Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 49
Side: 67 r
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 Ha VIII 325-330
Kommentar: VIII 369
Generelle oplysninger: Med V. 62 standser Skriveren nederst paa en Side, og en ny Afskriver tager fat; men denne har ved en Uagtsomhed begyndt med V. 54, saaledes at V. 54-62 findes to Gange.
Den første skriver har skrevet V. 1-62, derefter har en ny overtaget skrivningen, men denne har gentaget V. 54-62 og fortsat visen ud. I tekstudgaven er V. 54-62 taget med én gang, nemlig som første skriver har skrevet dem. Her er den anden forekomst af V. 54-62 læst i hs., indtastet som de forekommer der - dog med indsatte metriske linjeskift parallelt med linjeskiftene i den første forekomst. Der er også medtaget noter fra DgF til den anden forekomst.
1 | |
| Her Peder hannd boer siig ud wid aaa, | her Peder han bor sig ud ved å, |
| hand haffuer the datter fyre; | han haver de datter fire; |
| Adelus heder thenn øngste, | Adelus hedder den yngste, |
| oc hun er wenniste aff the. | og hun er væneste af de. |
| :: Saa løsser hun suenden aff angist. :: | :: så løser hun svenden af angest. :: |
2 | |
| Her Niellus hannd thienner y konngenns gaardt, | her Nielaus han tjener i kongens gård, |
| hannd ere enn rider saa finn; | han ere en ridder så fin; |
| saa feste hand stoltenn Adelus | så fæste han stolten Adelus |
| thiill allerkieriste sinn. | til allerkæreste sin. |
3 | |
| Dett thaa spurde thenn gamelle greffue, | det da spurgte den gamele greve, |
| hand boer siig unnder øø: | han bor sig under ø: |
| "Thett forbiude thenn øffuerste Gud, | "det forbyde den øverste Gud, |
| her Niellus skulle fannge thenn møø!" | her Nielaus skulle fange den mø!" |
4 | |
| Dett thaa war thenn gamelle greffue, | det da var den gamele greve, |
| hand beder sadell sinn hesth: | han beder sadle sin hest: |
| "Ieg skall ride tiill Søøborig, [1] sikkert Afskriverfejl for Sønderborig. | "jeg skal ride til Søborrig, |
| min søster-sønn wiill ieg gieste!" | min søstersøn vil jeg gæste!" |
5 | |
| Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
| hand kom ther ridennde y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
| thett war danner-koninngenn, | det var dannerkonningen, |
| hannd gannger hannom ud emodt. | han ganger hannum ud imod. |
6 | |
| "Were well-komenn, min kiere morbroder, | "være velkommen, min kære morbroder, |
| oc kiere morbroder min; | og kære morbroder min; |
| huad heller wylle y dricke mød mett meg | hvad heller ville I drikke mjød med mig |
| eller oc thett klare winn?" | eller og det klare vin?" |
7 | |
| "Ieg ere icke ohm thett brune mød, | "jeg ere ikke om det brune mjød, |
| icke helder thett klare winn; | ikke heller det klare vin; |
| menn ieg wiille siige ether | men jeg ville sige eder |
| aff sorrigenn min. | af sorrigen min. |
8 | |
| Oc høre y, danner-koning, | og høre I, dannerkonning, |
| y kiennder meg goede raadt: | I kender mig gode råd: |
| her Niellus hannd haffuer thenn iomfrue festh, | her Nielaus han haver den jomfrue fæst, |
| ther ald min hoff thiil stod!" | der al min hu til stod!" |
9 | |
| "Oc høre y, kiere morbroder min, | "og høre I, kære morbroder min, |
| y lader bort-fare ethers quide! | I lader bortfare eders kvide! |
| ieg skall theris wennskab adskiellie, | jeg skal deres venskab adskille, |
| ohm meg winndis liff! | om mig vindes liv! |
10 | |
| Haffue her Niellus thenn iomfrue festh, | have her Nielaus den jomfrue fæst, |
| ther ald ethers hou paa ere: | der al eders hu på ere: |
