Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 69
Side: 101 r
Titel: (O Gud, hvem skal jeg klage min bange)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 138 Aa III 37-38
Kommentar: V 212
Generelle oplysninger: Sammenligning med den tyske Tekst viser, at der netop er bevaret noget oprindeligt, naar det i Aa 1,4; 2,1; 2,2 og 2,5 er en Mand, der klager over en Kvindes Troløshed; og disse Linjer burde derfor ikke være rettet her i Udgaven i Hovedtekst a.
1 | |
O Gud, huem schal ieg klage min bange, | o Gud, hvem skal jeg klage min bange, |
aff sorrig och we mett hiarte er fangen, | af sorrig og ve mit hjerte er fangen, |
det haffuer ieg bered [1] Skrivefejl for "bored" dvs. baaret. saa lenge; | det haver jeg beredt så længe; |
mit hiarte hade seg en iumfru [2] I udg.: "vnger suend". vdwold | mit hjerte havde sig en jomfru udvalgt |
en anden wil meg fortrenge. | en anden vil mig fortrænge. |
2 | |
Ieg vnte hinder [3] I udg.: "hannem". well, ieg hade hinder[4] I udg.: "hannem". kier, | jeg undte hender vel, jeg havde hender kær, |
ieg giorde all effter hindis [5] I udg.: "hans". hiartens begier, | jeg gjorde al efter hendes hjertens begær, |
alt bade y tucht och ere; | alt både i tugt og ære; |
nu haffuer han en anden noged kierer end meg, | nu haver han en anden noget kærer end mig, |
min all[-]kierist wil hun [6] I udg.: "han". icke were. | min alkærest vil hun ikke være. |
3 | |
Dette giorde ieg for hans argelist, | dette gjorde jeg for hans argelist, |
for hand sa fuld aff vtro er; [7] Fejl for "est" ∼ "argelist". | for han så fuld af utro er; |
meg forvndres saa gantzke sare, | mig forundres så ganske såre, |
det hand saa haffuir [8] Ordet synes indkommet fejlagtigt, paavirket af næste Linje, og bør udgaa. sin ehre och tro | det han så haver sin ære og tro |
y werid [9] dvs. Vejret. haffuer lat bort[-]fare. | i vejret haver ladt bortfare. |
4 | |
Huem icke troer paa sin herres raed, | hvem ikke tror på sin herres råd, |
ham scher vløcke, ohm ieg rett spaer, | ham sker ulykke, om jeg ret spår, |
alle dy deris tro mon bride; | alle de deres tro mon bryde; |
meg hobes att leffue saa god en dag, | mig håbes at leve så god en dag, |
dett schal hannem selffuer fortride. | det skal hannum selver fortryde. |
5 | |
Huem seg paa tidsell och torne wil sette | hvem sig på tidsel og torne vil sætte |
och tro en vnger[-]suendz ord saa slete | og tro en ungersvends ord så slette |
och lad [10]+1: I udg.: "ladder". der en blinde seg lede: | og lad der en blinde sig lede: |
khan dy vden schade khomme der[-]fra, | kan de uden skade komme derfra, |
af løcken maa dy well kuede. [11] dvs. kvæde. | af lykken må de vel kvæde. |
6 | |
Nu rader ieg eder, y iomfrur alle, | nu råder jeg eder, I jomfrur alle, |
lader icke eders hiarte til vnger[-]suenne falde, | lader ikke eders hjerte til ungersvende falde, |
som y aff meg mon betrachte; | som I af mig mon betragte; |
nar dy giffuer eder dy beste ord | når de giver eder de bedste ord |
med spoten dy eder forachte. | med spotten de eder foragte. |
7 | |
Hadde ieg hans vtro hiarte kiend, | havde jeg hans utro hjerte kendt, |
mit sind schulle langtt wered fra ham wend, | mit sind skulle langt været fra ham vendt, |
han haffuer meg fore løffued; [12] dvs. løjet. | han haver mig førre løjet; |
ieg ser dett paa hans øgen tho, | jeg ser det på hans øjen to, |
han haffuer saa flere bedragen. | han haver så flere bedragen. |