Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 72
Side: 104 v
Titel: (O Gud, jeg må vel kære)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 127 III 17-20
Kommentar: V 181
1 | |
| O Gud, ieg maa wel kiere | o Gud, jeg må vel kære |
| offuer dy falske munde, | over de falske munde, |
| som staer effter mit liff och ere, | som står efter mit liv og ære, |
| at dy meg forføre kunde; | at de mig forføre kunne; |
| ieg ma ey tilfretz bliffue, | jeg må ej tilfreds blive, |
| for Gud wil ieg thet klage, | for Gud vil jeg det klage, |
| dy monne meg belacke och beliffue | de monne mig belakke og belyve |
| och will thage mit liff af dage. | og vil tage mit liv af dage. |
2 | |
| Dy wille meg affthere | de ville mig aftære |
| met theris falske tung [1]L. 2-4: tung ∼ bekhomme jf. Rimet 6,6-8 khomme ∼ funde. | med deres falske tung |
| mit gode røcht och ere; | mit gode rygt og ære; |
| Gud lad thennem thet ille bekhomme | Gud lad dennum det ilde bekomme |
| och lad thennem doch selffuer beschemes | og lad dennum dog selver beskæmmes |
| y theris vnde opsett, | i deres onde opsæt, |
| met then snare lad thennem beklemmis, | med den snare lad dennum beklemmes, |
| som dy for meg haffuer seett. | som de for mig haver sæt. |
3 | |
| Dy thale heller vndt end gott | de tale heller ondt end godt |
| och heller falsch en rett, | og heller falsk end ret, |
| deris tunge haffuer suerdsens scharphed fat | deres tunge haver sværdsens skarphed fat |
| och wil fordriffue meg slett; | og vil fordrive mig slet; |
| met løgen och met falsch [2] muligvis Fejl for "falske sned" (∼ "banghed"). | med løgen og med falsk |
| som thi nyligen stiffted, | som de nyligen stiftet, |
| giør meg stor banghed, | gør mig stor banghed, |
| deris tunge er werre end forgifft. | deres tunge er værre end forgift. |
4 | |
| Och stinger meg y mit hiarte indt, | og stinger mig i mit hjerte ind, |
| at ieg maa bliffue død, | at jeg må blive død, |
| ditt gar meg giemmel ben och schind: | det går mig gemmel ben og skind: |
| o Gud, hielp meg aff then nød, | o Gud, hjælp mig af den nød, |
| och fry meg min ehre | og fri mig min ære |
| som dy fast effter staa, | som de fast efter stå, |
| slar neder theris vnde begiering | slår neder deres onde begæring |
| och lade thennem til Gud gaa. | og lade dennum til Gud gå. |
5 | |
| Dy wil meg det lige [3] I udg.: "liuge". till, | de vil mig det lyve til, |
| som dy maa[-]schee selff haffuer bedreffuid | som de måske selv haver bedrevet |
| thet ieg aldrig tencker eller giøre will, | det jeg aldrig tænker eller gøre vil, |
| Gud vnde meg sasand det euige liff; | Gud unde mig så sandt det evige liv; |
| men wille thi wed thennem tencke, | men ville de ved dennum tænke, |
| huad dy selff monne were, | hvad de selv monne være, |
| dy schulle ey mit røgt forkrencke | de skulle ej mit rygt forkrænke |
| eller thale paa min ehre. | eller tale på min ære. |
6 | |
| Ditt dy selffuer mon giøre | det de selver mon gøre |
| wil dy gierne sige ohm meg, | vil de gerne sige om mig, |
| sa pleyer klaffer att føre | så plejer klaffer at føre |
| met deris falsched och suig; | med deres falskhed og svig; |
| thertil monne de rose och praske, | dertil monne de rose og praske, |
| naer dy til[-]samen mon khomme, | når de tilsammen mon komme, |
| huor di wille meg forraske | hvor de ville mig forraske |
| met theris falske funde. | med deres falske funde. |
7 | |
| Dy synnis dog vduartis saa, | de synes dog udvortes så, |
| som dy min wenner schulle were, | som de min venner skulle være, |
| deris hiarte doch effter min schade staer, | deres hjerte dog efter min skade står, |
| vndt er alle deris begiering; | ond er alle deres begæring; |
| dit khan ieg doch icke paa thennem see, | det kan jeg dog ikke på dennum se, |
| thi dy synes at elsche meg, | thi de synes at elske mig, |
| met mund mun dy att meg lie, | med mund mon de ad mig le, |
| men hiartet er doch suigelich. | men hjertet er dog svigelig. |
8 | |
| Huad schal ieg nu mere schriffue | hvad skal jeg nu mere skrive |
| ohm klaffers løgenachtighed, | om klaffers løgenagtighed, |
| thi dy pleyer att lache och liffue, | thi de plejer at lakke og lyve, |
| huer chresten det wel wed; | hver kristen det vel ved; |
| thi maa ieg offuer dennem klage, | thi må jeg over dennum klage, |
| siden ieg y werden bleff thill, | siden jeg i verden blev til, |
| dy fromme tagis af dage | de fromme tages af dage |
| och klaffer vinder spill. | og klaffer vinder spil. |
9 | |
| Men wil dy dennem ey ohm[-]wende | men vil de dennum ej omvende |
| fra deris bedragliched, | fra deres bedraglighed, |
| Gud will sin bauwe spende, | Gud vil sin bue spænde, |
| hans pile haffuer han til reed: | hans pile haver han til red: |
| och wil de falsche schyde | og vil de falske skyde |
| met suerd och dødelich schodt, | med sværd og dødelig skud, |
| Gudz naade maa dy ey nyde, | Guds nåde må de ej nyde, |
| ohm dy ey giøre bod. | om de ej gøre bod. |
10 | |
| Och schal sa heden fare | og skal så heden fare |
| y theris forgifftighed, | i deres forgiftighed, |
| Gud schal meg doch beuare | Gud skal mig dog bevare |
| y en god tolmodiched; | i en god tålmodighed; |
| dy io ingen baguasschere [4]L. 5-6: Linjerne bør deles: baguasschere khan (∼ mand)/y Gudz rige. | thi jo ingen bagvaskere |
| khan y Gudz rige haffue woll, | kan i Guds rige have vold, |
| huad heller thet er quinde eller mand, | hvad heller det er kvinde eller mand, |
| thi døden er sindsens soll. | thi døden er syndsens sold. |
11 | |
| O min Gud, som heffnen bør | o min Gud, som hævnen bør |
| och alles hiarter kiender, | og alles hjerter kender, |
| du wist att dy meg wrett giør, | du vidst at de mig uret gør, |
| min sag staer y dyne hender; | min sag står i dine hænder; |
| hielp meg mit karsz att bere, | hjælp mig mit kors at bære, |
| du est alene min trøst, | du est alene min trøst, |
| deg schee loff och ere, | dig ske lov og ære, |
| dy du haffuer meg igen[-]løst. Amen. | thi du haver mig igenløst. amen. |