Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 78
Side: 111 r
Titel: (Christ ved mit hjerte er bange)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 270 III 224-229
Kommentar: V 385
Generelle oplysninger: Visen indeholder et Akrostikon CKRANEDGLYLNETSIERNE, hvilket omstillet giver KAREN C(hristoffers-Datter) GYLLDENSTIERNE; i V. 5 hentydes ogsaa baade til "Guld" og "Stjerner".
1 | |
| Christ vedt mit hiarte er bange | Krist ved mit hjerte er bange |
| och brender som gluende lue, | og brænder som gloende lue, |
| de dage er mig saa lange | de dage er mig så lange |
| for en saa høffuisk en frue; | for en så høvisk en frue; |
| hun motte wel were en førstinne | hun måtte vel være en fyrstinde |
| en dronning[-]naffn at bere; | en dronningnavn at bære; |
| vdj hou, hiart, alle sinnde | udi hu, hjert, alle sinde |
| sømmer hinder bode tuct och ere. | sømmer hender både tugt og ære. |
2 | |
| Kunde ieg bliffue vdy liffue | kunne jeg blive udi live |
| vdy thy thusennde aar, | udi de tusinde år, |
| hindis fromhed at beschriffue | hendes fromhed at beskrive |
| meg lang vmugligt waar; | mig lang umuligt var; |
| hun er baade danis och didefuldtt, | hun er både dannis og dydefuld, |
| trofast och erhe[-]riegh, | trofast og ærerig, |
| hindis dyuder ouffuer[-]gaar bode sylff oc guld, | hendes dyder overgår både sølv og guld, |
| huor findir man hindis lige. | hvor finder man hendes lige. |
3 | |
| Roo [1] dvs. Fred. och glede bode dag och natt, | ro og glæde både dag og nat, |
| saa lenge som liffuid khan vinde, | så længe som livet kan vinde, |
| en stor Gudtz gaffue och dyrbare schatt, | en stor Guds gave og dyrbare skat, |
| en from och dyudig quinde; | en from og dydig kvinde; |
| bedrøffuitt hiarte khan hun housuale, | bedrøvet hjerte kan hun husvale, |
| som er aff sorrigen krist, | som er af sorrigen kryst, |
| met sin lifsalig ordtt och thale | med sin livsalig ord og tale |
| giffuer hun stor glede och trøst. | giver hun stor glæde og trøst. |
4 | |
| Abigaill var en quinde sa fyn | Abigael var en kvinde så fin |
| der rosz sa vide aff gange, | der ros så vide af gange, |
| konning Dauid tog hinder til dronning sin | konning David tog hender til dronning sin |
| for sin velgierning mange; | for sin velgerning mange; |
| sa bleff oc Hester dett edelich blod | så blev og Ester det ædelig blod |
| op[-]høyett en dronning at vere, | ophøjet en dronning at være, |
| hun war gudfrictig, dannis och guod, | hun var gudfrygtig, dannis og god, |
| hun feck stuor heder och ehre. | hun fik stor hæder og ære. |
5 | |
| Nu er der ingen y werden till | nu er der ingen i verden til |
| eblant sadane oprigtige quinde, | iblandt sådanne oprigtige kvinde, |
| led och spør, huorlangt du viltt, | led og spørg, hvor langt du vilt, |
| som lignis khan vid henne; | som lignes kan ved hende; |
| som solen for andere sma sternne er | som solen for andere små stjerne er |
| och guldt for kobber och thin, | og guld for kobber og tin, |
| sa er dhen ieg haffuer vdj hiertett kier, | så er den jeg haver udi hjertet kær, |
| blant fruer och iomfruer hun skin. | blandt fruer og jomfruer hun skin. |
6 | |
| Euindelig vill ieg glede meg, | evindelig vil jeg glæde mig, |
| ieg motte then lilÿ borge, [2] dvs. gemme? (jf. Kalkar I, 254b 20). | jeg måtte den lilje borge, |
| o Gud, min troff er fast til degh, | o Gud, min tro er fast til dig, |
| min vwenner giør du den sorge; | min uvenner gør du den sorge; |
| de ere saa mange, bode fruer och møer, | de ere så mange, både fruer og møer, |
| som hinne den glede misandtt, [3] dvs. misunder. | som hende den glæde misandt, |
| som Gud, Vor[-]Herre, haffuer hinne til født, | som Gud, Vorherre, haver hende til født, |
| ad lyckenn ganger hinder tilhandt. | at lykken ganger hender til hånd. |
7 | |
