Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 52
Side: 75 r
Titel: (Gud forvend al min sorg til gode)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 168 III 83-85
Kommentar: V 251
Generelle oplysninger: Visen er højst ufuldkommen med Hensyn til Linjetal og Rim. Strofernes Begyndelsesbogstaver antyder et Navn: "GEBRIEL AF".


1
Gude forwennde alle mynn soriig tiill guode Gude forvende alle min sorrig til gode
oc alle minn elenndighedtt tiill gllede; og alle min elendighed til glæde;
thii du est thenn thett kannd
[1]+1: I udg.: "giøre kannd".
giøre,
 
thi du est den det kan gøre,
thii alle minn lycke stannder y thinn hannd. thi alle min lykke stander i din hånd.

2
Enndog herre[-]tiennest tager mig hannom fraa, enddog herretjenest tager mig hannum fra,
dog schall minn hierte huosze hannom staa, dog skal min hjerte hosse hannum stå,
oc stedesz
[2] dvs. stedse hos (jf. 5,3).
hannom att weere;
 
og stedse hannum at være;
thenn riige Chriiste y hemerig den rige Kriste i himmerig
beware hanns liiff, guods oc erre. bevare hans liv, gods og ære.

3
Bekummerde ere ieg y hiertte oc sinde, bekymmeret ere jeg i hjerte og sinde,
saa meg kande inngenn huszuall; så mig kanne ingen husval;
dett wolder thu enne, aller[-]kiereste minn, det volder du ene, allerkæreste min,
mitt hierttnns
[3] I udg.: "hierttenns".
lenngelsze er horder enndh iernenn.
 
mit hjertns længelse er hårder end jernen.

4
Riiglig thig Gud belønne riglig dig Gud belønne
dynn frynntlig ordtt oc tuchtiige szemme;
[4] dvs. Ære.
 
din fryntlig ord og tugtige somme;
dett ieg saa lennge schall ver fraa thig, det jeg så længe skal vær fra dig,
dett alltiidt aff hierttet bedrøffuette meg. det altid af hjertet bedrøvede mig.

5
I[-]medenns ieg huesz deg werre maa, imedens jeg hos dig være må,
dogh schall hiertte, mode oc sinnde huosze thig staa dog skal hjerte, mode og sinde hosse dig stå
oc stedes huos thiig att werre; og stedse hos dig at være;
thenn riige Chreste y hemeriig den rige Kriste i himmerig
hannde alle wortt soriig bortt wennde. hanne alle vort sorrig bort vende.

6
Ette ellenndige liiff, dett wiill ieg leffue, ette elendige liv, det vil jeg leve,
oc ickii annderledes well fra
[5] Fejl for "for".
meg bliffue,
 
og ikke anderledes vil fra mig blive,
innden ieg thiig finnder, aller[-]kiereste mynn; inden jeg dig finde, allerkæreste min;
saa komer thenn klaffer medt sinn suig så kommer den klaffer med sin svig
oc komer osz buode y soryg oc quiide. og kommer os både i sorrig og kvide.

7
Lade fare du klaffer med thinn wnske,
[6] dvs. Ondskab.
 
lade fare du klaffer med din ondske,
du fortiener herrmethe
[7] I udg.: "herr inthe".
wdenn vtacke,
 
du fortjener ********* uden utakke,
thu tørste thett allderiig begynnde; du tørste det alderig begynde;
med
[8]+1: dvs. mit Mod.
mode thett er tiill hanom saa,
 
mit mode det er til hannum så,
fraa hannom vennder ingenn minn sinnde. fra hannum vender ingen min sinde.

8
Altiide beffaler ieg diig Gudt, altide befaler jeg dig Gud,
handtt diig beuare bouede
[9] dvs. baade.
liiff oc guodes
 
han dig bevare både liv og godes
oc vnnde osz sznnarlig att finndes; og unde os snarlig at findes;
thii thu neste Gud haffuer mynn glede y wolde thi du næste Gud haver min glæde i volde
oc vnnde buode hiertte, mod oc sinnd. og unde både hjerte, mod og sind.

9
Far[-]well, fare[-]well, minn allerkiereste guode wenn, farvel, farevel, min allerkæreste gode ven,
mig lennges tiill thenn thiide wy fenndes
[10] I udg.: "senndes".
igen,
 
mig længes til den tide vi findes igen,
Gud well ieg thiig beffalle; Gud vil jeg dig befale;
hannde thiig beuare buod liiff oc erre hanne dig bevare båd liv og ære
oc frye thiig fraa klaffers wnnde munde oc talle. og fri dig fra klaffers onde munde og tale.