Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 50
Side: 74 r
Titel: (I fryden vil jeg leve en stund)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 252 B (Aa: III 199-201)
Kommentar: V 359 B: 360-361


1
Gud lade mig leffue mede glede enn stunndtt Gud lade mig leve mede glæde en stund
oc giffue alle minn soriig guode ennde, og give alle min sorrig gode ende,
att ieg matte finnde minn kieriste guode wenn, at jeg måtte finde min kæreste gode ven,
att mig thenn glede motte hennde; at mig den glæde måtte hænde;
hanns lader oc lemper beffalder mig well hans lader og lemper befalder mig vel
for riider oc suener alle, for ridder og svender alle,
oc Herre Gud[-]Fader y hemerig og Herre Gudfader i himmerig
hanom well ieg os buode beffalle. hannum vil jeg os både befale.

2
Som lauendell farue the erre graa, som lavendel farve de ere grå,
thet err dieres ydelig dragt, det er deres idelig dragt,
saa drager minn aller[-]kiereste huor [hannd] [er], så drager min allerkæreste hvor [*] [*],
hannd ehr mig for alle wdeualdtt; han er mig for alle udevalgt;
miitt hiertt schall inngenn fraa hannom schille, mit hjert skal ingen fra hannum skille,
thenn glede schall the alderiig hennde, den glæde skal de alderig hænde,
the klaffer schal icke fremme dieris wilge, de klaffer skal ikke fremme deres vilje,
ther[-]vdi schall dii ickii seyer fanng. derudi skal de ikke sejer fang.

3
Ver troffast y alle dinne dage vær trofast i alle dine dage
oc wer oc stadige tiill sinnde, og vær og stadige til sinde,
lade thiig thenn klaffer icke wiilde lade dig den klaffer ikke vilde
alltt med hanns falske sinnde; alt med hans falske sinde;
thii will thu tenncke med thiig, thi vil du tænke med dig,
huadtt thett haffuer hiem att berre, hvad det haver hjem at bære,
ieg haffuer ther[-]y forsømede mig, jeg haver deri forsømmede mig,
thett haffuuer oc weride minn kiere. det haver og værede min kære.

4
Fare well, fare well, minn wenn saa guod, fare vel, fare vel, min ven så god,
Gud beuare theg y allenn stunde, Gud bevare dig i allen stunde,
ladt meg thett icke forneme, lad mig det ikke fornemme,
att thu weer
[1] Sic udg.
klaffe[re]nns munde;
 
at du **** klaffens munde;
menn lade hannom altiidtt farre men lade hannum altid fare
altt medtt hanns falske sinnde, alt med hans falske sinde,
thu ska[l]dt rett alderiig annd[e]tt aff mig beffennde du skal ret alderig andt af mig befinde
enndtt trofast hierrte oc huldt. end trofast hjerte og huld.