| Dett giør de vdaff affuind och had, | det gør de udaf avind og had, |
| hendis licke de effter lange, [4] dvs. længes. | hendes lykke de efter lange, |
| de ere saa lidett aff hiartett glad, | de ere så lidet af hjertet glad, |
| att de kunde den icke fannge; | at de kunne den ikke fange; |
| de thale well skønntt med tunge, | de talte vel skønt med tunge, |
| der er stor suig iblandtt, | der er stor svig iblandt, |
| aff deris falske tunge [5] Fejl for "lunge". | af deres falske tunge |
| bruger dy bode løgen och tanndtt. | bruger de både løgen og tant. |
8 | |
| Gud giffue deris hiarte briste, | Gud give deres hjerte briste, |
| som er saa auenfuldtt, | som er så avindfuld, |
| min ven vil ieg icke miste | min ven vil jeg ikke miste |
| for verdens sølff heller guldtt; | for verdens sølv heller guld; |
| de khan icke forwende den løcke, | de kan ikke forvende den lykke, |
| som Gud han hinder anndt, | som Gud han hender and, |
| skulle en [6] dvs. end. hiarte briste y støcke, | skulle end hjerte briste i stykke, |
| dett siger ieg paa min sandtt. | det siger jeg på min sand. |
9 | |
| Laad dennum sige, huad de sige vill, | lad dennum sige, hvad de sige vil, |
| de schulle icke andett befinde | de skulle ikke andet befinde |
| en dett som ehren hører thill, | end det som æren hører til, |
| vere seg enthen mand eller quinde; | være sig enten mand eller kvinde; |
| alle gode gauffuer khommer aff Gud, | alle gode gaver kommer af Gud, |
| sa schriffue de vise klercke, | så skrive de vise klerke, |
| och giffue [7] Fejl for "giffues". dennum som frochte hans budt, | og give dennum som frygte hans bud, |
| dett skal du spørre och mercke. | det skal du spørge og mærke. |
10 | |
| Ihuor [8] bør staves "Yhuor". ieg ryder heller ganger | ihvor jeg rider heller ganger |
| min hou hosz hinder er, | min hu hos hender er, |
| saa sare ieg effter hinder langer, | så såre jeg efter hender langer, |
| ieg ville giernne hosz hinder vere; | jeg ville gerne hos hender være; |
| hun er oprigtig och dydelig | hun er oprigtig og dydelig |
| vdy alskens tugtt och ere, | udi alskens tugt og ære, |
| straffe hannem Gud[-]fader vdj himerig, | straffe hannum Gudfader udi himmerig, |
| som andett aff hinne ville begiere. | som andet af hende ville begære. |
11 | |
| Lengsel oc denn store attraa | længsel og den store attrå |
| leger slett [9] dvs. aldeles. mit hiartte vdj duale, | lægger slet mit hjerte udi dvale, |
| førrenn ieg hender att see khan faa | førend jeg hender at se kan få |
| och frintelich mett hinner thale; | og fryntelig med hender tale; |
| motte ieg til hinder khomme | måtte jeg til hender komme |
| for falske klaffers onde munde, | for falske klaffers onde munde, |
| det blef meg til store fromme | det blev mig til store fromme |
| vdj thenn gledelich stund. | udi den glædelig stund. |
12 | |
| Naar ieg paa hinder tencker, | når jeg på hender tænker, |
| den edelich trøsterinde, | den ædelig trøsterinde, |
| mit hiartte er klemtt vdj lencke, | mit hjerte er klemt udi lænke, |
| førin ieg khan hinder finde; | førend jeg kan hender finde; |
| hun haffuer meg loffuid aff hiartet gott | hun haver mig lovet af hjertet godt |
| att were min fultro wenn; | at være min fuldtro ven; |
| hun skal befinde forvden all spott | hun skal befinde foruden al spot |
| aff hiartet det same igienn. | af hjertet det samme igen. |
13 | |
| Endog thiden khan seg forhalle, | enddog tiden kan sig forhale, |
| och lickenn er bleffuen meg gram, | og lykken er bleven mig gram, |
| Gud khan meg best husuale | Gud kan mig bedst husvale |
| och vennde dett anderledis ohm; | og vende det anderledes om; |
| han ved min hiartens tancke, | han ved min hjertens tanke, |
| han rader mit angiste bod, | han råder mit angeste bod, |
| paa natzens [10] dvs. Naadens. dør vil ieg bancke, | på nådsens dør vil jeg banke, |
