Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 51
Side: 74 v
Titel: (Jeg har fornummet en stakket tid)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 240 a III 181-182
Kommentar: V 350


1
Ieg haffuer fornomen enn stackett thiidett
[1] Rimmanglen korrigeres ved at læse: "stund".
 
jeg haver fornummen en stakket tidet
oc well thett icke lyge, og vil det ikke lyve,
elske enn wennn aff hiertenns grund elske en ven af hjertens grund
som hanndtt kannd icke huos were,
[2] Rimmanglen korrigeres ved at læse: "bliffue".
 
som han kan ikke hos være,
thett giør hanns hiert buode soriig oc wee, det gør hans hjert både sorrig og ve,
første hannd kannd icki sinn guode wenn see, første han kan ikke sin gode ven se,
thii maa hand thett lanngett heller begiiffue.
[3] dvs. opgive.
 
thi må han det langet heller begive.

2
Komer ieg well aff denne nødt, kommer jeg vel af denne nød,
dett siiger ieg obennbare, det siger jeg åbenbare,
ieg schiønnder mig tiill enn andenn øø jeg skynder mig til en anden ø
oc liffuer
[4] dvs. lever.
forvdenn ald faare;
 
og lever foruden al fare;
ieg wiill thett siige forwdennn spott, jeg vil det sige foruden spot,
att mannnge haffuer sagdtt mig thett saa gaadtt, at mange haver sagt mig det så godt,
tiill thi ere selffuer komenn y schade.
[5] Rimmanglen korrigeres ved at læse: "snare (?)".
 
til de ere selver kommen i skade.

3
Altt obennbarre for huer mannd att siige siinn sorig, alt åbenbare for hver mand at sige sin sorrig,
thett komer saa offte till wode, det kommer så ofte til våde,
thy ther komer saa mannge hiuell tiill torffue, thi der kommer så mange hjul til torve,
thy ere icki alle guod; de ere ikke alle god;
thett were siig anntennn quinde eler mannd, det være sig enten kvinde eller mand,
hinde[-]anndenn kannd mannd well see tiill thuennd,
[6] I udg.: "thennd".
[7] dvs. Tand.
 
hineanden kan man vel se til *******,
menn herrter kannd innngennn mannd skuode.
[8] dvs. skue.
 
men hjerter kan ingen mand skue.

4
Bageuatzker ere nu saa mannge till, bagevasker ere nu så mange til,
som thii haffuer werridt y
[9]+1: dvs. i tidligere Tid?
minnde,
 
som de haver været i minde,
buode thiid oc stunde the beleger thett spell, både tid og stunde de belægger det spil,
the faleck
[10] dvs. Folk.
tiill[-]samell kanndt binnde;
 
de folek tilsammel kant binde;
thii rader ieg thig y alle stunnde, thi råder jeg dig i alle stunde,
thu wochter thiig for dieres onnnde munnnde, du vogter dig for deres onde munde,
lade mig icke anndett spørge.
[11] Rimmanglen korrigeres ved at læse: "finnde".
 
lade mig ikke andet spørge.