Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 52
Side: 75 r
Titel: (Gud forvend al min sorg til gode)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 168 III 83-85
Kommentar: V 251
Generelle oplysninger: Visen er højst ufuldkommen med Hensyn til Linjetal og Rim. Strofernes Begyndelsesbogstaver antyder et Navn: "GEBRIEL AF".
1 | |
| Gude forwennde alle mynn soriig tiill guode | Gude forvende alle min sorrig til gode |
| oc alle minn elenndighedtt tiill gllede; | og alle min elendighed til glæde; |
| thii du est thenn thett kannd [1]+1: I udg.: "giøre kannd". giøre, | thi du est den det kan gøre, |
| thii alle minn lycke stannder y thinn hannd. | thi alle min lykke stander i din hånd. |
2 | |
| Enndog herre[-]tiennest tager mig hannom fraa, | enddog herretjenest tager mig hannum fra, |
| dog schall minn hierte huosze hannom staa, | dog skal min hjerte hosse hannum stå, |
| oc stedesz [2] dvs. stedse hos (jf. 5,3). hannom att weere; | og stedse hannum at være; |
| thenn riige Chriiste y hemerig | den rige Kriste i himmerig |
| beware hanns liiff, guods oc erre. | bevare hans liv, gods og ære. |
3 | |
| Bekummerde ere ieg y hiertte oc sinde, | bekymmeret ere jeg i hjerte og sinde, |
| saa meg kande inngenn huszuall; | så mig kanne ingen husval; |
| dett wolder thu enne, aller[-]kiereste minn, | det volder du ene, allerkæreste min, |
| mitt hierttnns [3] I udg.: "hierttenns". lenngelsze er horder enndh iernenn. | mit hjertns længelse er hårder end jernen. |
4 | |
| Riiglig thig Gud belønne | riglig dig Gud belønne |
| dynn frynntlig ordtt oc tuchtiige szemme; [4] dvs. Ære. | din fryntlig ord og tugtige somme; |
| dett ieg saa lennge schall ver fraa thig, | det jeg så længe skal vær fra dig, |
| dett alltiidt aff hierttet bedrøffuette meg. | det altid af hjertet bedrøvede mig. |
5 | |
| I[-]medenns ieg huesz deg werre maa, | imedens jeg hos dig være må, |
| dogh schall hiertte, mode oc sinnde huosze thig staa | dog skal hjerte, mode og sinde hosse dig stå |
| oc stedes huos thiig att werre; | og stedse hos dig at være; |
| thenn riige Chreste y hemeriig | den rige Kriste i himmerig |
| hannde alle wortt soriig bortt wennde. | hanne alle vort sorrig bort vende. |
6 | |
| Ette ellenndige liiff, dett wiill ieg leffue, | ette elendige liv, det vil jeg leve, |
| oc ickii annderledes well fra [5] Fejl for "for". meg bliffue, | og ikke anderledes vil fra mig blive, |
| innden ieg thiig finnder, aller[-]kiereste mynn; | inden jeg dig finde, allerkæreste min; |
| saa komer thenn klaffer medt sinn suig | så kommer den klaffer med sin svig |
| oc komer osz buode y soryg oc quiide. | og kommer os både i sorrig og kvide. |
7 | |
| Lade fare du klaffer med thinn wnske, [6] dvs. Ondskab. | lade fare du klaffer med din ondske, |
| du fortiener herrmethe [7] I udg.: "herr inthe". wdenn vtacke, | du fortjener ********* uden utakke, |
| thu tørste thett allderiig begynnde; | du tørste det alderig begynde; |
| med [8]+1: dvs. mit Mod. mode thett er tiill hanom saa, | mit mode det er til hannum så, |
| fraa hannom vennder ingenn minn sinnde. | fra hannum vender ingen min sinde. |
8 | |
| Altiide beffaler ieg diig Gudt, | altide befaler jeg dig Gud, |
| handtt diig beuare bouede [9] dvs. baade. liiff oc guodes | han dig bevare både liv og godes |
| oc vnnde osz sznnarlig att finndes; | og unde os snarlig at findes; |
| thii thu neste Gud haffuer mynn glede y wolde | thi du næste Gud haver min glæde i volde |
| oc vnnde buode hiertte, mod oc sinnd. | og unde både hjerte, mod og sind. |
9 | |
| Far[-]well, fare[-]well, minn allerkiereste guode wenn, | farvel, farevel, min allerkæreste gode ven, |
| mig lennges tiill thenn thiide wy fenndes [10] I udg.: "senndes". igen, | mig længes til den tide vi findes igen, |
| Gud well ieg thiig beffalle; | Gud vil jeg dig befale; |
| hannde thiig beuare buod liiff oc erre | hanne dig bevare båd liv og ære |
| oc frye thiig fraa klaffers wnnde munde oc talle. | og fri dig fra klaffers onde munde og tale. |