi både leve må,
daa skall der wos yngenn atth[-]skellye. da skal der vos ingen adskille.

5
Denn ryge Kriisth y hemeryg den rige Krist i himmerig
med alle synne engelle[-]skaare med alle sine engeleskare
beware henne well, mynn aller[-]keriste, bevare hende vel, min allerkæreste,
y[-]huor hun y lanndenn mone ffare; ihvor hun i landen monne fare;
bode wde och ynnde både ude og inde
nu och alld[-]enn stund nu og allen stund
bewore henne Gud, mynn aller[-]keristhe, bevare hende Gud, min allerkæreste,
ffraa ffalskenn klaffuers munde. fra falsken klaffers munde.