Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 60
Side: 88 v
Titel: Synderen
Trykt: T
Udgivet i: DV: 88 a II 167-170
Kommentar: V 26-27
Generelle oplysninger: Denne Opskrift giver os den ældste bevarede Form af Visen, men Teksten er flere Steder forvansket og kan korrigeres ved Hjælp af b.


1
Ieg stod enn morgen saa hiemmeliig, jeg stod en morgen så hemmelig,
ieg horde enn røst saa gredeliig, jeg hørte en røst så grædelig,
mon siig saa inckelliig klage: mon sig så ynkelig klage:
"Ouwer, mig arme creatur, "o ve, mig arme kreatur,
sa stor er nu min klage. så stor er nu min klage.

2
Min iammer er stor, end nogen wiid, min jammer er stor, end nogen ved,
min pine er bode kold och heed, min pine er både kold og hed,
som ieg for sinden schall liide, som jeg for synden skal lide,
som ieg Gud haffuer fortornet, som jeg Gud haver fortørnet,
diig mig tiil store angist och quide." dig mig til store angest og kvide."

3
Som ieg then røst nu horde saa, som jeg den røst nu hørte så,
ieg miig der heeden skynde maa, jeg mig der heden skynde må,
thenne saag forfare herre: denne sag forfare Herre:
huor[-]for thett arme mennische,
[1] Komma efter 3,4 bør slettes.
 
hvorfor det arme menneske,
sa monne siig klage och kiere. så monne sig klage og kære.

4
Der ieg nu kom tiill den same steed, der jeg nu kom til den samme sted,
ther sad en mennische och gredtt der sad en menneske og græd
sa sare inckelig så såre ynkelig
och iammerde siig offuer sin store sorrig og jamrede sig over sin store sorrig
sa mogitt
[2] I udg.: "møgitt".
bitterlige.
 
så meget bitterlige.

5
Ieg sagde: "Huad skadder diig, arme mand, jeg sagde: "hvad skader dig, arme mand,
attu icke afflade khannd at du ikke aflade kan
saa grede och saa klag; så græde og så klag;
du siige meg thett, och dølle thett ey, du sige mig det, og dølge det ej,
huad er thin sorrig och plage?" hvad er din sorrig og plage?"

6
"Huad khan ieg siige vdaff min nød, "hvad kan jeg sige udaf min nød,
thy meg staar for then euige død, thi mig står for den evige død,
for sinder ieg haffuer bedreffuitt; for synder jeg haver bedrevet;
o we, meg arme vsle mand, o ve, mig arme usle mand,
wor ylde haffuer ieg leffuitt. hvor ilde haver jeg levet.

7
Och myne samuittighett trenger
[3] I udg.: "trenges".
saa
 
og mine samvittighed trænger så
aff synder bode stor och smaa, af synder både stor og små,
ieg khand denom ey quitt bliffue; jeg kan dennum ej kvit blive;
och, hadde ieg nogen fuldtro wen og, havde jeg nogen fuldtro ven
meg raaden wille giffue. mig råden ville give.

8
Ieg haffuer werit hosz pawen y Rom, jeg haver været hos paven i Rom,
ieg war fast war,
[4] I udg.: "wær".
ieg igien kom,
 
jeg var fast værd, jeg igen kom,
hand wiisde mig weyen vrange; han viste mig vejen vrange;
ieg motte heller haffue weritt ther[-]fra jeg måtte heller have været derfra
end gaaett then wey saa laanghe. end gået den vej så lange.

9
Ieg war och wed then hellige graff jeg var og ved den hellige grav
baade med puose och med staff både med pose og med stav
och andere steder flere; og andere steder flere;
ieg vdrette icke anditt der[-]med, jeg udrette ikke andet dermed,
end min sin der[-]tiill att formehre. end min sind dertil at formere.

10
Ia mere ieg mig med saadan ting jo mere jeg mig med sådan ting
och med min egen gierning, og med min egen gerning,
att ieg wille fullest noch giøre: at jeg ville fyldest nok gøre:
io reddere min samuittighed er, jo ræddere min samvittighed er,
will meg till myshobe føre." vil mig til mishåbe føre."

11
Ieg sagde tiill hanum: "Nu høre tiill, jeg sagde til hannum: "nu høre til,
ieg diig then rette mand wise will, jeg dig den rette mand vise vil,
som deg khan trøsten giffue: som dig kan trøsten give:
Iesus Christus then same er, Jesus Kristus den samme er,
hand giffuer aanen och liffuitt." han giver ånden og livet."

12
"Ieg haffuer vell hørett nogitt therom, "jeg haver vel høret noget derom,
men ieg horde en anden lerdom, men jeg hørte en anden lærdom,
ieg schulle thet selffuer fortiene, jeg skulle det selver fortjene,
eller och med en anden patron eller og med en anden patron
forhuerue hielp allene." forhverve hjælp alene."

13
"Den sande patron er Iesus Christ, "den sande patron er Jesus Krist,
hand liide døden for osz wist, han lide døden for os vist,
hielp osz aff Satans riige, hjælp os af Satans rige,
och ingen anden, ehuo hand er tiill, og ingen anden, ihvo han er til,
findis att were hans liighe." findes at være hans lige."

14
"Ieg will meg giffue til Iesum Christ, "jeg vil mig give til Jesum Krist,
tro, hand er al min salighed wiist, tro, han er al min salighed vist,
hand will meg ey forlaade; han vil mig ej forlade;
giff raad, giff raad, o Iesu Christ, giv råd, giv råd, o Jesu Krist,
o, hielp meg aff min waade." o, hjælp mig af min våde."

15
"Ia gierne will ieg nu hielpe diig, "ja gerne vil jeg nu hjælpe dig,
men huor bleffuet du salenge fra meg? men hvor blevet du så længe fra mig?
dett monne meg saare fortriide; det monne mig såre fortryde;
kom hiid, kom hiid, du vsle mand, kom hid, kom hid, du usle mand,
min naade schaltt du nyde. min nåde skalt du nyde.

16
Din taar och inckelige graad din tår og ynkelige gråd
will ieg aff[-]stige, och dødsens braad vil jeg afstryge, og dødsens brod
till inthett wil ieg giøre, til intet vil jeg gøre,
och giffue diig altt dett som ieg haffuer loffuitt, og give dig alt det som jeg haver lovet,
diig y liffuett yndføre. dig i livet indføre.

17
Ieg kom therfor tiill werden need jeg kom derfor til verden ned
att redde tiig aff thin vselhed at redde dig af din usselhed
och andere thine liige, og andere dine lige,
och giøre diig tiill Gudz guodtt og gøre dig til Guds god
vdj thett euige riige. udi det evige rige.

18
Naar nogen synder beklager siig, når nogen synder beklager sig,
[siig]
[5] mangler
hannom huad ieg giordtt mod diig,
 
[*] hannum hvad jeg gjort mod dig,
leed
[6] I udg.: "beed".
hanom til meg komme:
 
lad hannum til mig komme:
ieg wil hannom forlaade sinder all jeg vil hannum forlade synder al
til euig gled och fromme." til evig glæd og fromme."

19
I synder alle, mercker med flydtt: I synder alle, mærker med flid:
aangerer ethers sinder thij thett er tidt, angerer eders synder thi det er tid,
tiill Christe eder Gud wende; til Kriste eder Gud vende;
alle sorge och wrede will hand tange
[7] I udg.: "taege".
bortt,
 
alle sorge og vrede vil han tage bort,
schick alting till en gode ennde. skik alting til en gode ende.