| menn wiill Gud, ieg leffue maa, | men vil Gud, jeg leve må, |
| hannd skall hennder aldrig faa!" | han skal hender aldrig få!" |
11 | |
| Koningen lader ett udbod giøre, | konningen lader et udbud gøre, |
| hannd giorde thett y-saa sterck: | han gjorde det iså stærk: |
| miest for her Nielusis skyld, | mest for her Nielauses skyld, |
| hannd maa icke hieme werre. | han må ikke hjemme være. |
12 | |
| Dett suarett her Niellus, | det svaret her Nielaus, |
| hannd ere ennd suennd saa trøsth: | han ere en svend så trøst: |
| "Ieg hagde acht mith brøllupe att giøre | "jeg havde agt mit bryllupe at gøre |
| y denne same høsth!" | i denne samme høst!" |
13 | |
| "I-aar skall thu y ledinng fare, | "i år skal du i leding fare, |
| mit banner skall thu føre; | mit banner skal du føre; |
| y-nar thu komer tiilbag igienn, | inår du kommer tilbag igen, |
| dett brøllupe maathu lade giøre!" | det bryllupe måt du lade gøre!" |
14 | |
| Thett war her Nielus, | det var her Nielaus, |
| hannd red siig unnder øø, | han red sig under ø, |
| tiill hinn stalthenn Adellus, | til hin stolten Adelus, |
| hun war saa wenn enn møø. | hun var så væn en mø. |
15 | |
| Oc thett war her Nielus, | og det var her Nielaus, |
| hand kom ther ridende y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
| oc ude stannder stalthenn Adelus, | og ude stander stolten Adelus, |
| war kled y skarlagenn smaa. | var klædt i skarlagen små. |
16 | |
| "Were well-komenn, her Niellaus, | "være velkommen, her Nielaus, |
| oc kiere fester-mand min; | og kære fæstermand min; |
| huad heller wiille y dricke thett brune mød | hvad heller ville I drikke det brune mjød |
| oc eller thett klare winn?" | og eller det klare vin?" |
17 | |
| "Ieg wiill icke haffue thett brune mød, | "jeg vil ikke have det brune mjød, |
| icke heller thett klare winn; | ikke heller det klare vin; |
| ieg wiill heller snacke mett ether, | jeg vil heller snakke med eder, |
| allerkieriste min!" | allerkæreste min!" |
18 | |
| Hand thog hennder saa lystelliig y sinn arm, | han tog hender så lystelig i sin arm, |
| fulde hennder y fruerstoffue innd; | fulgte hender i fruerstue ind; |
| saa lidet wisth stalthenn Adelus, | så lidet vidst stolten Adelus, |
| huad hanom war y sinde. | hvad hannum var i sinde. |
19 | |
| "Oc høre y thette, min kiere festemøø, | "og høre I dette, min kære fæstemø, |
| haffuer y thett icke føre hørth? | haver I det ikke førre hørt? |
| min herre wiille haffue sinn goede hoffsinnder | min herre ville have sin gode hofsinder |
| y ledinng y-aar! | i leding i år! |
20 | |
| Ieg hagde agth mith brøllupe att giøre | jeg havde agt mit bryllupe at gøre |
| oc leffuede baade glad oc fro; | og levede både glad og fro; |
| menn nu skall ieg y leding, | men nu skal jeg i leding, |
| fraa ether, min høgeste roo." | fra eder, min højeste ro." |
21 | |
| Saa lennge stodt stalthenn Adellus, | så længe stod stolten Adelus, |
| hun kunde hannem innthett suare; | hun kunne hannum intet svare; |
| menn the samme kiennder, som føre ware røde, | men de samme kinder, som førre vare røde, |
| the suorterns [2] Skriveren hav siden sat Prik over n, formodentlig for at læse suortnis. som enn iordt. | de sortner som en jord. |
22 | |
| Thett war stalthenn Adellus, | det var stolten Adelus, |
| hun suortened som enn iordt; [3] Skriveren har først skrevet hun kunde hanom indtett suare, men straks efter rettet det til hun suortened som og tilføjet enn iordt. | hun sortenet som en jord; |
