Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 73
Side: 106 r
Titel: (Lyksalig er den dag)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 212 III 139-140
Kommentar: V 302
Generelle oplysninger: Visens to første Vers er nærmest Prosa. Rimmaaden er ellers aabb.


1
Løcksalliig er dend dag, lyksalig er den dag,
der meg tend løcke forkøndett haffuer, der mig den lykke forkyndet haver,
ad Gud hand haffuer hyulped meg, hiiart[-]aller[-]kereste, at Gud han haver hjulpet mig, hjertallerkæreste,
ad ieg er komen ttiill teg. at jeg er kommen til dig.

2
Wer du gud[-]frøckttiig och from, vær du gudfrygtig og from,
ted beder ieg deg, min aller[-]kereste uen god, det beder jeg dig, min allerkæreste ven god,
end[-]til Gud skiicker tend tiidt, indtil Gud skikker den tid,
ad deg och meg, hiartte[-]aller[-]kereste, uill gleden giiffue. at dig og mig, hjerteallerkæreste, vil glæden give.

3
Holdt tu fast ued Guds ortt, hold du fast ved Guds ord,
ted beder ieg tteg, min aller[-]kereste uen god; det beder jeg dig, min allerkæreste ven god;
uer du konn glad ued meg, vær du kun glad ved mig,
ÿeg uil ÿgen snarligen kome til teg. jeg vil igen snarligen komme til dig.

4
Nu haffuer dende uiise end ende, nu haver denne vise en ende,
Gud hand oss bode aff syn naade sende Gud han os både af sin nåde sende
och oss aldtÿde beuare og os altide bevare
fra diefuelsens falske snare. fra djævelsens falske snare.