Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 67
Side: 100 r
Titel: (Hvad længsel nu mon være)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 211 III 138-139
Kommentar: V 301-302
Generelle oplysninger: Visens første og sidste Vers (femlinjede) synes forvansket.
1 | |
Huad lengsell nu mon were, | hvad længsel nu mon være, |
dett haffuer ieg en tid forsøgtt; | det haver jeg en tid forsøgt; |
ieg wille ieg kunde megh forware, | jeg ville jeg kunne mig forvare, |
att ingen dett schulle forfarre, [1] dvs. erfare. | at ingen det skulle forfare, |
doch det vmuglicht er. | dog det umuligt er. |
2 | |
Ieg wilde, at Gud dett haffde schicked saa, | jeg ville, at Gud det havde skikket så, |
at wy idelige til[-]sammen motte were; | at vi idelige tilsammen måtte være; |
den sorrig ieg saa snartt forwinde will, | den sorrig jeg så snart forvinde vil, |
ieg rett alder offuer hinde wille kiere. | jeg ret aller over hende ville kære. |
3 | |
Der er well mange som giøre deris fliid derthill, | der er vel mange som gøre deres flid dertil, |
huor dy meg kunde fortrenge; | hvor de mig kunne fortrænge; |
men wiste hun, wad mitt hiartte mod hender war, | men vidste hun, hvad mit hjerte mod hender var, |
det schulle dem rett alder gelinge. [2] dvs. lykkes. | det skulle dem ret aller gelinge. |
4 | |
Der er wel mange [3] der bør staa Komma efter mange. hender khan sige gott | der er vel mange hender kan sige godt |
och haffuer doch falsch der[-]inde; | og haver dog falsk derinde; |
men dette er doch stuor sønde att forraade [4] dvs. svige. hende, | men dette er dog stor synde at forråde hende, |
hun er sa vprichtig y synde. | hun er så oprigtig i sinde. |
5 | |
Gud [5]+1: Gud giffue (overstreget) meg. meg hereffter wel beuare | Gud mig herefter vil bevare |
fra alle sualder [6] dvs. Sladder. och falsche munde, | fra alle skvalder og falske munde, |
och vnde min allerkierest och meg | og unde min allerkærest og mig |
hien[-]anden at myne [7] dvs. minde, elske. af hiartens grund. | hinanden at minde af hjertens grund. |
6 | |
Dett syst der wy schiltis adtt, | det sidst der vi skiltes ad, |
der bleste alt werit hind kolde, | der blæste alt vejret hin kolde, |
dett wand dett gick saa møget stuort, | det vand det gik så meget stort, |
paa landett stod min allerkierest hind bolde, | på landet stod min allerkærest hin bolde, |
mett hiart hadde hun att wolde. [8] hadde att wolde dvs. havde Raadighed over. | mit hjert havde hun at volde. |