Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 5
Side: 6 v
Titel: Overvunden Klosterlyst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 489 Fa VIII 489
Kommentar: VIII 491
Generelle oplysninger: Omkv. Oc meg ved V. 1, 4 og 5; Men meg ved V. 2, 3, 10, 11 og 12; Mig ved V. 6, 7 og 8.


1
Her Tuli hand gaar i gaarden, her Tulle han går i gården,
oc leger hannd mett siitt swerd; og leger han med sit sværd;
hannd hørde siig wed stranndenn han hørte sig ved stranden
en stor herre-ferdt. en stor herrefærd.
:: Oc meg
[1] I udg.: "mig".
er iomfruens liff alderkierriist. ::
:: og mig er jomfruens liv allerkærest. ::

2
Thett waar her Tuli, det var her Tulle,
oc suøber hand siig i skinnd; og svøber han sig i skind;
saa gaar hannd i høffuit-lofft så går han i højetloft
for sinn kier daatter ind. for sin kær datter ind.
:: [*]
[2] Men meg.
::
:: [*] ::

3
"Breder i wor bencke "breder I vor bænke
oc lader i op wor dør; og lader I op vor dør;
her kommer gester i-afftenn, her kommer gæster i aften,
the worre
[3] I udg.: "worte".
her aldriig før.
 
de vare her aldrig før.
:: [*]
[4] Men meg.
::
:: [*] ::

4
Her kommer gester i-afftenn, her kommer gæster i aften,
thi waar her aldriig sliig; de var her aldrig slig;
ennthen er [thett] thennd unge her Ulff enten er [*] den unge her Ulf
eller oc konngenn selff." eller og kongen selv."
:: [*]
[5] meg.
::
:: [*] ::

5
Thett swarit hans kierre daatter, det svaret hans kære datter,
thend edeliig rossenns-blome: den ædelig rosensblomme:
"Thett er ingen iomfruis sed, "det er ingen jomfrues sæd,
friide sig mod gesters komme." fryde sig mod gæsters komme."
:: [*]
[6] meg.
::
:: [*] ::

6
Thett waar thennd unnge herre Ulff, det var den unge herre Ulf,
hand kom ther riidennde i gaardtt; han kom der ridende i gård;
ude staar her Tulle, ude står her Tulle,
hand wor well suøbtt i mor. han var vel svøbt i mår.
:: [*]
[7] Mig.
::
:: [*] ::

7
"Wer i well-komen, hind riige her Ulff, "vær I velkommen, hin rige her Ulf,
wer well-kommen i min gaard; vær velkommen i min gård;
thennd brunne miød, thennd klare win, den brune mjød, den klare vin,
skall werre for etther uspartt." skal være for eder uspart."
:: [*]
[8] Mig.
::
:: [*] ::

8
Ud saa gick the fruer thuo, ud så gik de fruer to,
fru Mette-lill oc fru Grethe; fru Mettelil og fru Grete;
the unndfinge thend herre saa well, de undfinge den herre så vel,
stor ere the hannom wethe. stor ære de hannum vette.
:: [*]
[9] Mig.
::
:: [*] ::

9
"Hørre i thett, i fruer tuo, "høre I det, I fruer to,
fru Mette-lill oc fru Grete: fru Mettelil og fru Grete:
heller will iomfruen sig closter-giffue, heller vil jomfruen sig klostergive,
eller hun will sig giffthe?" eller hun vil sig gifte?"

[*] [*]

10
Thett suarett herre Tuli, det svaret herre Tulle,
mett tugt oc skønne sinde: med tugt og skønne sinde:
offuert maa min daatther lege skafftagell mett [ether], overt må min datter lege skavtavel med [*],
heller ieg er ude eller inde." heller jeg er ude eller inde."
:: [*]
[10] Men meg.
::
:: [*] ::

11
The terninger wore aff thett røde guld, de terninger vare af det røde guld,
alltt ther the runde frem; alt der de runde frem;
thett saa wor then riige her Ulff, det så var den rige her Ulf,
hannd wanndtt thenn iomfru skønn. han vandt den jomfru skøn.
:: [*]
[11] Men meg.
::
:: [*] ::

12
Op saa stod thenn skønne iomfru op så stod den skønne jomfru
mett rossenns[-]kinder i laff; med rosenskinder i lag;
hun tager hannom saa listeliig i sin arm, hun tager hannum så listelig i sin arm,
hun alle kloster forsagde. hun alle kloster forsagde.
:: Menn mig er iomfruens liff alder-kierrist. :::: men mig er jomfruens liv allerkærest. ::