Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 49
Side: 67 r
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 Ha VIII 325-330
Kommentar: VIII 369
Generelle oplysninger: Med V. 62 standser Skriveren nederst paa en Side, og en ny Afskriver tager fat; men denne har ved en Uagtsomhed begyndt med V. 54, saaledes at V. 54-62 findes to Gange.
Den første skriver har skrevet V. 1-62, derefter har en ny overtaget skrivningen, men denne har gentaget V. 54-62 og fortsat visen ud. I tekstudgaven er V. 54-62 taget med én gang, nemlig som første skriver har skrevet dem. Her er den anden forekomst af V. 54-62 læst i hs., indtastet som de forekommer der - dog med indsatte metriske linjeskift parallelt med linjeskiftene i den første forekomst. Der er også medtaget noter fra DgF til den anden forekomst.
1 | |
Her Peder hannd boer siig ud wid aaa, | her Peder han bor sig ud ved å, |
hand haffuer the datter fyre; | han haver de datter fire; |
Adelus heder thenn øngste, | Adelus hedder den yngste, |
oc hun er wenniste aff the. | og hun er væneste af de. |
:: Saa løsser hun suenden aff angist. :: | :: så løser hun svenden af angest. :: |
2 | |
Her Niellus hannd thienner y konngenns gaardt, | her Nielaus han tjener i kongens gård, |
hannd ere enn rider saa finn; | han ere en ridder så fin; |
saa feste hand stoltenn Adelus | så fæste han stolten Adelus |
thiill allerkieriste sinn. | til allerkæreste sin. |
3 | |
Dett thaa spurde thenn gamelle greffue, | det da spurgte den gamele greve, |
hand boer siig unnder øø: | han bor sig under ø: |
"Thett forbiude thenn øffuerste Gud, | "det forbyde den øverste Gud, |
her Niellus skulle fannge thenn møø!" | her Nielaus skulle fange den mø!" |
4 | |
Dett thaa war thenn gamelle greffue, | det da var den gamele greve, |
hand beder sadell sinn hesth: | han beder sadle sin hest: |
"Ieg skall ride tiill Søøborig, [1] sikkert Afskriverfejl for Sønderborig. | "jeg skal ride til Søborrig, |
min søster-sønn wiill ieg gieste!" | min søstersøn vil jeg gæste!" |
5 | |
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
hand kom ther ridennde y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
thett war danner-koninngenn, | det var dannerkonningen, |
hannd gannger hannom ud emodt. | han ganger hannum ud imod. |
6 | |
"Were well-komenn, min kiere morbroder, | "være velkommen, min kære morbroder, |
oc kiere morbroder min; | og kære morbroder min; |
huad heller wylle y dricke mød mett meg | hvad heller ville I drikke mjød med mig |
eller oc thett klare winn?" | eller og det klare vin?" |
7 | |
"Ieg ere icke ohm thett brune mød, | "jeg ere ikke om det brune mjød, |
icke helder thett klare winn; | ikke heller det klare vin; |
menn ieg wiille siige ether | men jeg ville sige eder |
aff sorrigenn min. | af sorrigen min. |
8 | |
Oc høre y, danner-koning, | og høre I, dannerkonning, |
y kiennder meg goede raadt: | I kender mig gode råd: |
her Niellus hannd haffuer thenn iomfrue festh, | her Nielaus han haver den jomfrue fæst, |
ther ald min hoff thiil stod!" | der al min hu til stod!" |
9 | |
"Oc høre y, kiere morbroder min, | "og høre I, kære morbroder min, |
y lader bort-fare ethers quide! | I lader bortfare eders kvide! |
ieg skall theris wennskab adskiellie, | jeg skal deres venskab adskille, |
ohm meg winndis liff! | om mig vindes liv! |
10 | |
Haffue her Niellus thenn iomfrue festh, | have her Nielaus den jomfrue fæst, |
