Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 78
Side: 111 r
Titel: (Christ ved mit hjerte er bange)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 270 III 224-229
Kommentar: V 385
Generelle oplysninger: Visen indeholder et Akrostikon CKRANEDGLYLNETSIERNE, hvilket omstillet giver KAREN C(hristoffers-Datter) GYLLDENSTIERNE; i V. 5 hentydes ogsaa baade til "Guld" og "Stjerner".


1
Christ vedt mit hiarte er bange Krist ved mit hjerte er bange
och brender som gluende lue, og brænder som gloende lue,
de dage er mig saa lange de dage er mig så lange
for en saa høffuisk en frue; for en så høvisk en frue;
hun motte wel were en førstinne hun måtte vel være en fyrstinde
en dronning[-]naffn at bere; en dronningnavn at bære;
vdj hou, hiart, alle sinnde udi hu, hjert, alle sinde
sømmer hinder bode tuct och ere. sømmer hender både tugt og ære.

2
Kunde ieg bliffue vdy liffue kunne jeg blive udi live
vdy thy thusennde aar, udi de tusinde år,
hindis fromhed at beschriffue hendes fromhed at beskrive
meg lang vmugligt waar; mig lang umuligt var;
hun er baade danis och didefuldtt, hun er både dannis og dydefuld,
trofast och erhe[-]riegh, trofast og ærerig,
hindis dyuder ouffuer[-]gaar bode sylff oc guld, hendes dyder overgår både sølv og guld,
huor findir man hindis lige. hvor finder man hendes lige.

3
Roo
[1] dvs. Fred.
och glede bode dag och natt,
 
ro og glæde både dag og nat,
saa lenge som liffuid khan vinde, så længe som livet kan vinde,
en stor Gudtz gaffue och dyrbare schatt, en stor Guds gave og dyrbare skat,
en from och dyudig quinde; en from og dydig kvinde;
bedrøffuitt hiarte khan hun housuale, bedrøvet hjerte kan hun husvale,
som er aff sorrigen krist, som er af sorrigen kryst,
met sin lifsalig ordtt och thale med sin livsalig ord og tale
giffuer hun stor glede och trøst. giver hun stor glæde og trøst.

4
Abigaill var en quinde sa fyn Abigael var en kvinde så fin
der rosz sa vide aff gange, der ros så vide af gange,
konning Dauid tog hinder til dronning sin konning David tog hender til dronning sin
for sin velgierning mange; for sin velgerning mange;
sa bleff oc Hester dett edelich blod så blev og Ester det ædelig blod
op[-]høyett en dronning at vere, ophøjet en dronning at være,
hun war gudfrictig, dannis och guod, hun var gudfrygtig, dannis og god,
hun feck stuor heder och ehre. hun fik stor hæder og ære.

5
Nu er der ingen y werden till nu er der ingen i verden til
eblant sadane oprigtige quinde, iblandt sådanne oprigtige kvinde,
led och spør, huorlangt du viltt, led og spørg, hvor langt du vilt,
som lignis khan vid henne; som lignes kan ved hende;
som solen for andere sma sternne er som solen for andere små stjerne er
och guldt for kobber och thin, og guld for kobber og tin,
sa er dhen ieg haffuer vdj hiertett kier, så er den jeg haver udi hjertet kær,
blant fruer och iomfruer hun skin. blandt fruer og jomfruer hun skin.

6
Euindelig vill ieg glede meg, evindelig vil jeg glæde mig,
ieg motte then lilÿ borge,
[2] dvs. gemme? (jf. Kalkar I, 254b 20).
 
jeg måtte den lilje borge,
o Gud, min troff er fast til degh, o Gud, min tro er fast til dig,
min vwenner giør du den sorge; min uvenner gør du den sorge;
de ere saa mange, bode fruer och møer, de ere så mange, både fruer og møer,
som hinne den glede misandtt,
[3] dvs. misunder.
 
som hende den glæde misandt,
som Gud, Vor[-]Herre, haffuer hinne til født, som Gud, Vorherre, haver hende til født,
ad lyckenn ganger hinder tilhandt. at lykken ganger hender til hånd.