| hun stod well en stunde, | hun stod vel en stunde, |
| hun kunnde icke suare ett ordt. | hun kunne ikke svare et ord. |
23 | |
| Oc thett war her Niellus, | og det var her Nielaus, |
| klapidt hinde wid huidenn kinnde: | klappet hende ved hviden kinde: |
| "Thu sørge icke, stalthenn Adellus, | "du sørge ikke, stolten Adelus, |
| allerkieriste festemøø minn! | allerkæreste fæstemø min! |
24 | |
| Ieg beder ether, min kiere festemøø, | jeg beder eder, min kære fæstemø, |
| y wiille meg iomfrue byde; | I ville mig jomfrue bie; |
| ieg wiille alth kome fuldt[-]snart igienn, | jeg ville alt komme fuldsnart igen, |
| ohm meg unndis liff." | om mig undes liv." |
25 | |
| "Iomfrue wiille ieg ether byde, | "jomfrue ville jeg eder bie, |
| thett loffuer ieg ether for sannth; | det lover jeg eder for sand; |
| oc komer y icke thiilbag igienn, | og kommer I ikke tilbag igen, |
| ieg loffuer aldrig andenn mannd!" | jeg lover aldrig anden mand!" |
26 | |
| Dett war stuor ønncke att sie ther-paa, | det var stor ynke at se derpå, |
| the bød huer-anndere goede-natt: | de bød hverandere godenat: |
| "Dett giffue oss Gud-fader y hemeriig, | "det give os Gudfader i himmerig, |
| att wy motte finndis braatt!" | at vi måtte findes brat!" |
27 | |
| Oc thett war her Niellus, | og det var her Nielaus, |
| hand red y konngens gaardt; | han red i kongens gård; |
| oc ude stander danne-koning, | og ude stander dannekonning, |
| war suøbth udi saabell oc mordt. | var svøbt udi zobel og mår. |
28 | |
| "Hør y dett, her Niellus, | "hør I det, her Nielaus, |
| thett kand ieg well forstannde: | det kan jeg vel forstande: |
| lanngt helder wiille y udi fruerstoffue were, | langt heller ville I udi fruerstue være, |
| ennd faare udi ledinng y-aar!" | end fare udi leding i år!" |
29 | |
| "Saa giernne faarer ieg udi ledinng, | "så gerne farer jeg udi leding, |
| for ethers skyld oc woge mith liiff; | for eders skyld og vove mit liv; |
| miesth ere meg for min festemøø, | mest ere mig for min fæstemø, |
| saa mangefold ere henndis quide." | så mangefold ere hendes kvide." |
30 | |
| Her Niellus faar aff lanndenn ud | her Nielaus for af landen ud |
| mett komer oc stuor quide; | med kummer og stor kvide; |
| thett war miesth for hanns festemøø, | det var mest for hans fæstemø, |
| hannd motte icke hoes hennder bliffue. | han måtte ikke hos hender blive. |
31 | |
| Oc thett spurde thenn gamelle greffue, | og det spurgte den gamele greve, |
| hannd boer siig ud wid aa, | han bor sig ud ved å, |
| dett her Nellus war ude aff landenn farenne, | det her Nielaus var ude af landen farene, |
| ther-fore bliff hand glad oc fro. | derfore blev han glad og fro. |
32 | |
| Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
| hand beder sadell sinn hesth: | han beder sadle sin hest: |
| "Ieg wiill meg bort-riide, | "jeg vil mig bort ride, |
| her Niellus iomfrue att gieste!" | her Nielaus jomfrue at gæste!" |
33 | |
| Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
| hannd kom ther riidennde y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
| oc ude stannder her Peder, | og ude stander her Peder, |
| hand war well suøbt y mord. | han var vel svøbt i mår. |
34 | |
| "Her stannder y, her Peder, | "her stander I, her Peder, |
| y ere enn mand saa finn; | I ere en mand så fin; |
| y giffuer meg stalth Adellus | I giver mig stolt Adelus |
| tiill kiere hustrue min." | til kære hustru min." |
35 | |
| "Hennder haffuer festh saa finn enn riider, | "hender haver fæst så fin en ridder, |