ther ald ethers hou paa ere: | der al eders hu på ere: |
menn wiill Gud, ieg leffue maa, | men vil Gud, jeg leve må, |
hannd skall hennder aldrig faa!" | han skal hender aldrig få!" |
11 | |
Koningen lader ett udbod giøre, | konningen lader et udbud gøre, |
hannd giorde thett y-saa sterck: | han gjorde det iså stærk: |
miest for her Nielusis skyld, | mest for her Nielauses skyld, |
hannd maa icke hieme werre. | han må ikke hjemme være. |
12 | |
Dett suarett her Niellus, | det svaret her Nielaus, |
hannd ere ennd suennd saa trøsth: | han ere en svend så trøst: |
"Ieg hagde acht mith brøllupe att giøre | "jeg havde agt mit bryllupe at gøre |
y denne same høsth!" | i denne samme høst!" |
13 | |
"I-aar skall thu y ledinng fare, | "i år skal du i leding fare, |
mit banner skall thu føre; | mit banner skal du føre; |
y-nar thu komer tiilbag igienn, | inår du kommer tilbag igen, |
dett brøllupe maathu lade giøre!" | det bryllupe måt du lade gøre!" |
14 | |
Thett war her Nielus, | det var her Nielaus, |
hannd red siig unnder øø, | han red sig under ø, |
tiill hinn stalthenn Adellus, | til hin stolten Adelus, |
hun war saa wenn enn møø. | hun var så væn en mø. |
15 | |
Oc thett war her Nielus, | og det var her Nielaus, |
hand kom ther ridende y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
oc ude stannder stalthenn Adelus, | og ude stander stolten Adelus, |
war kled y skarlagenn smaa. | var klædt i skarlagen små. |
16 | |
"Were well-komenn, her Niellaus, | "være velkommen, her Nielaus, |
oc kiere fester-mand min; | og kære fæstermand min; |
huad heller wiille y dricke thett brune mød | hvad heller ville I drikke det brune mjød |
oc eller thett klare winn?" | og eller det klare vin?" |
17 | |
"Ieg wiill icke haffue thett brune mød, | "jeg vil ikke have det brune mjød, |
icke heller thett klare winn; | ikke heller det klare vin; |
ieg wiill heller snacke mett ether, | jeg vil heller snakke med eder, |
allerkieriste min!" | allerkæreste min!" |
18 | |
Hand thog hennder saa lystelliig y sinn arm, | han tog hender så lystelig i sin arm, |
fulde hennder y fruerstoffue innd; | fulgte hender i fruerstue ind; |
saa lidet wisth stalthenn Adelus, | så lidet vidst stolten Adelus, |
huad hanom war y sinde. | hvad hannum var i sinde. |
19 | |
"Oc høre y thette, min kiere festemøø, | "og høre I dette, min kære fæstemø, |
haffuer y thett icke føre hørth? | haver I det ikke førre hørt? |
min herre wiille haffue sinn goede hoffsinnder | min herre ville have sin gode hofsinder |
y ledinng y-aar! | i leding i år! |
20 | |
Ieg hagde agth mith brøllupe att giøre | jeg havde agt mit bryllupe at gøre |
oc leffuede baade glad oc fro; | og levede både glad og fro; |
menn nu skall ieg y leding, | men nu skal jeg i leding, |
fraa ether, min høgeste roo." | fra eder, min højeste ro." |
21 | |
Saa lennge stodt stalthenn Adellus, | så længe stod stolten Adelus, |
hun kunde hannem innthett suare; | hun kunne hannum intet svare; |
menn the samme kiennder, som føre ware røde, | men de samme kinder, som førre vare røde, |
the suorterns [2] Skriveren hav siden sat Prik over n, formodentlig for at læse suortnis. som enn iordt. | de sortner som en jord. |
22 | |
Thett war stalthenn Adellus, | det var stolten Adelus, |
hun suortened som enn iordt; [3] Skriveren har først skrevet hun kunde hanom indtett suare, men straks efter rettet det til hun suortened som og tilføjet enn iordt. | hun sortenet som en jord; |
