Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 49
Side: 67 r
Titel: Nilus og Adelus
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 481 Ha VIII 325-330
Kommentar: VIII 369
Generelle oplysninger: Med V. 62 standser Skriveren nederst paa en Side, og en ny Afskriver tager fat; men denne har ved en Uagtsomhed begyndt med V. 54, saaledes at V. 54-62 findes to Gange.
Den første skriver har skrevet V. 1-62, derefter har en ny overtaget skrivningen, men denne har gentaget V. 54-62 og fortsat visen ud. I tekstudgaven er V. 54-62 taget med én gang, nemlig som første skriver har skrevet dem. Her er den anden forekomst af V. 54-62 læst i hs., indtastet som de forekommer der - dog med indsatte metriske linjeskift parallelt med linjeskiftene i den første forekomst. Der er også medtaget noter fra DgF til den anden forekomst.


1
Her Peder hannd boer siig ud wid aaa, her Peder han bor sig ud ved å,
hand haffuer the datter fyre; han haver de datter fire;
Adelus heder thenn øngste, Adelus hedder den yngste,
oc hun er wenniste aff the. og hun er væneste af de.
:: Saa løsser hun suenden aff angist. :::: så løser hun svenden af angest. ::

2
Her Niellus hannd thienner y konngenns gaardt, her Nielaus han tjener i kongens gård,
hannd ere enn rider saa finn; han ere en ridder så fin;
saa feste hand stoltenn Adelus så fæste han stolten Adelus
thiill allerkieriste sinn. til allerkæreste sin.

3
Dett thaa spurde thenn gamelle greffue, det da spurgte den gamele greve,
hand boer siig unnder øø: han bor sig under ø:
"Thett forbiude thenn øffuerste Gud, "det forbyde den øverste Gud,
her Niellus skulle fannge thenn møø!" her Nielaus skulle fange den mø!"

4
Dett thaa war thenn gamelle greffue, det da var den gamele greve,
hand beder sadell sinn hesth: han beder sadle sin hest:
"Ieg skall ride tiill Søøborig,
[1] sikkert Afskriverfejl for Sønderborig.
 
"jeg skal ride til Søborrig,
min søster-sønn wiill ieg gieste!" min søstersøn vil jeg gæste!"

5
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, og det da var den gamele greve,
hand kom ther ridennde y gaardt; han kom der ridende i gård;
thett war danner-koninngenn, det var dannerkonningen,
hannd gannger hannom ud emodt. han ganger hannum ud imod.

6
"Were well-komenn, min kiere morbroder, "være velkommen, min kære morbroder,
oc kiere morbroder min; og kære morbroder min;
huad heller wylle y dricke mød mett meg hvad heller ville I drikke mjød med mig
eller oc thett klare winn?" eller og det klare vin?"

7
"Ieg ere icke ohm thett brune mød, "jeg ere ikke om det brune mjød,
icke helder thett klare winn; ikke heller det klare vin;
menn ieg wiille siige ether men jeg ville sige eder
aff sorrigenn min. af sorrigen min.

8
Oc høre y, danner-koning, og høre I, dannerkonning,
y kiennder meg goede raadt: I kender mig gode råd:
her Niellus hannd haffuer thenn iomfrue festh, her Nielaus han haver den jomfrue fæst,
ther ald min hoff thiil stod!" der al min hu til stod!"

9
"Oc høre y, kiere morbroder min, "og høre I, kære morbroder min,
y lader bort-fare ethers quide! I lader bortfare eders kvide!
ieg skall theris wennskab adskiellie, jeg skal deres venskab adskille,
ohm meg winndis liff! om mig vindes liv!

10
Haffue her Niellus thenn iomfrue festh, have her Nielaus den jomfrue fæst,
ther ald ethers hou paa ere: der al eders hu på ere:
menn wiill Gud, ieg leffue maa, men vil Gud, jeg leve må,
hannd skall hennder aldrig faa!" han skal hender aldrig få!"

11
Koningen lader ett udbod giøre, konningen lader et udbud gøre,
hannd giorde thett y-saa sterck: han gjorde det iså stærk:
miest for her Nielusis skyld, mest for her Nielauses skyld,
hannd maa icke hieme werre. han må ikke hjemme være.

