(Når en snor tredobbelt er endt)

1
Nar en snoer tre[-]dubbeltt er end ^[1] I udg.: "rend". ^[2]L. 1-2: vist Citat af Rimkrøniken (Ghemens Tryk, Molbechs Udg. V. 4742 flg.).	når en snor tredobbelt er endt
kan icke lettelich brøste,	kan ikke lettelig briste,
ohm tre schuald[-]bose wy quede will,	om tre skvaldpose vi kvæde vil,
der[-]til lader wy osz løste:	dertil lader vi os lyste:
dy tho den trides førrer er,	de to den tredjes fører er,
det spørges saa wid ohm landt,	det spørges så vidt om land,
dy syge fast mere løgen end sandt,	de sige fast mere løgen end sand,
Chrest giffue dennem sorrig och woede. ^[3] Fejl for "wande" (∼ landt).	Krist give dennum sorrig og våde.
2
Wille dy sualder[-]pose komme yhw,	ville de skvalderpose komme i hu,
huad dy ^[4] dvs. dy haffuer. selffuer giort,	hvad de selver gjort,
di schulle dennem selff schamme der[-]wedt	de skulle dennum selv skamme derved
deris gierning duer icke stortt;	deres gerning duer ikke stort;
men der khan intet sa lønliche schee,	men der kan intet så lønlige ske,
Gud khan det jae obenbare,	Gud kan det jo åbenbare,
sa far di scham der andet giør,	så får de skam der andet gør,
endy ^[5] I udg.: "en dy". khan hørre ^[6]+2: dvs. passe og forsvare. och spørge. ^[7] I udg.: "suare".	end de kan høre og spørge.
3
Vdy min øgene dy smegre khan	udi min øjene de smigre kan
och sig mod meg forbyde, ^[8] tysk: verbeiszen dvs. ikke lade sig mærke med noget.	og sig mod mig forbyde,
men paa min bagh er dy meg falsch,	men på min bag er de mig falsk,
det maa ieg sa hart fortride;	det må jeg så hårdt fortryde;
Gud vnde meg at leffue, att dett khan schee,	Gud unde mig at leve, at det kan ske,
alle mennisz ^[9]+3: I udg.: "mennisch dennem kiende". kiende denem ^[10] dvs. "kunde dennem". kiende;	alle mennesk kende dennum kende;
dy ere doch af saa vnd natur,	de ere dog af så ond natur,
dy khand rett aldrig afwende.	de kan ret aldrig afvende.
4
Huem sualdre, pladre ^[11] prale (overstreget in scribendo) pladre. och liffue khan,	hvem skvaldre, pladre og lyve kan,
det er deris rette kom[-]her, ^[12] dvs. Tjener.	det er deres rette kom-her,
dy haffuer nu giordt thennem so wid bekiend,	de haver nu gjort dennum så vidt bekendt,
dy actis huerck her eller der;	de agtes hverk her eller der;
sa straffe dem Gud y himmerig	så straffe dem Gud i himmerig
och faa dem andet at giøre,	og få dem andet at gøre,
end alting til thet werste at wende,	end alting til det værste at vende,
huad dj enten sier eller hør.	hvad de enten ser eller hør.
5
Derhosz ^[13] dvs. derved. lader ieg thet bliffue,	derhos lader jeg det blive,
icke widere theris naffn at neffne;	ikke videre deres navn at nævne;
Gud lade dennem aldrig nogen god løcke schee	Gud lade dennum aldrig nogen god lykke ske
och giffue aldrig den effne	og give aldrig den evne
met deris løgenactig munde	med deres løgenagtig munde
gode wenner at schellie,	gode venner at skille,
at ^[14]+1: Fejl for "Gud". Gud lade dem liide io lenger och werre	at Gud lade dem lide jo længer og værre
och bliffue rett aldrig stille.	og blive ret aldrig stille.
6 ^[15] V. 6 er kun bevaret i a.
Huem denne wisze nu enthen seher eller hører,	hvem denne vise nu enten seer eller hører,
de schulle icke forundre ^[16] forund[re] eller forund[er]. seg therpaa,	de skulle ikke forundre sig derpå,
dend er icke vden orsag giort,	den er ikke uden årsag gjort,
det er wel gott ad forstaa;	det er vel godt at forstå;
men sualder och liffue hereffter	men skvaldre og lyve herefter
som thi haffuer giort tilforne, ^[17]L. 6-8: synes forvansket, da Rim mangler	som de haver gjort tilforne,
rett aldrig schall dy andet kunde sige ohm mig	ret aldrig skal de andet kunne sige om mig
end dett som ehren hører till.	end det som æren hører til.

Den ældste danske viseoverlevering