hun stod well en stunde, | hun stod vel en stunde, |
hun kunnde icke suare ett ordt. | hun kunne ikke svare et ord. |
23 | |
Oc thett war her Niellus, | og det var her Nielaus, |
klapidt hinde wid huidenn kinnde: | klappet hende ved hviden kinde: |
"Thu sørge icke, stalthenn Adellus, | "du sørge ikke, stolten Adelus, |
allerkieriste festemøø minn! | allerkæreste fæstemø min! |
24 | |
Ieg beder ether, min kiere festemøø, | jeg beder eder, min kære fæstemø, |
y wiille meg iomfrue byde; | I ville mig jomfrue bie; |
ieg wiille alth kome fuldt[-]snart igienn, | jeg ville alt komme fuldsnart igen, |
ohm meg unndis liff." | om mig undes liv." |
25 | |
"Iomfrue wiille ieg ether byde, | "jomfrue ville jeg eder bie, |
thett loffuer ieg ether for sannth; | det lover jeg eder for sand; |
oc komer y icke thiilbag igienn, | og kommer I ikke tilbag igen, |
ieg loffuer aldrig andenn mannd!" | jeg lover aldrig anden mand!" |
26 | |
Dett war stuor ønncke att sie ther-paa, | det var stor ynke at se derpå, |
the bød huer-anndere goede-natt: | de bød hverandere godenat: |
"Dett giffue oss Gud-fader y hemeriig, | "det give os Gudfader i himmerig, |
att wy motte finndis braatt!" | at vi måtte findes brat!" |
27 | |
Oc thett war her Niellus, | og det var her Nielaus, |
hand red y konngens gaardt; | han red i kongens gård; |
oc ude stander danne-koning, | og ude stander dannekonning, |
war suøbth udi saabell oc mordt. | var svøbt udi zobel og mår. |
28 | |
"Hør y dett, her Niellus, | "hør I det, her Nielaus, |
thett kand ieg well forstannde: | det kan jeg vel forstande: |
lanngt helder wiille y udi fruerstoffue were, | langt heller ville I udi fruerstue være, |
ennd faare udi ledinng y-aar!" | end fare udi leding i år!" |
29 | |
"Saa giernne faarer ieg udi ledinng, | "så gerne farer jeg udi leding, |
for ethers skyld oc woge mith liiff; | for eders skyld og vove mit liv; |
miesth ere meg for min festemøø, | mest ere mig for min fæstemø, |
saa mangefold ere henndis quide." | så mangefold ere hendes kvide." |
30 | |
Her Niellus faar aff lanndenn ud | her Nielaus for af landen ud |
mett komer oc stuor quide; | med kummer og stor kvide; |
thett war miesth for hanns festemøø, | det var mest for hans fæstemø, |
hannd motte icke hoes hennder bliffue. | han måtte ikke hos hender blive. |
31 | |
Oc thett spurde thenn gamelle greffue, | og det spurgte den gamele greve, |
hannd boer siig ud wid aa, | han bor sig ud ved å, |
dett her Nellus war ude aff landenn farenne, | det her Nielaus var ude af landen farene, |
ther-fore bliff hand glad oc fro. | derfore blev han glad og fro. |
32 | |
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
hand beder sadell sinn hesth: | han beder sadle sin hest: |
"Ieg wiill meg bort-riide, | "jeg vil mig bort ride, |
her Niellus iomfrue att gieste!" | her Nielaus jomfrue at gæste!" |
33 | |
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
hannd kom ther riidennde y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
oc ude stannder her Peder, | og ude stander her Peder, |
hand war well suøbt y mord. | han var vel svøbt i mår. |
34 | |
"Her stannder y, her Peder, | "her stander I, her Peder, |
y ere enn mand saa finn; | I ere en mand så fin; |
y giffuer meg stalth Adellus | I giver mig stolt Adelus |
tiill kiere hustrue min." | til kære hustru min." |
35 | |
"Hennder haffuer festh saa finn enn riider, | "hender haver fæst så fin en ridder, |