12
Dett suarett her Niellus, det svaret her Nielaus,
hannd ere ennd suennd saa trøsth: han ere en svend så trøst:
"Ieg hagde acht mith brøllupe att giøre "jeg havde agt mit bryllupe at gøre
y denne same høsth!" i denne samme høst!"

13
"I-aar skall thu y ledinng fare, "i år skal du i leding fare,
mit banner skall thu føre; mit banner skal du føre;
y-nar thu komer tiilbag igienn, inår du kommer tilbag igen,
dett brøllupe maathu lade giøre!" det bryllupe måt du lade gøre!"

14
Thett war her Nielus, det var her Nielaus,
hannd red siig unnder øø, han red sig under ø,
tiill hinn stalthenn Adellus, til hin stolten Adelus,
hun war saa wenn enn møø. hun var så væn en mø.

15
Oc thett war her Nielus, og det var her Nielaus,
hand kom ther ridende y gaardt; han kom der ridende i gård;
oc ude stannder stalthenn Adelus, og ude stander stolten Adelus,
war kled y skarlagenn smaa. var klædt i skarlagen små.

16
"Were well-komenn, her Niellaus, "være velkommen, her Nielaus,
oc kiere fester-mand min; og kære fæstermand min;
huad heller wiille y dricke thett brune mød hvad heller ville I drikke det brune mjød
oc eller thett klare winn?" og eller det klare vin?"

17
"Ieg wiill icke haffue thett brune mød, "jeg vil ikke have det brune mjød,
icke heller thett klare winn; ikke heller det klare vin;
ieg wiill heller snacke mett ether, jeg vil heller snakke med eder,
allerkieriste min!" allerkæreste min!"

18
Hand thog hennder saa lystelliig y sinn arm, han tog hender så lystelig i sin arm,
fulde hennder y fruerstoffue innd; fulgte hender i fruerstue ind;
saa lidet wisth stalthenn Adelus, så lidet vidst stolten Adelus,
huad hanom war y sinde. hvad hannum var i sinde.

19
"Oc høre y thette, min kiere festemøø, "og høre I dette, min kære fæstemø,
haffuer y thett icke føre hørth? haver I det ikke førre hørt?
min herre wiille haffue sinn goede hoffsinnder min herre ville have sin gode hofsinder
y ledinng y-aar! i leding i år!

20
Ieg hagde agth mith brøllupe att giøre jeg havde agt mit bryllupe at gøre
oc leffuede baade glad oc fro; og levede både glad og fro;
menn nu skall ieg y leding, men nu skal jeg i leding,
fraa ether, min høgeste roo." fra eder, min højeste ro."

21
Saa lennge stodt stalthenn Adellus, så længe stod stolten Adelus,
hun kunde hannem innthett suare; hun kunne hannum intet svare;
menn the samme kiennder, som føre ware røde, men de samme kinder, som førre vare røde,
the suorterns
[2] Skriveren hav siden sat Prik over n, formodentlig for at læse suortnis.
som enn iordt.
 
de sortner som en jord.

22
Thett war stalthenn Adellus, det var stolten Adelus,
hun suortened som enn iordt;
[3] Skriveren har først skrevet hun kunde hanom indtett suare, men straks efter rettet det til hun suortened som og tilføjet enn iordt.
 
hun sortenet som en jord;
hun stod well en stunde, hun stod vel en stunde,
hun kunnde icke suare ett ordt. hun kunne ikke svare et ord.

23
Oc thett war her Niellus, og det var her Nielaus,
klapidt hinde wid huidenn kinnde: klappet hende ved hviden kinde:
"Thu sørge icke, stalthenn Adellus, "du sørge ikke, stolten Adelus,
allerkieriste festemøø minn! allerkæreste fæstemø min!

24
Ieg beder ether, min kiere festemøø, jeg beder eder, min kære fæstemø,
y wiille meg iomfrue byde; I ville mig jomfrue bie;
ieg wiille alth kome fuldt[-]snart igienn, jeg ville alt komme fuldsnart igen,
ohm meg unndis liff." om mig undes liv."

25
"Iomfrue wiille ieg ether byde, "jomfrue ville jeg eder bie,
thett loffuer ieg ether for sannth; det lover jeg eder for sand;
oc komer y icke thiilbag igienn, og kommer I ikke tilbag igen,
ieg loffuer aldrig andenn mannd!" jeg lover aldrig anden mand!"

