Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 55
Side: 83 r
Titel: (Der er stor glæde i verden til)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 222 Ac (Aa: III 151-152)
Kommentar: V 314-315
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
Visen er ifølge DV indskrevet omkring 1575 af Karen Gyldenstiernes skriver.
Nederst på siden er bl.a. tegnet et ansigt i profil og nogle overstregede navnetræk og årstal.
Hver strofe afsluttes med et n-lignenede afslutningstegn efterfulgt af et kolon.


[1]
Dett ere stuor glede ÿ werdenn thiill, det ere stor glæde i verden til,
war ther icke | saa møgett aff falsk oc suig, var der ikke så meget af falsk og svig,
thett haffuer ieg opte | fornomett, det haver jeg ofte fornummet,
Oc skam faa Alle the falske klaffers | munde, og skam få alle de falske klaffers munde,
ther meg
[1] En mulig forklaring på at der tilsyneladende står "meg" med prik over e'et kan være, at skriveren har rettet "mig" til "meg", som er stavemåden i resten af visen. DV læser "mig".
min glede wiille forwennde |
 
der mig min glæde ville forvende

[2]
O thu edelliig Roszenns[-]quist, o du ædelig rosenskvist,
Ieg wnnder theg well | forwdenn list, jeg under dig vel foruden list,
Ald baade ÿ dÿgdt oc ere, alt både i dyd og ære,
Minn | kieriste haffuer meg wennskab loffuett, min kæreste haver mig venskab lovet,
thenn | glede ber ieg Allenne |  den glæde bær jeg alene

[3]
Thenn skall siig formode thenn euige pinne den skal sig formode den evige pine
ther icke | wiill holde ordenn
[2] DV læser "ordenn(e)".
sinne,
 
der ikke vil holde orden sine,
thett siger ieg paa min | ere, det siger jeg på min ære,
rett Aldrig skall skÿldenn finndis hoes meg |  ret aldrig skal skylden findes hos mig
thett samme ere oc min begiere |  det samme ere og min begære

[4]
For[-]snimen
[3] dvs. nylig.
hørde ieg enn Nattergall sanng,
 
forsnimen hørte jeg en nattergal sang,
meg | thÿgth att thiidenn hun war icke lanng, mig tykt at tiden hun var ikke lang,
Ieg agthett | min kieriste att finnde, jeg agtet min kæreste at finde,
hun bad meg were wiid | saa friith ett modh, hun bad mig være ved så frit et mod,
minn sorig skall siig forsuinde |  min sorrig skal sig forsvinde

[5]
For Alle the ÿ werdenn ere thiill, for alle de i verden ere til,
haffuer ieg hende | Allerkieriste, haver jeg hende allerkæreste,
Alth buode for møer oc quinder, alt både for møer og kvinder,
hun | lignis wid enn Morgennstiernne, hun lignes ved en morgenstjerne,
henndis lige kand | ieg icke paa finnde |  hendes lige kan jeg ikke på finde

Finis Ennde |  ***** *****