som nogenn tiid heste kunde riide; | som nogen tid heste kunne ride; |
thett forbiude thenn øffuerste Gud, | det forbyde den øverste Gud, |
ieg skulle giøre hannom thenn quide!" | jeg skulle gøre hannum den kvide!" |
36 | |
Oc thett thaa melth thenn gamelle greffue, | og det da mælt den gamele greve, |
thenn suar sad hannom tiill rede: | den svar sad hannum til rede: |
"Her Niellus bliff y ledinng slagenn, | "her Nielaus blev i leding slagen, |
y sier hannom aldrig mere! | I ser hannum aldrig mere! |
37 | |
Icke løstett meg att loffue | ikke lystet mig at love |
enn anndenn suends festemøø; | en anden svends fæstemø; |
menn thett wiill ieg for sanndinngenn siige, | men det vil jeg for sandingen sige, |
her Niellus hand ere dødt!" | her Nielaus han ere død!" |
38 | |
Hannd liede greffuenn y stoffuenn innd, | han ledte greven i stuen ind, |
lod skencke for hannom wynn; | lod skænke for hannum vin; |
saa gannger hannd y høffue-lofft | så ganger han i højeloft |
oc raader mett dather sinn. | og råder med datter sin. |
39 | |
Dett war her Peder, | det var her Peder, |
hannd innd ad dørenn threnn; | han ind ad døren tren; |
thett war hanns kiere dather, | det var hans kære datter, |
hunn stannder hannom op igienn. | hun stander hannum op igen. |
40 | |
"Her sider thu, kiere dather min, | "her sidder du, kære datter min, |
welle ere theg alld thinn dage: | vele ere dig al din dage: |
theg beder tiill thenn gamelle greffue, | dig beder til den gamele greve, |
alth ohm thu wiille hanom haffue." | alt om du ville hannum have." |
41 | |
"Høre y thett, min kiere fader, | "høre I det, min kære fader, |
hui thaller y saadann ordt? | hvi taler I sådan ord? |
huad skall ieg thaa her Niellus suare, | hvad skal jeg da her Nielaus svare, |
som ieg haffuer giffuenn min thro?" | som jeg haver given min tro?" |
42 | |
"Her Niellus hand bliff y leding død, | "her Nielaus han blev i leding død, |
thenn thu bere for thenn thuanng; | den du bære for den tvang; |
thett wiill ieg for sanndingenn siige, | det vil jeg for sandingen sige, |
thu thør ey epter hannom lannge!" | du tør ej efter hannum lange!" |
43 | |
"Bliff her Nielus y ledinng død, | "blev her Nielaus i leding død, |
oc siiger y meg saa, | og siger I mig så, |
ieg loffuer aldrig anndere mannd, | jeg lover aldrig andere mand, |
menn hand icke leffue maa!" | men han ikke leve må!" |
44 | |
"Oc ieg giffuer theg thenn gamelle greffue, | "og jeg giver dig den gamele greve, |
oc baade mett priis oc ære: | og både med pris og ære: |
hannd haffuer baade slotte oc feste, | han haver både slotte og fæste, |
hand haffuer theg y hiertett kier!" | han haver dig i hjertet kær!" |
45 | |
"Giffuer y meg thenn gamelle greffue, | "giver I mig den gamele greve, |
oc giør meg thenn quide, | og gør mig den kvide, |
thaa skall ieg bede min Gud ther-ohm, | da skal jeg bede min Gud derom, |
hand thager meg snarliig aff liffue!" | han tager mig snarlig af live!" |
46 | |
Thett war her Peder, | det var her Peder, |
hannd war enn mannd saa haardt: | han var en mand så hård: |
hand gaff bort sinn datter | han gav bort sin datter |
for-udenn hendis egenn raadt. | foruden hendes egen råd. |
47 | |
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, | og det da var den gamele greve, |
hannd war enn mand saa braatt: | han var en mand så brat: |
saa reder hand tiill brølup | så reder han til bryllup |
thenn same moniths-dag. | den samme månedsdag. |
48 | |