26
Dett war stuor ønncke att sie ther-paa, det var stor ynke at se derpå,
the bød huer-anndere goede-natt: de bød hverandere godenat:
"Dett giffue oss Gud-fader y hemeriig, "det give os Gudfader i himmerig,
att wy motte finndis braatt!" at vi måtte findes brat!"

27
Oc thett war her Niellus, og det var her Nielaus,
hand red y konngens gaardt; han red i kongens gård;
oc ude stander danne-koning, og ude stander dannekonning,
war suøbth udi saabell oc mordt. var svøbt udi zobel og mår.

28
"Hør y dett, her Niellus, "hør I det, her Nielaus,
thett kand ieg well forstannde: det kan jeg vel forstande:
lanngt helder wiille y udi fruerstoffue were, langt heller ville I udi fruerstue være,
ennd faare udi ledinng y-aar!" end fare udi leding i år!"

29
"Saa giernne faarer ieg udi ledinng, "så gerne farer jeg udi leding,
for ethers skyld oc woge mith liiff; for eders skyld og vove mit liv;
miesth ere meg for min festemøø, mest ere mig for min fæstemø,
saa mangefold ere henndis quide." så mangefold ere hendes kvide."

30
Her Niellus faar aff lanndenn ud her Nielaus for af landen ud
mett komer oc stuor quide; med kummer og stor kvide;
thett war miesth for hanns festemøø, det var mest for hans fæstemø,
hannd motte icke hoes hennder bliffue. han måtte ikke hos hender blive.

31
Oc thett spurde thenn gamelle greffue, og det spurgte den gamele greve,
hannd boer siig ud wid aa, han bor sig ud ved å,
dett her Nellus war ude aff landenn farenne, det her Nielaus var ude af landen farene,
ther-fore bliff hand glad oc fro. derfore blev han glad og fro.

32
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, og det da var den gamele greve,
hand beder sadell sinn hesth: han beder sadle sin hest:
"Ieg wiill meg bort-riide, "jeg vil mig bort ride,
her Niellus iomfrue att gieste!" her Nielaus jomfrue at gæste!"

33
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, og det da var den gamele greve,
hannd kom ther riidennde y gaardt; han kom der ridende i gård;
oc ude stannder her Peder, og ude stander her Peder,
hand war well suøbt y mord. han var vel svøbt i mår.

34
"Her stannder y, her Peder, "her stander I, her Peder,
y ere enn mand saa finn; I ere en mand så fin;
y giffuer meg stalth Adellus I giver mig stolt Adelus
tiill kiere hustrue min." til kære hustru min."

35
"Hennder haffuer festh saa finn enn riider, "hender haver fæst så fin en ridder,
som nogenn tiid heste kunde riide; som nogen tid heste kunne ride;
thett forbiude thenn øffuerste Gud, det forbyde den øverste Gud,
ieg skulle giøre hannom thenn quide!" jeg skulle gøre hannum den kvide!"

36
Oc thett thaa melth thenn gamelle greffue, og det da mælt den gamele greve,
thenn suar sad hannom tiill rede: den svar sad hannum til rede:
"Her Niellus bliff y ledinng slagenn, "her Nielaus blev i leding slagen,
y sier hannom aldrig mere! I ser hannum aldrig mere!

37
Icke løstett meg att loffue ikke lystet mig at love
enn anndenn suends festemøø; en anden svends fæstemø;
menn thett wiill ieg for sanndinngenn siige, men det vil jeg for sandingen sige,
her Niellus hand ere dødt!" her Nielaus han ere død!"

38
Hannd liede greffuenn y stoffuenn innd, han ledte greven i stuen ind,
lod skencke for hannom wynn; lod skænke for hannum vin;
saa gannger hannd y høffue-lofft så ganger han i højeloft
oc raader mett dather sinn. og råder med datter sin.

39
Dett war her Peder, det var her Peder,
hannd innd ad dørenn threnn; han ind ad døren tren;
thett war hanns kiere dather, det var hans kære datter,
hunn stannder hannom op igienn. hun stander hannum op igen.

40
"Her sider thu, kiere dather min, "her sidder du, kære datter min,
welle ere theg alld thinn dage: vele ere dig al din dage:
theg beder tiill thenn gamelle greffue, dig beder til den gamele greve,
alth ohm thu wiille hanom haffue." alt om du ville hannum have."

