Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 58
Side: 84 v
Titel: (O Herre Jesu Krist sand menneske og Gud)
Trykt: -
Udgivet i: -
Kommentar: -
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.


[1]
O Herre Iesü Christ sand mennische | och güd o Herre Jesu Krist sand menneske og Gud
som banghed Pine och sorgefful Nüod |  som banghed pine og sorgefuld nød
for meg liid end[-]til Korsenns død for mig led indtil korsens død
och fresste | fra then Euige død, |  og frelste fra den evige død,

[2]
Ieg beder teg for thin Pinis skioldtt |  jeg beder dig for din pines skyld
Were meg Arme sønder nadefaldtt, være mig arme synder nådefuld,
Nar Ieg | Khommer ÿ dødssens Nød når jeg kommer i dødsens nød
och strider met then | harde død, |  og strider med den hårde død,

[3]
Naar meg forgaar alle min forstandt |  når mig forgår alle min forstand
Nar enthett mennisher meg hielpe khand, når intet mennesker mig hjælpe kan,
da | hielp herre Iesu Christe meg sende, da hjælp Herre Jesu Kriste mig sende,
och stadt | meg bid ÿ Min syste Ennde |  og stat mig bi i min sidste ende

[4]
Nar øgenen Brister, och syønin fargar |  når øjenen brister, og synen forgår
Nar ørnen eÿ lenger att hore formaa, |  når ørnen ej længer at høre formå,
Nar tongen eÿ khan thale mer, når tungen ej kan tale mer,
och Iertens | stercke forknusett er, | [sideskift] og hjertens stærke forknuset er,

[5]
Och føre meg aff denne Iammerdal |  og føre mig af denne jammerdal
forsterck meg och[-]saa dotzsens quall, forstærk mig også dødsens kval,
thi wnnde | ander fraa meg driff, de onde andre fra mig driv,
och met thin hielp | , stetts hosz meg bliff, |  og med din hjælp, steds hos mig bliv,

[6]
Ind[-]tiill aff legomit gar min aand |  indtil af legemet går min ånd
saa anam hind, Herre Iesu wdi thin hand så annam hend, Herre Jesu udi din hånd
lad | legomit soffue vden Plage lad legemet sove uden plage
ÿ Iorden til den Idrst dage |  i jorden til den ydrst dage

[7]
En gledelig opstandelse meg giff |  en glædelig opstandelse mig giv
Pa dome[-]dag, min talsmand bliff, på dommedag, min talsmand bliv,
och Paa | min sonnd Icke mer tencke, og på min synd ikke mer tænke,
thet euige liff meg | Nadelig schencke, |  det evige liv mig nådelig skænke,

[8]
Som thu haffuer loffuit meg y thin | ordt, som du haver lovet mig i din ord,
ther[-]till troffuer Ieg teg stadelig, dertil troer jeg dig stadelig,
sandlig | siger Ieg teg, sandlig siger jeg dig,
hoff mit ord, holder och troffuer Pa meg, | [sideskift] hug mit ord, holder og troer på mig,

[9]
Till dommen kommer hand, eÿ | syg til nød til dommen kommer han, ej sig til nød
hand schall Icki smage then | Euige død, han skal ikke smage den evige død,
oc om hand en dør timmelig |  og om han end dør timelig
dog er thet hanum entitt schadelig, |  dog er det hannum intet skadelig,

[10]
Ieg will sieluer med min stercke |  jeg vil selver med min stærke
skielle hanum vdaff dieffuelsens brund,
[1] I betydningen 1) glød, varme eller 2) brynde; brand, ild, brændemærke (jf. Kalkar I s. 288 og 290).
|
 
skille hannum udaf djævelsens brynd,
til meg end tage ÿ mitt rige, til mig ind tage i mit rige,
der schall hand | stedz hosz meg bliffue |  der skal han steds hos mig blive

[11]
I glede och fierd loffue Euindelig |  i glæde og fred løve evindelig
ther[-]til hielp osz herre Nadelig, dertil hjælp os Herre nådelig,
och herre | forlad osz alle wor brøst og Herre forlad os alle vor brøst
och sterke met | schrifftens røst, |  og stærke med skriftens røst,

[12]
Att wÿ met Bodtt tolmodighet at vi med båd tålmodighed
med | hob och tro och flitelighet, med håb og tro og flittelighed,
thine ord beholle | stadelig dine ord beholde stadelig
Ind[-]till wÿ bortt[-]soffuer sallig. |  indtil vi bortsover salig.

Finis | [sideskift] *****