7
Dett giør de vdaff affuind och had, det gør de udaf avind og had,
hendis licke de effter lange,
[4] dvs. længes.
 
hendes lykke de efter lange,
de ere saa lidett aff hiartett glad, de ere så lidet af hjertet glad,
att de kunde den icke fannge; at de kunne den ikke fange;
de thale well skønntt med tunge, de talte vel skønt med tunge,
der er stor suig iblandtt, der er stor svig iblandt,
aff deris falske tunge
[5] Fejl for "lunge".
 
af deres falske tunge
bruger dy bode løgen och tanndtt. bruger de både løgen og tant.

8
Gud giffue deris hiarte briste, Gud give deres hjerte briste,
som er saa auenfuldtt, som er så avindfuld,
min ven vil ieg icke miste min ven vil jeg ikke miste
for verdens sølff heller guldtt; for verdens sølv heller guld;
de khan icke forwende den løcke, de kan ikke forvende den lykke,
som Gud han hinder anndt, som Gud han hender and,
skulle en
[6] dvs. end.
hiarte briste y støcke,
 
skulle end hjerte briste i stykke,
dett siger ieg paa min sandtt. det siger jeg på min sand.

9
Laad dennum sige, huad de sige vill, lad dennum sige, hvad de sige vil,
de schulle icke andett befinde de skulle ikke andet befinde
en dett som ehren hører thill, end det som æren hører til,
vere seg enthen mand eller quinde; være sig enten mand eller kvinde;
alle gode gauffuer khommer aff Gud, alle gode gaver kommer af Gud,
sa schriffue de vise klercke, så skrive de vise klerke,
och giffue
[7] Fejl for "giffues".
dennum som frochte hans budt,
 
og give dennum som frygte hans bud,
dett skal du spørre och mercke. det skal du spørge og mærke.

10
Ihuor
[8] bør staves "Yhuor".
ieg ryder heller ganger
 
ihvor jeg rider heller ganger
min hou hosz hinder er, min hu hos hender er,
saa sare ieg effter hinder langer, så såre jeg efter hender langer,
ieg ville giernne hosz hinder vere; jeg ville gerne hos hender være;
hun er oprigtig och dydelig hun er oprigtig og dydelig
vdy alskens tugtt och ere, udi alskens tugt og ære,
straffe hannem Gud[-]fader vdj himerig, straffe hannum Gudfader udi himmerig,
som andett aff hinne ville begiere. som andet af hende ville begære.

11
Lengsel oc denn store attraa længsel og den store attrå
leger slett
[9] dvs. aldeles.
mit hiartte vdj duale,
 
lægger slet mit hjerte udi dvale,
førrenn ieg hender att see khan faa førend jeg hender at se kan få
och frintelich mett hinner thale; og fryntelig med hender tale;
motte ieg til hinder khomme måtte jeg til hender komme
for falske klaffers onde munde, for falske klaffers onde munde,
det blef meg til store fromme det blev mig til store fromme
vdj thenn gledelich stund. udi den glædelig stund.

12
Naar ieg paa hinder tencker, når jeg på hender tænker,
den edelich trøsterinde, den ædelig trøsterinde,
mit hiartte er klemtt vdj lencke, mit hjerte er klemt udi lænke,
førin ieg khan hinder finde; førend jeg kan hender finde;
hun haffuer meg loffuid aff hiartet gott hun haver mig lovet af hjertet godt
att were min fultro wenn; at være min fuldtro ven;
hun skal befinde forvden all spott hun skal befinde foruden al spot
aff hiartet det same igienn. af hjertet det samme igen.

13
Endog thiden khan seg forhalle, enddog tiden kan sig forhale,
och lickenn er bleffuen meg gram, og lykken er bleven mig gram,
Gud khan meg best husuale Gud kan mig bedst husvale
och vennde dett anderledis ohm; og vende det anderledes om;
han ved min hiartens tancke, han ved min hjertens tanke,
han rader mit angiste bod, han råder mit angeste bod,
paa natzens
[10] dvs. Naadens.
dør vil ieg bancke,
 
på nådsens dør vil jeg banke,
min troff er til hannem gott. min tro er til hannum god.