| som nogenn tiid heste kunde riide; | som nogen tid heste kunne ride; |
| thett forbiude thenn øffuerste Gud, | det forbyde den øverste Gud, |
| ieg skulle giøre hannom thenn quide!" | jeg skulle gøre hannum den kvide!" |
36 | |
| Oc thett thaa melth thenn gamelle greffue, | og det da mælt den gamele greve, |
| thenn suar sad hannom tiill rede: | den svar sad hannum til rede: |
| "Her Niellus bliff y ledinng slagenn, | "her Nielaus blev i leding slagen, |
| y sier hannom aldrig mere! | I ser hannum aldrig mere! |
37 | |
| Icke løstett meg att loffue | ikke lystet mig at love |
| enn anndenn suends festemøø; | en anden svends fæstemø; |
| menn thett wiill ieg for sanndinngenn siige, | men det vil jeg for sandingen sige, |
| her Niellus hand ere dødt!" | her Nielaus han ere død!" |
38 | |
| Hannd liede greffuenn y stoffuenn innd, | han ledte greven i stuen ind, |
| lod skencke for hannom wynn; | lod skænke for hannum vin; |
| saa gannger hannd y høffue-lofft | så ganger han i højeloft |
| oc raader mett dather sinn. | og råder med datter sin. |
39 | |
| Dett war her Peder, | det var her Peder, |
| hannd innd ad dørenn threnn; | han ind ad døren tren; |
| thett war hanns kiere dather, | det var hans kære datter, |
| hunn stannder hannom op igienn. | hun stander hannum op igen. |
40 | |
| "Her sider thu, kiere dather min, | "her sidder du, kære datter min, |
| welle ere theg alld thinn dage: | vele ere dig al din dage: |
| theg beder tiill thenn gamelle greffue, | dig beder til den gamele greve, |
| alth ohm thu wiille hanom haffue." | alt om du ville hannum have." |
41 | |
| "Høre y thett, min kiere fader, | "høre I det, min kære fader, |
| hui thaller y saadann ordt? | hvi taler I sådan ord? |
| huad skall ieg thaa her Niellus suare, | hvad skal jeg da her Nielaus svare, |
| som ieg haffuer giffuenn min thro?" | som jeg haver given min tro?" |
42 | |
| "Her Niellus hand bliff y leding død, | "her Nielaus han blev i leding død, |
| thenn thu bere for thenn thuanng; | den du bære for den tvang; |
| thett wiill ieg for sanndingenn siige, | det vil jeg for sandingen sige, |
| thu thør ey epter hannom lannge!" | du tør ej efter hannum lange!" |
43 | |
| "Bliff her Nielus y ledinng død, | "blev her Nielaus i leding død, |
| oc siiger y meg saa, | og siger I mig så, |
| ieg loffuer aldrig anndere mannd, | jeg lover aldrig andere mand, |
| menn hand icke leffue maa!" | men han ikke leve må!" |
44 | |
| "Oc ieg giffuer theg thenn gamelle greffue, | "og jeg giver dig den gamele greve, |
| oc baade mett priis oc ære: | og både med pris og ære: |
| hannd haffuer baade slotte oc feste, | han haver både slotte og fæste, |
| hand haffuer theg y hiertett kier!" | han haver dig i hjertet kær!" |
45 | |
| "Giffuer y meg thenn gamelle greffue, | "giver I mig den gamele greve, |
| oc giør meg thenn quide, | og gør mig den kvide, |
| thaa skall ieg bede min Gud ther-ohm, | da skal jeg bede min Gud derom, |
| hand thager meg snarliig aff liffue!" | han tager mig snarlig af live!" |
46 | |
| Thett war her Peder, | det var her Peder, |
| hannd war enn mannd saa haardt: | han var en mand så hård: |
| hand gaff bort sinn datter | han gav bort sin datter |
| for-udenn hendis egenn raadt. | foruden hendes egen råd. |
47 | |
| Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
| hannd war enn mand saa braatt: | han var en mand så brat: |
| saa reder hand tiill brølup | så reder han til bryllup |
| thenn same moniths-dag. | den samme månedsdag. |
48 | |
| Thett war her Niellus, | det var her Nielaus, |
