Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 66
Side: 99 r
Titel: Den udkaarne Ridder
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 487 D VIII 478-479
Kommentar: VIII 481a
Generelle oplysninger: V. 9 og V. 10 sammenskrevet.


1
Her Ollff hanndt rider y marckenn udt, her Ulf han rider i marken ud,
y marckenn y[-]saa
[1]+1: I udg.: "y-saa wy[de]".
wy;
 
i marken iså vid;
alderig kunde handt finde paa denn, alderig kunne han finde på den,
der dystenn thor medt hannum ride. der dysten turd med hannum ride.

2
Hanndt saa sig under lide han så sig under lide
enn høsbske
[2] I udg.: "høbske".
rider ude-ride;
 
en høvske ridder ude ride;
hanns hiellum war lott,
[3] dvs. "loctt".
hanns byny
[4] I udg.: "b[r]yny".
war sortt,
 
hans hjellum var lukt, hans brynje var sort,
och hestenn gick alle udy springe. og hesten gik alle udi springe.

3
Huadt førde handt paa sinner mille? hvad førte han på siner mile?
thollff for-gylldene hyffle; tolv forgyldene hjule;
for huerindt gang handt render sinn hest y ring, for hver en gang han render sin hest i ring,
och daa løber alle dy smaa hyffuell om-kringh. og da løber alle de små hjul omkring.

4
Huadt førde handt paa siner spore? hvad førte han på siner spore?
thollff for-gylldene foffule; tolv forgyldene fugle;
och huerrindt gang handt hestenn medt sporenn thuang, og hver en gang han hesten med sporen tvang,
och daa saadt alle dy foffuell och sangh. og da sad alle de fugle og sang.

5
Huadt førde handt paa siner bryste? hvad førte han på siner bryste?
ett glaffuindt, war slagenn y ryste; et glavind, var slagen i ruste;
odenn war harder endt enn stenn, odden var hårder end en sten,
och denn giorde her Ollff hanns hiartte stor menn. og den gjorde her Ulf hans hjerte stor men.

6
Huadt førde hanndt paa sitt hoffuitt? hvad førte han på sit hoved?
enn krandtz aff røde guldt; en krans af røde guld;
och denn gaff hanum dy iomffruer thre, og den gav hannum de jomfruer tre,
denn ingiste war dydeligst aff dy. den yngeste var dydeligst af de.

7
Den ienne heder iomffru Mylle, den ene hedder jomfru Milde,
denn andenn heder iomffru Snylle; den anden hedder jomfru Snilde;
denn threde heder iomffru Adell-rodt, den tredje hedder jomfru Adelrad,
thill Gudt och hinde stander alle mitt hob och modt. til Gud og hende stander alle mit håb og mod.

8
Denn første dyst, dy sammell redt, den første dyst, de sammel red,
daa prøffuidt dy herre derre heste; da prøvet de herrer dere heste;
denn andenn dittztt, dy samell redt, den anden dyst, de sammel red,
daa bruchtte dy mandum best. da brugte de manddom bedst.

9
Denn threde dist, dy sammell redt, den tredje dyst, de sammel red,
dy herrer will huer-andenn ey wige; de herrer vil hveranden ej vige;
denn fierde dyst, dy samell redt, den fjerde dyst, de sammel red,
daa falldt dy herrer bode thill-lige. da faldt de herrer både tillige.

10
Nu liger dy herrer y marckenn udt, nu ligger de herrer i marken ud,
och blodett rinder denum thill døde; og blodet rinder dennum til døde;
nu side dy iomffruer y hiffuenn[-]loff[t], nu sidde de jomfruer i højenloft,
den ingist sørger sig thill døde. den yngest sørger sig til døde.