Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 75
Side: 108 v
Titel: (Alene er den)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 178 a III 94-95
Kommentar: V 256
Generelle oplysninger: I Opskrift b er Visen digtet af en Mand om en Kvinde, hvilket maaske er oprindeligere, da Visens Akrostikon er ANNA.


1
Allene er then alene er den
mit hiarte haffuer wenndt, mit hjerte haver vendt,
for alle dy y werden ere for alle de i verden ere
haffuer ieg hannom kier, haver jeg hannum kær,
hans tienner at were hans tjener at være
och aldt then stundt og alt den stund
mit liiff maa winde. mit liv må vinde.

2
Naar ieg hannom seer, når jeg hannum ser,
mit hiarte det leer, mit hjerte det ler,
thi hand er trofast oc dydelig; thi han er trofast og dydelig;
wilde hand det tencke, ville han det tænke,
ieg wille hannom schencke jeg ville hannum skænke
mit hiarte at giffue, mit hjerte at give,
men ieg maa leffue. men jeg må leve.

3
Nu wil ieg loffue nu vil jeg love
mig gandske forwoffue,
[1] dvs. risikere.
 
mig ganske forvove,
thi hand er trofast oc dydelig; thi han er trofast og dydelig;
wille hand det giøre ville han det gøre
som ehrenn tilhør, som æren tilhør,
hans ordt at holde, hans ord at holde,
dett maa hannd wolde. det må han volde.

4
At skillis fraa den at skilles fra den
der ieg haffuer kier, der jeg haver kær,
mig lengis den tid wy findis igien; mig længes den tid vi findes igen;
alt wedt dinn edt
[2] dvs. Id.
 
alt ved din id
betennck denn tidt, betænk den tid,
itt stadigt modtt et stadigt mod
then troen er godt. den troen er god.