| hand kom fraa leding hiem; | han kom fra leding hjem; |
| saa stercke thaa war the thiidinng, | så stærke da var de tiding, |
| thenn [4] I udg.: "the[r]". hannom gich igienn. | den hannum gik igen. |
49 | |
| Saa stercke thiidinng gick hannom emodh, | så stærke tiding gik hannum imod, |
| thii stod hannom hart y sinnde: | de stod hannum hårdt i sinde: |
| thett greffuenn hagde hans iomfru festh, | det greven havde hans jomfru fæst, |
| oc druckett siith brøllup mett hende. | og drukket sit bryllup med hende. |
50 | |
| Her Niellus kom fraa leding hiem, | her Nielaus kom fra leding hjem, |
| hans hielm skennede som guld; | hans hjelm skinnede som guld; |
| dett wisth well danner-koning, | det vidst vel dannerkonning, |
| hanns hierte war sorig-fuldh. | hans hjerte var sorrigfuld. |
51 | |
| "Wer well-komenn, her Niellus, | "vær velkommen, her Nielaus, |
| were well-komenn hiem! | være velkommen hjem! |
| huor haffuer theg lid udi ledinng | hvor haver dig lidt udi leding |
| alth mett min erliig menndh?" | alt med min ærlig mænd?" |
52 | |
| "Dett meg liide well y ledinng, | "det mig lide vel i leding, |
| thett ere min høgeste quide; | det ere min højeste kvide; |
| Christh giffue, min løcke hagde werett saa goedt, | Krist give, min lykke havde været så god, |
| ieg hagde ther latt mith liff! | jeg havde der ladt mit liv! |
53 | |
| Saa haffuer ieg werrett y ledinng, | så haver jeg været i leding, |
| oc ether baade tro oc huldh: | og eder både tro og huld: |
| oc borte thaa ere min kiere festemøø, | og borte da ere min kære fæstemø, |
| oc ald min glede oc ro!" | og al min glæde og ro!" |
54 | |
| "Hør thu, her Niellus, | "hør du, her Nielaus, |
| thu sørge icke for hennde! | du sørge ikke for hende! |
| ieg skall giffue theg min søster-dather, | jeg skal give dig min søsterdatter, |
| ett spegell offuer alle quinnder." | et spejel over alle kvinder." |
55 | |
| "Thett y giffuer meg ethers søster-dather, | "det I giver mig eders søsterdatter, |
| ett spegell for [5]+1: I udg.: "offuer". offuer alle quinnder, | et spejel for over alle kvinder, |
| saa kier haffuer ieg stalthenn Adellus, | så kær haver jeg stolten Adelus, |
| rett aldrig forglemer ieg hennde!" | ret aldrig forglemmer jeg hende!" |
56 | |
| Dett giorde her Niellus, | det gjorde her Nielaus, |
| alth epther hans herris raad: | alt efter hans herres råd: |
| saa feste hannd stalthenn Kierstenn, | så fæste han stolten Kirsten, |
| alth før hand red aff gaardt. | alt før han red af gård. |
57 | |
| Thett war danner-koning, | det var dannerkonning, |
| hannd war enn mand saa bratt: | han var en mand så brat: |
| saa rede hannd theris brølupe | så redte han deres bryllupe |
| thenn same monitz-dag. | den samme månedsdag. |
58 | |
| Bort red her Nielus, | bort red her Nielaus, |
| stuor sorig hagde hand y sinde: | stor sorrig havde han i sinde: |
| "Alt skall ieg mett stalthenn Adelus thalle, | "alt skal jeg med stolten Adelus tale, |
| førinnd ieg dricker brøllup mett hennde." | førend jeg drikker bryllup med hende." |
59 | |
| Dett war her Niellus, | det var her Nielaus, |
| hand kom ther ridennde y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
| ude stannder her Peder, | ude stander her Peder, |
| hand war well suøbt y mordt. | han var vel svøbt i mår. |
60 | |
| "Were wellkomenn, her Nielus, | "være velkommen, her Nielaus, |
| werer well-komenn hiem tiill min! | værer velkommen hjem til min! |
| huad helder wiille y dricke thett bronne mød | hvad heller ville I drikke det brune mjød |