Thett war her Niellus, | det var her Nielaus, |
hand kom fraa leding hiem; | han kom fra leding hjem; |
saa stercke thaa war the thiidinng, | så stærke da var de tiding, |
thenn [4] I udg.: "the[r]". hannom gich igienn. | den hannum gik igen. |
49 | |
Saa stercke thiidinng gick hannom emodh, | så stærke tiding gik hannum imod, |
thii stod hannom hart y sinnde: | de stod hannum hårdt i sinde: |
thett greffuenn hagde hans iomfru festh, | det greven havde hans jomfru fæst, |
oc druckett siith brøllup mett hende. | og drukket sit bryllup med hende. |
50 | |
Her Niellus kom fraa leding hiem, | her Nielaus kom fra leding hjem, |
hans hielm skennede som guld; | hans hjelm skinnede som guld; |
dett wisth well danner-koning, | det vidst vel dannerkonning, |
hanns hierte war sorig-fuldh. | hans hjerte var sorrigfuld. |
51 | |
"Wer well-komenn, her Niellus, | "vær velkommen, her Nielaus, |
were well-komenn hiem! | være velkommen hjem! |
huor haffuer theg lid udi ledinng | hvor haver dig lidt udi leding |
alth mett min erliig menndh?" | alt med min ærlig mænd?" |
52 | |
"Dett meg liide well y ledinng, | "det mig lide vel i leding, |
thett ere min høgeste quide; | det ere min højeste kvide; |
Christh giffue, min løcke hagde werett saa goedt, | Krist give, min lykke havde været så god, |
ieg hagde ther latt mith liff! | jeg havde der ladt mit liv! |
53 | |
Saa haffuer ieg werrett y ledinng, | så haver jeg været i leding, |
oc ether baade tro oc huldh: | og eder både tro og huld: |
oc borte thaa ere min kiere festemøø, | og borte da ere min kære fæstemø, |
oc ald min glede oc ro!" | og al min glæde og ro!" |
54 | |
"Hør thu, her Niellus, | "hør du, her Nielaus, |
thu sørge icke for hennde! | du sørge ikke for hende! |
ieg skall giffue theg min søster-dather, | jeg skal give dig min søsterdatter, |
ett spegell offuer alle quinnder." | et spejel over alle kvinder." |
55 | |
"Thett y giffuer meg ethers søster-dather, | "det I giver mig eders søsterdatter, |
ett spegell for [5]+1: I udg.: "offuer". offuer alle quinnder, | et spejel for over alle kvinder, |
saa kier haffuer ieg stalthenn Adellus, | så kær haver jeg stolten Adelus, |
rett aldrig forglemer ieg hennde!" | ret aldrig forglemmer jeg hende!" |
56 | |
Dett giorde her Niellus, | det gjorde her Nielaus, |
alth epther hans herris raad: | alt efter hans herres råd: |
saa feste hannd stalthenn Kierstenn, | så fæste han stolten Kirsten, |
alth før hand red aff gaardt. | alt før han red af gård. |
57 | |
Thett war danner-koning, | det var dannerkonning, |
hannd war enn mand saa bratt: | han var en mand så brat: |
saa rede hannd theris brølupe | så redte han deres bryllupe |
thenn same monitz-dag. | den samme månedsdag. |
58 | |
Bort red her Nielus, | bort red her Nielaus, |
stuor sorig hagde hand y sinde: | stor sorrig havde han i sinde: |
"Alt skall ieg mett stalthenn Adelus thalle, | "alt skal jeg med stolten Adelus tale, |
førinnd ieg dricker brøllup mett hennde." | førend jeg drikker bryllup med hende." |
59 | |
Dett war her Niellus, | det var her Nielaus, |
hand kom ther ridennde y gaardt; | han kom der ridende i gård; |
ude stannder her Peder, | ude stander her Peder, |
hand war well suøbt y mordt. | han var vel svøbt i mår. |
60 | |
"Were wellkomenn, her Nielus, | "være velkommen, her Nielaus, |
werer well-komenn hiem tiill min! | værer velkommen hjem til min! |
huad helder wiille y dricke thett bronne mød | hvad heller ville I drikke det brune mjød |