| min troff er til hannem gott. | min tro er til hannum god. |
14 | |
| Trofast aff hiartt och synne, | trofast af hjert og sinde, |
| sa lenge ieg leffue khan, | så længe jeg leve kan, |
| schal hun mig aldrig [11] I udg.: "altid". finde, | skal hun mig aldrig finde, |
| det siger ieg ether for sanndtt; | det siger jeg eder for sand; |
| hun vil mig icki vnndfalle, | hun vil mig ikke undfalde, |
| dett er min største trøst, | det er min største trøst, |
| ieg elscher hinder for alle | jeg elsker hender for alle |
| som hiartett vdy mit brøst. | som hjertet udi mit bryst. |
15 | |
| Skulle ieg dett ouffuer[-]giffue, | skulle jeg det overgive, |
| som er meg troff och huld, | som er mig tro og huld, |
| ieg vil førre tagis aff liffue, | jeg vil førre tages af live, |
| ligge vnder then suortte mulldh; | ligge under den sorte muld; |
| hinis bostaff vil ieg bere | hendes bogstav vil jeg bære |
| vdi mit hiartenns skrynn, | udi mit hjertens skrin, |
| ieg vedt then wisselig at were, | jeg ved den visselig at være, |
| hun haffuer och mit vdi synn. | hun haver og mit udi sin. |
16 | |
| Ingen kan solen foruide [12] dvs. forbyde. | ingen kan solen forvide |
| ad schinne ohm dagen klaar, | at skinne om dagen klar, |
| eller monen ohm natten ad skride | eller månen om natten at skride |
| paa himmelen obenbaer: | på himmelen åbenbar: |
| sa khan ieg ingenn fortencke | så kan jeg ingen fortænke |
| ad eske [13] Fejl for "elske". den ieg haffuer kier; | at elske den jeg haver kær; |
| mit gode richte wille de forkrencke, | mit gode rygte ville de forkrænke, |
| ieg khan dennom icke quit were. | jeg kan dennum ikke kvit være. |
17 | |
| Endog de huiske och tiske, | enddog de hviske og tiske, |
| ville meg then glede forwennde, | ville mig den glæde forvende, |
| de ere saa smedig [14] dvs. tvetydige? och sliffue,[15] Fejl for "sliske". | de ere så smidig og *******, |
| ieg det vel paa thennum kiender: | jeg det vel på dennum kender: |
| de khan doch icke rørre | de kan dog ikke røre |
| hendis trofast hiarte och modt, | hendes trofast hjerte og mod, |
| hun lader seg icke forførre, | hun lader sig ikke forføre, |
| hun er bode from och godh. | hun er både from og god. |
18 | |
| Ringe er ieg at bere | ringe er jeg at bære |
| sadan huldskaff och oprictighed, | sådan huldskab og oprigtighed, |
| som hun beuieser meg herre | som hun beviser mig here |
| och altid haffuer bethedtt; | og altid haver betet; |
| ieg loffuer hinder alle mine dage | jeg lover hender alle mine dage |
| aff gantzske hiarttenns grund, | af ganske hjertens grund, |
| giøre dett hun well [16] dvs. vil. behage | gøre det hun vil behage |
| indtil min sieste stundtt. | indtil min sidste stund. |
19 | |
| Nu wil ieg alting laade fare | nu vil jeg alting lade fare |
| paa denne tid och stund, | på denne tid og stund, |
| Gud nadelich hinder beuare | Gud nådelig hender bevare |
| fra vnde mennischers mund; | fra onde menneskers mund; |
| de schal doch inttett vdrette | de skal dog intet udrette |
| vden deris vlempe stoer, | uden deres ulempe stor, |
| deris thale er søde och slette, [17] dvs. sleben, glat. | deres tale er søde og slette, |
| hun troer icke paa deris ordh. | hun tror ikke på deres ord. |
20 | |
| Euige Gud som osz haffuer skafft | evige Gud som os haver skabt |
| och alting haffuer at raade, | og alting haver at råde, |
| som ingen mennissche vil haffue fortafft, | som ingen menneske vil have fortabt, |
| han beuare osz til[-]sammen bode; | han bevare os tilsammen både; |
| vy kunde fremdage [18] I udg.: "fremdrage". vor liffnitt saa | vi kunne fremdrage vor levned så |
| her vdi iorderige, | her udi jorderige, |
| at naar wi skulle af werden gaa, | at når vi skulle af verden gå, |
| maa findes vdj hemerige. | må findes udi himmerige. |