| eller thett klare winn?" | eller det klare vin?" |
61 | |
| "Icke ere meg ohm thett bronne mød, | "ikke ere mig om det brune mjød, |
| ey hellder thett klare winn; | ej heller det klare vin; |
| ieg wiill mett ethers hustrue thalle, | jeg vil med eders hustru tale, |
| som føre war feste-møø min." | som førre var fæstemø min." |
62 | |
| Her Niellus gick mett thenn gamelle greffue, | her Nielaus gik med den gamele greve, |
| the fuldis y fruerstoffuenn ind; | de fulgtes i fruerstuen ind; |
| thett første stalthe Adelus thiill hannom saa, | det første stolte Adelus til hannum så, |
| thaa rand hennde thaare paa kiennd. | da randt hende tåre på kind. |
54b | |
| Hørd du herre nielus | hør du herre Nielaus |
| du sørige icke for hiinde | du sørrige ikke for hende |
| ieg skull giu thig minn søster[-]datter | jeg skul giv dig min søsterdatter |
| ett spigell offuer Alle quinnde | et spejel over alle kvinde |
55b | |
| Thett ÿ giiffuer mig eders søster[-]datter | det I giver mig eders søsterdatter |
| Ett spegell Offuer Alle quinnde | et spejel over alle kvinde |
| saa kier haffuer ieg staltennn Adelus | så kær haver jeg stolten Adelus |
| Rett Allderig forglemer ieg hinde | ret alderig forglemmer jeg hende |
56b | |
| dette giorde here nielus | dette gjorde herre Nielaus |
| Altt effter sinn herris rade | alt efter sin herres råde |
| saa feste hannd lidelenn Kierstinn | så fæste han lidelen Kirsten |
| altt føre hannd reder aff gaardt | alt førre han rider af gård |
57b | |
| Thett war danner[-]koningenn | det var dannerkonningen |
| hannd war enn mandtt saa braadt | han var en mand så brat |
| saa redt hannd tiill dieres brølup | så red han til deres bryllup |
| then same monitz[-]dag | den samme månedsdag |
58b | |
| Bortt rede herre nielus | bort rede herre Nielaus |
| stor soriig haffde hanndt ÿ Sinde | stor sorrig havde han i sinde |
| Alltt skall ieg medtt staltr Adelus talle | alt skal jeg med stolt Adelus tale |
| før Ieg dricker brølup med hinnd | før jeg drikker bryllup med hend |
59b | |
| dette War herre nielus | dette var herre Nielaus |
| hannd kom der Riidennde ÿ gaardt | han kom der ridende i gård |
| wdtt stannder herre peder | ud stander herre Peder |
| hannd waar well Suøbtt ÿ maardt | han var vel svøbt i mår |
60b | |
| Were well[-]komenn herre nielus | være velkommen herre Nielaus |
| were well[-]komen hiemm tiill mÿnn | være velkommen hjem til min |
| huadt eller will ÿ dicke thett bronne mødt | hvad eller vil I drikke det brune mjød |
| oc eller thett klarre Winn | og eller det klare vin |
61b | |
| Ickie er mig Om dett Brenne møde | ikke er mig om det brune mjøde |
| icki heller dett klare Winn | ikke heller det klare vin |
| ieg will med eders høstru Talle | jeg vil med eders hustru tale |
| Som førr War feste[-]møø minn | som før var fæstemø min |
62b | |
| Her nielus gannge med thenn gamell greffue | her Nielaus gange med den gamle greve |
| thi følgis ÿ fruerstuffuenn Innd | de følges i fruerstuen ind |
| Thett første stalte Adelus tiill hannom saae | det første stolte Adelus til hannum så |
| Tha ranndt hendee taare paa kiennde | da randt hende tåre på kinde |
63 | |
| Dett da war denn gamelle greffue, | det da var den gamele greve, |
| hannd taller till høstrue sinn: | han taler til hustru sin: |
| "Her Nielus haffuer worett y kongens gaard | "her Nielaus haver været i kongens gård |
| oc fest hinn liidell Kierstinn." | og fæst hin lidel Kirsten." |
64 | |
| "Ieg beder eder, staltenn Adelus, | "jeg beder eder, stolten Adelus, |