eller thett klare winn?" | eller det klare vin?" |
61 | |
"Icke ere meg ohm thett bronne mød, | "ikke ere mig om det brune mjød, |
ey hellder thett klare winn; | ej heller det klare vin; |
ieg wiill mett ethers hustrue thalle, | jeg vil med eders hustru tale, |
som føre war feste-møø min." | som førre var fæstemø min." |
62 | |
Her Niellus gick mett thenn gamelle greffue, | her Nielaus gik med den gamele greve, |
the fuldis y fruerstoffuenn ind; | de fulgtes i fruerstuen ind; |
thett første stalthe Adelus thiill hannom saa, | det første stolte Adelus til hannum så, |
thaa rand hennde thaare paa kiennd. | da randt hende tåre på kind. |
54b | |
Hørd du herre nielus | hør du herre Nielaus |
du sørige icke for hiinde | du sørrige ikke for hende |
ieg skull giu thig minn søster[-]datter | jeg skul giv dig min søsterdatter |
ett spigell offuer Alle quinnde | et spejel over alle kvinde |
55b | |
Thett ÿ giiffuer mig eders søster[-]datter | det I giver mig eders søsterdatter |
Ett spegell Offuer Alle quinnde | et spejel over alle kvinde |
saa kier haffuer ieg staltennn Adelus | så kær haver jeg stolten Adelus |
Rett Allderig forglemer ieg hinde | ret alderig forglemmer jeg hende |
56b | |
dette giorde here nielus | dette gjorde herre Nielaus |
Altt effter sinn herris rade | alt efter sin herres råde |
saa feste hannd lidelenn Kierstinn | så fæste han lidelen Kirsten |
altt føre hannd reder aff gaardt | alt førre han rider af gård |
57b | |
Thett war danner[-]koningenn | det var dannerkonningen |
hannd war enn mandtt saa braadt | han var en mand så brat |
saa redt hannd tiill dieres brølup | så red han til deres bryllup |
then same monitz[-]dag | den samme månedsdag |
58b | |
Bortt rede herre nielus | bort rede herre Nielaus |
stor soriig haffde hanndt ÿ Sinde | stor sorrig havde han i sinde |
Alltt skall ieg medtt staltr Adelus talle | alt skal jeg med stolt Adelus tale |
før Ieg dricker brølup med hinnd | før jeg drikker bryllup med hend |
59b | |
dette War herre nielus | dette var herre Nielaus |
hannd kom der Riidennde ÿ gaardt | han kom der ridende i gård |
wdtt stannder herre peder | ud stander herre Peder |
hannd waar well Suøbtt ÿ maardt | han var vel svøbt i mår |
60b | |
Were well[-]komenn herre nielus | være velkommen herre Nielaus |
were well[-]komen hiemm tiill mÿnn | være velkommen hjem til min |
huadt eller will ÿ dicke thett bronne mødt | hvad eller vil I drikke det brune mjød |
oc eller thett klarre Winn | og eller det klare vin |
61b | |
Ickie er mig Om dett Brenne møde | ikke er mig om det brune mjøde |
icki heller dett klare Winn | ikke heller det klare vin |
ieg will med eders høstru Talle | jeg vil med eders hustru tale |
Som førr War feste[-]møø minn | som før var fæstemø min |
62b | |
Her nielus gannge med thenn gamell greffue | her Nielaus gange med den gamle greve |
thi følgis ÿ fruerstuffuenn Innd | de følges i fruerstuen ind |
Thett første stalte Adelus tiill hannom saae | det første stolte Adelus til hannum så |
Tha ranndt hendee taare paa kiennde | da randt hende tåre på kinde |
63 | |
Dett da war denn gamelle greffue, | det da var den gamele greve, |
hannd taller till høstrue sinn: | han taler til hustru sin: |
"Her Nielus haffuer worett y kongens gaard | "her Nielaus haver været i kongens gård |
oc fest hinn liidell Kierstinn." | og fæst hin lidel Kirsten." |
64 | |
"Ieg beder eder, staltenn Adelus, | "jeg beder eder, stolten Adelus, |