41
"Høre y thett, min kiere fader, "høre I det, min kære fader,
hui thaller y saadann ordt? hvi taler I sådan ord?
huad skall ieg thaa her Niellus suare, hvad skal jeg da her Nielaus svare,
som ieg haffuer giffuenn min thro?" som jeg haver given min tro?"

42
"Her Niellus hand bliff y leding død, "her Nielaus han blev i leding død,
thenn thu bere for thenn thuanng; den du bære for den tvang;
thett wiill ieg for sanndingenn siige, det vil jeg for sandingen sige,
thu thør ey epter hannom lannge!" du tør ej efter hannum lange!"

43
"Bliff her Nielus y ledinng død, "blev her Nielaus i leding død,
oc siiger y meg saa, og siger I mig så,
ieg loffuer aldrig anndere mannd, jeg lover aldrig andere mand,
menn hand icke leffue maa!" men han ikke leve må!"

44
"Oc ieg giffuer theg thenn gamelle greffue, "og jeg giver dig den gamele greve,
oc baade mett priis oc ære: og både med pris og ære:
hannd haffuer baade slotte oc feste, han haver både slotte og fæste,
hand haffuer theg y hiertett kier!" han haver dig i hjertet kær!"

45
"Giffuer y meg thenn gamelle greffue, "giver I mig den gamele greve,
oc giør meg thenn quide, og gør mig den kvide,
thaa skall ieg bede min Gud ther-ohm, da skal jeg bede min Gud derom,
hand thager meg snarliig aff liffue!" han tager mig snarlig af live!"

46
Thett war her Peder, det var her Peder,
hannd war enn mannd saa haardt: han var en mand så hård:
hand gaff bort sinn datter han gav bort sin datter
for-udenn hendis egenn raadt. foruden hendes egen råd.

47
Oc thett thaa war thenn gamelle greffue, og det da var den gamele greve,
hannd war enn mand saa braatt: han var en mand så brat:
saa reder hand tiill brølup så reder han til bryllup
thenn same moniths-dag. den samme månedsdag.

48
Thett war her Niellus, det var her Nielaus,
hand kom fraa leding hiem; han kom fra leding hjem;
saa stercke thaa war the thiidinng, så stærke da var de tiding,
thenn
[4] I udg.: "the[r]".
hannom gich igienn.
 
den hannum gik igen.

49
Saa stercke thiidinng gick hannom emodh, så stærke tiding gik hannum imod,
thii stod hannom hart y sinnde: de stod hannum hårdt i sinde:
thett greffuenn hagde hans iomfru festh, det greven havde hans jomfru fæst,
oc druckett siith brøllup mett hende. og drukket sit bryllup med hende.

50
Her Niellus kom fraa leding hiem, her Nielaus kom fra leding hjem,
hans hielm skennede som guld; hans hjelm skinnede som guld;
dett wisth well danner-koning, det vidst vel dannerkonning,
hanns hierte war sorig-fuldh. hans hjerte var sorrigfuld.

51
"Wer well-komenn, her Niellus, "vær velkommen, her Nielaus,
were well-komenn hiem! være velkommen hjem!
huor haffuer theg lid udi ledinng hvor haver dig lidt udi leding
alth mett min erliig menndh?" alt med min ærlig mænd?"

52
"Dett meg liide well y ledinng, "det mig lide vel i leding,
thett ere min høgeste quide; det ere min højeste kvide;
Christh giffue, min løcke hagde werett saa goedt, Krist give, min lykke havde været så god,
ieg hagde ther latt mith liff! jeg havde der ladt mit liv!

53
Saa haffuer ieg werrett y ledinng, så haver jeg været i leding,
oc ether baade tro oc huldh: og eder både tro og huld:
oc borte thaa ere min kiere festemøø, og borte da ere min kære fæstemø,
oc ald min glede oc ro!" og al min glæde og ro!"

54
"Hør thu, her Niellus, "hør du, her Nielaus,
thu sørge icke for hennde! du sørge ikke for hende!
ieg skall giffue theg min søster-dather, jeg skal give dig min søsterdatter,
ett spegell offuer alle quinnder." et spejel over alle kvinder."