| y er enn frue saa finn: | I er en frue så fin: |
| wiill y mede wore danner-droninnge | vil I mede vore dannerdronninge |
| føre mig minn unnge brud minn?" [6] I udg.: "[hiem]". | føre mig min unge brud min?" |
65 | |
| Oc lennge stode stalthen Adelus, | og længe stode stolten Adelus, |
| hun torde hanom innthett suare; | hun turde hannum intet svare; |
| menn the [7] ser ud som tho. same kinnder, som føre war røde, | men de samme kinder, som førre var røde, |
| the suorteniis som enn iord. | de sortenes som en jord. |
66 | |
| Lennge da stod thenn gamelle greffue, | længe da stod den gamele greve, |
| oc thenncthe hannd med sig: | og tænkte han med sig: |
| "Saa mende wid, herre Nielus, | "så mænde ved, herre Nielaus, |
| att hun skall gierne fare diidt!" | at hun skal gerne fare did!" |
67 | |
| Her Nielus tog stallte Adelus udt-y arme, | her Nielaus tog stolte Adelus udi arme, |
| oc the grede bode saa saare: | og de græde både så såre: |
| "Y skall mig finde for eders broder, | "I skal mig finde for eders broder, |
| emedenn wy liffuuer buod." | imeden vi lever båd." |
68 | |
| The rede tiill thett brølup | de rede til det bryllup |
| alltt y denn fruer-stoue; | alt i den fruerstue; |
| alltt gicke stalth[e]nn Adeluus, | alt gikke stolten Adelus, |
| oc sorig haffde hunn y houe. | og sorrig havde hun i hue. |
69 | |
| Saa førde the denn unnge brud | så førte de den unge brud |
| udy herre Nielus gaard; | udi herre Nielaus gård; |
| thett brune møde, thett klare vin, | det brune mjøde, det klare vin, |
| oc dett waar ther uspardtt. | og det var der uspart. |
70 | |
| Saa satte de thenn unnge brud | så satte de den unge brud |
| alltt paa sinn brude-bennck; | alt på sin brudebænk; |
| ther gannger bude riider oc suenne, | der ganger både ridder og svende, |
| thii berer for hennde skennck. | de bærer for hende skænk. |
71 | |
| Skienckede the dett brone møde | skænkede de det brune mjøde |
| oc saa dett klare winn; | og så det klare vin; |
| hueeerendt [8] I udg.: "hueerenndt". ganng her Nielus tiill staltte Adelus saae, | hver en gang her Nielaus til stolte Adelus så, |
| tha rannde hanom taare paa kiennde. | da randte hannum tåre på kinde. |
72 | |
| Fulde the denn unnge brudtt | fulgte de den unge brud |
| altt tiil sin brudde-senng; | alt til sin brudeseng; |
| herr Nielus oc stalthenn Adelus | her Nielaus og stolten Adelus |
| the snackett tiill-samels saa lennge. | de snakket tilsammels så længe. |
73 | |
| Dette war stallthenn Adelus, | dette var stolten Adelus, |
| hun tog her Nielus y sinn armm: | hun tog her Nielaus i sin arm: |
| "Ieg frychter wii stander for lennge her, | "jeg frygter vi stander for længe her, |
| thett bliffuuer os buode tiill harum." | det bliver os både til harum." |
74 | |
| "Ieg siger eder, staltenn Adelus, | "jeg siger eder, stolten Adelus, |
| y ere minn høgeste roo: | I ere min højeste ro: |
| ieg will lanngett helder snacke mede eder, | jeg vil langet heller snakke mede eder, |
| ennde soffue huos minn unge brud!" | ende sove hos min unge brud!" |
75 | |
| "Ieg beder eder, herre Nielus, | "jeg beder eder, herre Nielaus, |
| y skulle huercken sorig eller quiide; | I skulle hverken sørrig eller kvide; |
| ieg well berre soriige for os buode, | jeg vil bære sorrige for os både, |
| thenn stunde mig winds liiff." | den stunde mig vinds liv." |
76 | |
| Dett war staltenn Adelus, | det var stolten Adelus, |
| hund gannger aff brude-hussid fram; | hun ganger af brudehuset frem; |