y er enn frue saa finn: | I er en frue så fin: |
wiill y mede wore danner-droninnge | vil I mede vore dannerdronninge |
føre mig minn unnge brud minn?" [6] I udg.: "[hiem]". | føre mig min unge brud min?" |
65 | |
Oc lennge stode stalthen Adelus, | og længe stode stolten Adelus, |
hun torde hanom innthett suare; | hun turde hannum intet svare; |
menn the [7] ser ud som tho. same kinnder, som føre war røde, | men de samme kinder, som førre var røde, |
the suorteniis som enn iord. | de sortenes som en jord. |
66 | |
Lennge da stod thenn gamelle greffue, | længe da stod den gamele greve, |
oc thenncthe hannd med sig: | og tænkte han med sig: |
"Saa mende wid, herre Nielus, | "så mænde ved, herre Nielaus, |
att hun skall gierne fare diidt!" | at hun skal gerne fare did!" |
67 | |
Her Nielus tog stallte Adelus udt-y arme, | her Nielaus tog stolte Adelus udi arme, |
oc the grede bode saa saare: | og de græde både så såre: |
"Y skall mig finde for eders broder, | "I skal mig finde for eders broder, |
emedenn wy liffuuer buod." | imeden vi lever båd." |
68 | |
The rede tiill thett brølup | de rede til det bryllup |
alltt y denn fruer-stoue; | alt i den fruerstue; |
alltt gicke stalth[e]nn Adeluus, | alt gikke stolten Adelus, |
oc sorig haffde hunn y houe. | og sorrig havde hun i hue. |
69 | |
Saa førde the denn unnge brud | så førte de den unge brud |
udy herre Nielus gaard; | udi herre Nielaus gård; |
thett brune møde, thett klare vin, | det brune mjøde, det klare vin, |
oc dett waar ther uspardtt. | og det var der uspart. |
70 | |
Saa satte de thenn unnge brud | så satte de den unge brud |
alltt paa sinn brude-bennck; | alt på sin brudebænk; |
ther gannger bude riider oc suenne, | der ganger både ridder og svende, |
thii berer for hennde skennck. | de bærer for hende skænk. |
71 | |
Skienckede the dett brone møde | skænkede de det brune mjøde |
oc saa dett klare winn; | og så det klare vin; |
hueeerendt [8] I udg.: "hueerenndt". ganng her Nielus tiill staltte Adelus saae, | hver en gang her Nielaus til stolte Adelus så, |
tha rannde hanom taare paa kiennde. | da randte hannum tåre på kinde. |
72 | |
Fulde the denn unnge brudtt | fulgte de den unge brud |
altt tiil sin brudde-senng; | alt til sin brudeseng; |
herr Nielus oc stalthenn Adelus | her Nielaus og stolten Adelus |
the snackett tiill-samels saa lennge. | de snakket tilsammels så længe. |
73 | |
Dette war stallthenn Adelus, | dette var stolten Adelus, |
hun tog her Nielus y sinn armm: | hun tog her Nielaus i sin arm: |
"Ieg frychter wii stander for lennge her, | "jeg frygter vi stander for længe her, |
thett bliffuuer os buode tiill harum." | det bliver os både til harum." |
74 | |
"Ieg siger eder, staltenn Adelus, | "jeg siger eder, stolten Adelus, |
y ere minn høgeste roo: | I ere min højeste ro: |
ieg will lanngett helder snacke mede eder, | jeg vil langet heller snakke mede eder, |
ennde soffue huos minn unge brud!" | ende sove hos min unge brud!" |
75 | |
"Ieg beder eder, herre Nielus, | "jeg beder eder, herre Nielaus, |
y skulle huercken sorig eller quiide; | I skulle hverken sørrig eller kvide; |
ieg well berre soriige for os buode, | jeg vil bære sorrige for os både, |
thenn stunde mig winds liiff." | den stunde mig vinds liv." |
76 | |
Dett war staltenn Adelus, | det var stolten Adelus, |
hund gannger aff brude-hussid fram; | hun ganger af brudehuset frem; |