55
"Thett y giffuer meg ethers søster-dather, "det I giver mig eders søsterdatter,
ett spegell for
[5]+1: I udg.: "offuer".
offuer alle quinnder,
 
et spejel for over alle kvinder,
saa kier haffuer ieg stalthenn Adellus, så kær haver jeg stolten Adelus,
rett aldrig forglemer ieg hennde!" ret aldrig forglemmer jeg hende!"

56
Dett giorde her Niellus, det gjorde her Nielaus,
alth epther hans herris raad: alt efter hans herres råd:
saa feste hannd stalthenn Kierstenn, så fæste han stolten Kirsten,
alth før hand red aff gaardt. alt før han red af gård.

57
Thett war danner-koning, det var dannerkonning,
hannd war enn mand saa bratt: han var en mand så brat:
saa rede hannd theris brølupe så redte han deres bryllupe
thenn same monitz-dag. den samme månedsdag.

58
Bort red her Nielus, bort red her Nielaus,
stuor sorig hagde hand y sinde: stor sorrig havde han i sinde:
"Alt skall ieg mett stalthenn Adelus thalle, "alt skal jeg med stolten Adelus tale,
førinnd ieg dricker brøllup mett hennde." førend jeg drikker bryllup med hende."

59
Dett war her Niellus, det var her Nielaus,
hand kom ther ridennde y gaardt; han kom der ridende i gård;
ude stannder her Peder, ude stander her Peder,
hand war well suøbt y mordt. han var vel svøbt i mår.

60
"Were wellkomenn, her Nielus, "være velkommen, her Nielaus,
werer well-komenn hiem tiill min! værer velkommen hjem til min!
huad helder wiille y dricke thett bronne mød hvad heller ville I drikke det brune mjød
eller thett klare winn?" eller det klare vin?"

61
"Icke ere meg ohm thett bronne mød, "ikke ere mig om det brune mjød,
ey hellder thett klare winn; ej heller det klare vin;
ieg wiill mett ethers hustrue thalle, jeg vil med eders hustru tale,
som føre war feste-møø min." som førre var fæstemø min."

62
Her Niellus gick mett thenn gamelle greffue, her Nielaus gik med den gamele greve,
the fuldis y fruerstoffuenn ind; de fulgtes i fruerstuen ind;
thett første stalthe Adelus thiill hannom saa, det første stolte Adelus til hannum så,
thaa rand hennde thaare paa kiennd. da randt hende tåre på kind.

54b
Hørd du herre nielus hør du herre Nielaus
du sørige icke for hiinde du sørrige ikke for hende
ieg skull giu thig minn søster[-]datter jeg skul giv dig min søsterdatter
ett spigell offuer Alle quinnde et spejel over alle kvinde

55b
Thett ÿ giiffuer mig eders søster[-]datter det I giver mig eders søsterdatter
Ett spegell Offuer Alle quinnde et spejel over alle kvinde
saa kier haffuer ieg staltennn Adelus så kær haver jeg stolten Adelus
Rett Allderig forglemer ieg hinde ret alderig forglemmer jeg hende

56b
dette giorde here nielus dette gjorde herre Nielaus
Altt effter sinn herris rade alt efter sin herres råde
saa feste hannd lidelenn Kierstinn så fæste han lidelen Kirsten
altt føre hannd reder aff gaardt alt førre han rider af gård

57b
Thett war danner[-]koningenn det var dannerkonningen
hannd war enn mandtt saa braadt han var en mand så brat
saa redt hannd tiill dieres brølup så red han til deres bryllup
then same monitz[-]dag den samme månedsdag

58b
Bortt rede herre nielus bort rede herre Nielaus
stor soriig haffde hanndt ÿ Sinde stor sorrig havde han i sinde
Alltt skall ieg medtt staltr Adelus talle alt skal jeg med stolt Adelus tale
før Ieg dricker brølup med hinnd før jeg drikker bryllup med hend

59b
dette War herre nielus dette var herre Nielaus
hannd kom der Riidennde ÿ gaardt han kom der ridende i gård
wdtt stannder herre peder ud stander herre Peder
hannd waar well Suøbtt ÿ maardt han var vel svøbt i mår

60b
Were well[-]komenn herre nielus være velkommen herre Nielaus
were well[-]komen hiemm tiill mÿnn være velkommen hjem til min
huadt eller will ÿ dicke thett bronne mødt hvad eller vil I drikke det brune mjød
oc eller thett klarre Winn og eller det klare vin