| att hunn haffuer sorig, y-huor [hun] [gaar], | at hun haver sorrig, ihvor [*] [*], |
| hun giorde thett aff gatt gamell. | hun gjorde det af godt gammel. |
77 | |
| Thett war staltenn Adelus, | det var stolten Adelus, |
| hun luchte denn lofftz-dør bratt: | hun lukte den loftsdør brat: |
| "Her Nielus medtt thinn unge brude, | "her Nielaus med din unge brude, |
| Chriisth giiffuue ether thussennde guode-nath!" | Krist give eder tusinde godenat!" |
78 | |
| Dette war stalthenn Adelus, | dette var stolten Adelus, |
| hun kom y fruer-stoue innde; | hun kom i fruerstue inde; |
| dette war dannske dronning, | dette var danske dronning, |
| hunn stannder hinnde op igenn. | hun stander hende op igen. |
79 | |
| Dete war danner-dronninge, | dette var dannerdronninge, |
| hun klaper paa hiønnde blaae: | hun klapper på hynde blå: |
| "Will y, stalltenn Adelus, | "vil I, stolten Adelus, |
| kome oc huille herre-paa? | komme og hvile herepå? |
80 | |
| Ville y, staltte Adelus, | ville I, stolte Adelus, |
| siide neder huos mig? | sidde neder hos mig? |
| saa lidett war thett mede minn raad, | så lidet var det mede min råd, |
| thenn sorig skulle hennde eder! | den sorrig skulle hænde eder! |
81 | |
| Haffde the lat thennom tiill-samell bliiffue, | havde de ladt dennum tilsammel blive, |
| huer-annder aff hierttet well aandt, | hverandre af hjertet vel and, |
| saa well haffde lidenn Kierstinn | så vel havde liden Kirsten |
| fanngett enn anndenn mannd!" | fanget en anden mand!" |
82 | |
| Stalte Adelus kund hinder intedt tiill suare | stolte Adelus kunn hender intet til svare |
| for saa møgett soriig oc quide; | for så meget sorrig og kvide; |
| thed skeede endtt for minnde-nathe, | det skete end før midjenatte, |
| hun lodt hindis unng liiff. | hun lod hendes ung liv. |
83 | |
| Dette war ønck y fruer-stoue | dette var ynk i fruerstue |
| oc halff mere [harm]: | og halv mere [*]: |
| dette waar stalthenn Adelus, | dette var stolten Adelus, |
| hun døde y droningens armm. | hun døde i dronningens arm. |
84 | |
| Ther her Nielus thenn thiidenn spuorde, | der her Nielaus den tidend spurgte, |
| hand haffde sinn aller-kiereste mest, | han havde sin allerkæreste mist, |
| hannd haffde acht att sørge sig seilffuuer y-hiel | han havde agt at sørge sig selver ihjel |
| som vildenn fogel paa quest. | som vilden fugel på kvist. |
85 | |
| Saa enditt handt denn lannge dag | så endet han den lange dag |
| oc buode medtt anngeste oc quide: | og både med angeste og kvide: |
| thenn neste nathe, ther[-]effter kom, | den næste natte, derefter kom, |
| hannd døde wiide brudenns siide. | han døde vede brudens side. |
86 | |
| Stalte Adelus døde y fruer-stoffue, | stolte Adelus døde i fruerstue, |
| allee the fruer tiill harm; | alle de fruer til harm; |
| her Nielus døde y sinn brude-senng | her Nielaus døde i sin brudeseng |
| y sinn unnge bruudis arum. | i sin unge brudes arum. |
87 | |
| Her Nieelus oc stalte Adelus | her Nielaus og stolte Adelus |
| thi kome til-samelle y graff; | de komme tilsammele i grav; |
| igenn liffuer liidenn Kierstenn | igen lever liden Kirsten |
| medt soriig aldtt sinn dage. | med sorrig alt sin dage. |
88 | |
| Nu rader ieg huerendt erliig mandt, | nu råder jeg hver en ærlig mand, |
| som riide will att giillie: | som ride vil at gilje: |
| skelie segh aldrig thenom at, | skille sig aldrig dennum ad, |
| tiill-samelle haffuer guodt willie! | tilsammele haver god vilje! |
| :: Saa løsser hunn suenden aff sin angest. :: | :: så løser hun svenden af sin angest. :: |