att hunn haffuer sorig, y-huor [hun] [gaar], | at hun haver sorrig, ihvor [*] [*], |
hun giorde thett aff gatt gamell. | hun gjorde det af godt gammel. |
77 | |
Thett war staltenn Adelus, | det var stolten Adelus, |
hun luchte denn lofftz-dør bratt: | hun lukte den loftsdør brat: |
"Her Nielus medtt thinn unge brude, | "her Nielaus med din unge brude, |
Chriisth giiffuue ether thussennde guode-nath!" | Krist give eder tusinde godenat!" |
78 | |
Dette war stalthenn Adelus, | dette var stolten Adelus, |
hun kom y fruer-stoue innde; | hun kom i fruerstue inde; |
dette war dannske dronning, | dette var danske dronning, |
hunn stannder hinnde op igenn. | hun stander hende op igen. |
79 | |
Dete war danner-dronninge, | dette var dannerdronninge, |
hun klaper paa hiønnde blaae: | hun klapper på hynde blå: |
"Will y, stalltenn Adelus, | "vil I, stolten Adelus, |
kome oc huille herre-paa? | komme og hvile herepå? |
80 | |
Ville y, staltte Adelus, | ville I, stolte Adelus, |
siide neder huos mig? | sidde neder hos mig? |
saa lidett war thett mede minn raad, | så lidet var det mede min råd, |
thenn sorig skulle hennde eder! | den sorrig skulle hænde eder! |
81 | |
Haffde the lat thennom tiill-samell bliiffue, | havde de ladt dennum tilsammel blive, |
huer-annder aff hierttet well aandt, | hverandre af hjertet vel and, |
saa well haffde lidenn Kierstinn | så vel havde liden Kirsten |
fanngett enn anndenn mannd!" | fanget en anden mand!" |
82 | |
Stalte Adelus kund hinder intedt tiill suare | stolte Adelus kunn hender intet til svare |
for saa møgett soriig oc quide; | for så meget sorrig og kvide; |
thed skeede endtt for minnde-nathe, | det skete end før midjenatte, |
hun lodt hindis unng liiff. | hun lod hendes ung liv. |
83 | |
Dette war ønck y fruer-stoue | dette var ynk i fruerstue |
oc halff mere [harm]: | og halv mere [*]: |
dette waar stalthenn Adelus, | dette var stolten Adelus, |
hun døde y droningens armm. | hun døde i dronningens arm. |
84 | |
Ther her Nielus thenn thiidenn spuorde, | der her Nielaus den tidend spurgte, |
hand haffde sinn aller-kiereste mest, | han havde sin allerkæreste mist, |
hannd haffde acht att sørge sig seilffuuer y-hiel | han havde agt at sørge sig selver ihjel |
som vildenn fogel paa quest. | som vilden fugel på kvist. |
85 | |
Saa enditt handt denn lannge dag | så endet han den lange dag |
oc buode medtt anngeste oc quide: | og både med angeste og kvide: |
thenn neste nathe, ther[-]effter kom, | den næste natte, derefter kom, |
hannd døde wiide brudenns siide. | han døde vede brudens side. |
86 | |
Stalte Adelus døde y fruer-stoffue, | stolte Adelus døde i fruerstue, |
allee the fruer tiill harm; | alle de fruer til harm; |
her Nielus døde y sinn brude-senng | her Nielaus døde i sin brudeseng |
y sinn unnge bruudis arum. | i sin unge brudes arum. |
87 | |
Her Nieelus oc stalte Adelus | her Nielaus og stolte Adelus |
thi kome til-samelle y graff; | de komme tilsammele i grav; |
igenn liffuer liidenn Kierstenn | igen lever liden Kirsten |
medt soriig aldtt sinn dage. | med sorrig alt sin dage. |
88 | |
Nu rader ieg huerendt erliig mandt, | nu råder jeg hver en ærlig mand, |
som riide will att giillie: | som ride vil at gilje: |
skelie segh aldrig thenom at, | skille sig aldrig dennum ad, |
tiill-samelle haffuer guodt willie! | tilsammele haver god vilje! |
:: Saa løsser hunn suenden aff sin angest. :: | :: så løser hun svenden af sin angest. :: |