61b
Ickie er mig Om dett Brenne møde ikke er mig om det brune mjøde
icki heller dett klare Winn ikke heller det klare vin
ieg will med eders høstru Talle jeg vil med eders hustru tale
Som førr War feste[-]møø minn som før var fæstemø min

62b
Her nielus gannge med thenn gamell greffue her Nielaus gange med den gamle greve
thi følgis ÿ fruerstuffuenn Innd de følges i fruerstuen ind
Thett første stalte Adelus tiill hannom saae det første stolte Adelus til hannum så
Tha ranndt hendee taare paa kiennde da randt hende tåre på kinde

63
Dett da war denn gamelle greffue, det da var den gamele greve,
hannd taller till høstrue sinn: han taler til hustru sin:
"Her Nielus haffuer worett y kongens gaard "her Nielaus haver været i kongens gård
oc fest hinn liidell Kierstinn." og fæst hin lidel Kirsten."

64
"Ieg beder eder, staltenn Adelus, "jeg beder eder, stolten Adelus,
y er enn frue saa finn: I er en frue så fin:
wiill y mede wore danner-droninnge vil I mede vore dannerdronninge
føre mig minn unnge brud minn?"
[6] I udg.: "[hiem]".
 
føre mig min unge brud min?"

65
Oc lennge stode stalthen Adelus, og længe stode stolten Adelus,
hun torde hanom innthett suare; hun turde hannum intet svare;
menn the
[7] ser ud som tho.
same kinnder, som føre war røde,
 
men de samme kinder, som førre var røde,
the suorteniis som enn iord. de sortenes som en jord.

66
Lennge da stod thenn gamelle greffue, længe da stod den gamele greve,
oc thenncthe hannd med sig: og tænkte han med sig:
"Saa mende wid, herre Nielus, "så mænde ved, herre Nielaus,
att hun skall gierne fare diidt!" at hun skal gerne fare did!"

67
Her Nielus tog stallte Adelus udt-y arme, her Nielaus tog stolte Adelus udi arme,
oc the grede bode saa saare: og de græde både så såre:
"Y skall mig finde for eders broder, "I skal mig finde for eders broder,
emedenn wy liffuuer buod." imeden vi lever båd."

68
The rede tiill thett brølup de rede til det bryllup
alltt y denn fruer-stoue; alt i den fruerstue;
alltt gicke stalth[e]nn Adeluus, alt gikke stolten Adelus,
oc sorig haffde hunn y houe. og sorrig havde hun i hue.

69
Saa førde the denn unnge brud så førte de den unge brud
udy herre Nielus gaard; udi herre Nielaus gård;
thett brune møde, thett klare vin, det brune mjøde, det klare vin,
oc dett waar ther uspardtt. og det var der uspart.

70
Saa satte de thenn unnge brud så satte de den unge brud
alltt paa sinn brude-bennck; alt på sin brudebænk;
ther gannger bude riider oc suenne, der ganger både ridder og svende,
thii berer for hennde skennck. de bærer for hende skænk.

71
Skienckede the dett brone møde skænkede de det brune mjøde
oc saa dett klare winn; og så det klare vin;
hueeerendt
[8] I udg.: "hueerenndt".
ganng her Nielus tiill staltte Adelus saae,
 
hver en gang her Nielaus til stolte Adelus så,
tha rannde hanom taare paa kiennde. da randte hannum tåre på kinde.

72
Fulde the denn unnge brudtt fulgte de den unge brud
altt tiil sin brudde-senng; alt til sin brudeseng;
herr Nielus oc stalthenn Adelus her Nielaus og stolten Adelus
the snackett tiill-samels saa lennge. de snakket tilsammels så længe.

73
Dette war stallthenn Adelus, dette var stolten Adelus,
hun tog her Nielus y sinn armm: hun tog her Nielaus i sin arm:
"Ieg frychter wii stander for lennge her, "jeg frygter vi stander for længe her,
thett bliffuuer os buode tiill harum." det bliver os både til harum."

74
"Ieg siger eder, staltenn Adelus, "jeg siger eder, stolten Adelus,
y ere minn høgeste roo: I ere min højeste ro:
ieg will lanngett helder snacke mede eder, jeg vil langet heller snakke mede eder,
ennde soffue huos minn unge brud!" ende sove hos min unge brud!"

