Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 66
Side: 99 r
Titel: Den udkaarne Ridder
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 487 D VIII 478-479
Kommentar: VIII 481a
Generelle oplysninger: V. 9 og V. 10 sammenskrevet.
1 | |
| Her Ollff hanndt rider y marckenn udt, | her Ulf han rider i marken ud, |
| y marckenn y[-]saa [1]+1: I udg.: "y-saa wy[de]". wy; | i marken iså vid; |
| alderig kunde handt finde paa denn, | alderig kunne han finde på den, |
| der dystenn thor medt hannum ride. | der dysten turd med hannum ride. |
2 | |
| Hanndt saa sig under lide | han så sig under lide |
| enn høsbske [2] I udg.: "høbske". rider ude-ride; | en høvske ridder ude ride; |
| hanns hiellum war lott, [3] dvs. "loctt". hanns byny[4] I udg.: "b[r]yny". war sortt, | hans hjellum var lukt, hans brynje var sort, |
| och hestenn gick alle udy springe. | og hesten gik alle udi springe. |
3 | |
| Huadt førde handt paa sinner mille? | hvad førte han på siner mile? |
| thollff for-gylldene hyffle; | tolv forgyldene hjule; |
| for huerindt gang handt render sinn hest y ring, | for hver en gang han render sin hest i ring, |
| och daa løber alle dy smaa hyffuell om-kringh. | og da løber alle de små hjul omkring. |
4 | |
| Huadt førde handt paa siner spore? | hvad førte han på siner spore? |
| thollff for-gylldene foffule; | tolv forgyldene fugle; |
| och huerrindt gang handt hestenn medt sporenn thuang, | og hver en gang han hesten med sporen tvang, |
| och daa saadt alle dy foffuell och sangh. | og da sad alle de fugle og sang. |
5 | |
| Huadt førde handt paa siner bryste? | hvad førte han på siner bryste? |
| ett glaffuindt, war slagenn y ryste; | et glavind, var slagen i ruste; |
| odenn war harder endt enn stenn, | odden var hårder end en sten, |
| och denn giorde her Ollff hanns hiartte stor menn. | og den gjorde her Ulf hans hjerte stor men. |
6 | |
| Huadt førde hanndt paa sitt hoffuitt? | hvad førte han på sit hoved? |
| enn krandtz aff røde guldt; | en krans af røde guld; |
| och denn gaff hanum dy iomffruer thre, | og den gav hannum de jomfruer tre, |
| denn ingiste war dydeligst aff dy. | den yngeste var dydeligst af de. |
7 | |
| Den ienne heder iomffru Mylle, | den ene hedder jomfru Milde, |
| denn andenn heder iomffru Snylle; | den anden hedder jomfru Snilde; |
| denn threde heder iomffru Adell-rodt, | den tredje hedder jomfru Adelrad, |
| thill Gudt och hinde stander alle mitt hob och modt. | til Gud og hende stander alle mit håb og mod. |
8 | |
| Denn første dyst, dy sammell redt, | den første dyst, de sammel red, |
| daa prøffuidt dy herre derre heste; | da prøvet de herrer dere heste; |
| denn andenn dittztt, dy samell redt, | den anden dyst, de sammel red, |
| daa bruchtte dy mandum best. | da brugte de manddom bedst. |
9 | |
| Denn threde dist, dy sammell redt, | den tredje dyst, de sammel red, |
| dy herrer will huer-andenn ey wige; | de herrer vil hveranden ej vige; |
| denn fierde dyst, dy samell redt, | den fjerde dyst, de sammel red, |
| daa falldt dy herrer bode thill-lige. | da faldt de herrer både tillige. |
10 | |
| Nu liger dy herrer y marckenn udt, | nu ligger de herrer i marken ud, |
| och blodett rinder denum thill døde; | og blodet rinder dennum til døde; |
| nu side dy iomffruer y hiffuenn[-]loff[t], | nu sidde de jomfruer i højenloft, |
| den ingist sørger sig thill døde. | den yngest sørger sig til døde. |