Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 74
Side: 107 v
Titel: (Rosina, hvor var du så bold)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 286 B (A: III 250-251)
Kommentar: B: V 400-401
Generelle oplysninger: Den danske Vise er Oversættelse fra tysk.
Visen synes oprindelig at have rimet ikke alene i 5. og 6. Linje, men der har desuden været Indrim i næstsidste Linje.


1
Aller[-]kereste, huor uor din skønhed, allerkæreste, hvor var din skønhed,
der kong Paris uor y liffue, der kong Paris var i live,
der hand det gulld[-]eble hade y uolld, der han det guldæble havde i vold,
den aller[-]skøneste dett ad giue; den allerskønneste det at give;
y sandhed tror yeg, i sandhed tror jeg,
hade Paris deg havde Paris dig
med din skønhedtt fornomed, med din skønhed fornummet,
hand hade icke dett giued Fenus for sag, han havde ikke det givet Venus for sag,
den pris hade du bekomedtt. den pris havde du bekommet.

2
Hade Wirgelius sett deg forsantt, havde Virgilius set dig for sand,
der hand begønte adtt schriue der han begyndte at skrive
om skøne Heline aff Grecken[-]land, om skønne Helene af Grækenland,
hender loff for kuender ad giue: hender lov for kvinder at give:
daa hade hand uden thiffuell da havde han uden tvivel
ueselig visselig
den skønhed tell deg gemmed, den skønhed til dig gemmet,
med huelcked du met modt och sind med hvilket du mit mod og sind
hauer enderlig beklemmedt. haver inderlig beklemmet.

3
Der[-]som och Punchtus tell syn tyd dersom og Punktus til sin tid
hade uest aff deg ad sige: havde vidst af dig at sige:
daa hade Sidonya uytt fraa deg da havde Sidonia vidt fra dig
med syn skønhedtt mote uyge, med sin skønhed måtte vige,
och flere der[-]tell; og flere dertil;
der[-]for yeg uell derfor jeg vil
denom alle ouer[-]giue dennum alle overgive
och ellske deg besønderlig, og elske dig besynderlig,
den stund meg uender liffuedtt. den stund mig vinder livet.