75
"Ieg beder eder, herre Nielus, "jeg beder eder, herre Nielaus,
y skulle huercken sorig eller quiide; I skulle hverken sørrig eller kvide;
ieg well berre soriige for os buode, jeg vil bære sorrige for os både,
thenn stunde mig winds liiff." den stunde mig vinds liv."

76
Dett war staltenn Adelus, det var stolten Adelus,
hund gannger aff brude-hussid fram; hun ganger af brudehuset frem;
att hunn haffuer sorig, y-huor [hun] [gaar], at hun haver sorrig, ihvor [*] [*],
hun giorde thett aff gatt gamell. hun gjorde det af godt gammel.

77
Thett war staltenn Adelus, det var stolten Adelus,
hun luchte denn lofftz-dør bratt: hun lukte den loftsdør brat:
"Her Nielus medtt thinn unge brude, "her Nielaus med din unge brude,
Chriisth giiffuue ether thussennde guode-nath!" Krist give eder tusinde godenat!"

78
Dette war stalthenn Adelus, dette var stolten Adelus,
hun kom y fruer-stoue innde; hun kom i fruerstue inde;
dette war dannske dronning, dette var danske dronning,
hunn stannder hinnde op igenn. hun stander hende op igen.

79
Dete war danner-dronninge, dette var dannerdronninge,
hun klaper paa hiønnde blaae: hun klapper på hynde blå:
"Will y, stalltenn Adelus, "vil I, stolten Adelus,
kome oc huille herre-paa? komme og hvile herepå?

80
Ville y, staltte Adelus, ville I, stolte Adelus,
siide neder huos mig? sidde neder hos mig?
saa lidett war thett mede minn raad, så lidet var det mede min råd,
thenn sorig skulle hennde eder! den sorrig skulle hænde eder!

81
Haffde the lat thennom tiill-samell bliiffue, havde de ladt dennum tilsammel blive,
huer-annder aff hierttet well aandt, hverandre af hjertet vel and,
saa well haffde lidenn Kierstinn så vel havde liden Kirsten
fanngett enn anndenn mannd!" fanget en anden mand!"

82
Stalte Adelus kund hinder intedt tiill suare stolte Adelus kunn hender intet til svare
for saa møgett soriig oc quide; for så meget sorrig og kvide;
thed skeede endtt for minnde-nathe, det skete end før midjenatte,
hun lodt hindis unng liiff. hun lod hendes ung liv.

83
Dette war ønck y fruer-stoue dette var ynk i fruerstue
oc halff mere [harm]: og halv mere [*]:
dette waar stalthenn Adelus, dette var stolten Adelus,
hun døde y droningens armm. hun døde i dronningens arm.

84
Ther her Nielus thenn thiidenn spuorde, der her Nielaus den tidend spurgte,
hand haffde sinn aller-kiereste mest, han havde sin allerkæreste mist,
hannd haffde acht att sørge sig seilffuuer y-hiel han havde agt at sørge sig selver ihjel
som vildenn fogel paa quest. som vilden fugel på kvist.

85
Saa enditt handt denn lannge dag så endet han den lange dag
oc buode medtt anngeste oc quide: og både med angeste og kvide:
thenn neste nathe, ther[-]effter kom, den næste natte, derefter kom,
hannd døde wiide brudenns siide. han døde vede brudens side.

86
Stalte Adelus døde y fruer-stoffue, stolte Adelus døde i fruerstue,
allee the fruer tiill harm; alle de fruer til harm;
her Nielus døde y sinn brude-senng her Nielaus døde i sin brudeseng
y sinn unnge bruudis arum. i sin unge brudes arum.

87
Her Nieelus oc stalte Adelus her Nielaus og stolte Adelus
thi kome til-samelle y graff; de komme tilsammele i grav;
igenn liffuer liidenn Kierstenn igen lever liden Kirsten
medt soriig aldtt sinn dage. med sorrig alt sin dage.

88
Nu rader ieg huerendt erliig mandt, nu råder jeg hver en ærlig mand,
som riide will att giillie: som ride vil at gilje:
skelie segh aldrig thenom at, skille sig aldrig dennum ad,
tiill-samelle haffuer guodt willie! tilsammele haver god vilje!
:: Saa løsser hunn suenden aff sin angest. :::: så løser hun svenden af sin angest. ::