14
Trofast aff hiartt och synne, trofast af hjert og sinde,
sa lenge ieg leffue khan, så længe jeg leve kan,
schal hun mig aldrig
[11] I udg.: "altid".
finde,
 
skal hun mig aldrig finde,
det siger ieg ether for sanndtt; det siger jeg eder for sand;
hun vil mig icki vnndfalle, hun vil mig ikke undfalde,
dett er min største trøst, det er min største trøst,
ieg elscher hinder for alle jeg elsker hender for alle
som hiartett vdy mit brøst. som hjertet udi mit bryst.

15
Skulle ieg dett ouffuer[-]giffue, skulle jeg det overgive,
som er meg troff och huld, som er mig tro og huld,
ieg vil førre tagis aff liffue, jeg vil førre tages af live,
ligge vnder then suortte mulldh; ligge under den sorte muld;
hinis bostaff vil ieg bere hendes bogstav vil jeg bære
vdi mit hiartenns skrynn, udi mit hjertens skrin,
ieg vedt then wisselig at were, jeg ved den visselig at være,
hun haffuer och mit vdi synn. hun haver og mit udi sin.

16
Ingen kan solen foruide
[12] dvs. forbyde.
 
ingen kan solen forvide
ad schinne ohm dagen klaar, at skinne om dagen klar,
eller monen ohm natten ad skride eller månen om natten at skride
paa himmelen obenbaer: på himmelen åbenbar:
sa khan ieg ingenn fortencke så kan jeg ingen fortænke
ad eske
[13] Fejl for "elske".
den ieg haffuer kier;
 
at elske den jeg haver kær;
mit gode richte wille de forkrencke, mit gode rygte ville de forkrænke,
ieg khan dennom icke quit were. jeg kan dennum ikke kvit være.

17
Endog de huiske och tiske, enddog de hviske og tiske,
ville meg then glede forwennde, ville mig den glæde forvende,
de ere saa smedig
[14] dvs. tvetydige?
och sliffue,
[15] Fejl for "sliske".
 
de ere så smidig og *******,
ieg det vel paa thennum kiender: jeg det vel på dennum kender:
de khan doch icke rørre de kan dog ikke røre
hendis trofast hiarte och modt, hendes trofast hjerte og mod,
hun lader seg icke forførre, hun lader sig ikke forføre,
hun er bode from och godh. hun er både from og god.

18
Ringe er ieg at bere ringe er jeg at bære
sadan huldskaff och oprictighed, sådan huldskab og oprigtighed,
som hun beuieser meg herre som hun beviser mig here
och altid haffuer bethedtt; og altid haver betet;
ieg loffuer hinder alle mine dage jeg lover hender alle mine dage
aff gantzske hiarttenns grund, af ganske hjertens grund,
giøre dett hun well
[16] dvs. vil.
behage
 
gøre det hun vil behage
indtil min sieste stundtt. indtil min sidste stund.

19
Nu wil ieg alting laade fare nu vil jeg alting lade fare
paa denne tid och stund, på denne tid og stund,
Gud nadelich hinder beuare Gud nådelig hender bevare
fra vnde mennischers mund; fra onde menneskers mund;
de schal doch inttett vdrette de skal dog intet udrette
vden deris vlempe stoer, uden deres ulempe stor,
deris thale er søde och slette,
[17] dvs. sleben, glat.
 
deres tale er søde og slette,
hun troer icke paa deris ordh. hun tror ikke på deres ord.

20
Euige Gud som osz haffuer skafft evige Gud som os haver skabt
och alting haffuer at raade, og alting haver at råde,
som ingen mennissche vil haffue fortafft, som ingen menneske vil have fortabt,
han beuare osz til[-]sammen bode; han bevare os tilsammen både;
vy kunde fremdage
[18] I udg.: "fremdrage".
vor liffnitt saa
 
vi kunne fremdrage vor levned så
her vdi iorderige, her udi jorderige,
at naar wi skulle af werden gaa, at når vi skulle af verden gå,
maa findes vdj hemerige. må findes udi himmerige.