Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 62b
Side: 93 v
Titel: (Hemmelig længsel gør mig stor nød)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 143 B (Aa: III 44)
Kommentar: B: V 222-223


1
Hemelig stor lengsel du mig bedrøffuer saar, hemmelig stor længsel du mig bedrøver sår,
du tuinger mig offuer ald made, du tvinger mig over al måde,
dag oc natt tencker ieg der[-]paa, dag og nat tænker jeg derpå,
huor ieg skal mig wogte och ware, hvor jeg skal mig vogte og vare,
j[-]huor ieg maa den falske klaffer ald hans tale wnd[-]gaa. ihvor jeg må den falske klaffer al hans tale undgå.

2
I sorigen maa ieg leffue en tid, i sorrigen må jeg leve en tid,
Gud giffue dett for
[1] dvs. faar.
en god ende,
 
Gud give det får en god ende,
atted effter myn willig motte gaa, at det efter min vilje måtte gå,
mig motte den glede hende; mig måtte den glæde hænde;
att alle wtrofast hierter at alle utrofast hjerter
Here Gud dog gyffue dennem skam, Herre Gud dog give dennum skam,
j[-]huor som di i landen monne were, ihvor som de i landen monne være,
oc findis blant quinne eller mand. og findes blandt kvinde eller mand.

3
Motte dett icke were it stor falskhed oc suig måtte det ikke være et stor falskhed og svig
aff den, hin[-]anden tror wel, af den, hinanden tror vel,
oc setter til ald sin loffue och lid, og sætter til al sin love og lid,
bliffuer suegen, det er icke med skel; bliver svegen, det er ikke med skel;
ieg slar dett saa stadeligt aff myn hue, jeg slår det så stadeligt af min hu,
ieg tencker der icke mere paa, jeg tænker der ikke mere på,
mit mod wil ieg icke offuer[-]gyffuit, mit mod vil jeg ikke overgivet,
det [gange], huor det gange maa. det [*], hvor det gange må.