Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 48
Side: 66 v
Titel: Skilsmis
Trykt: T
Udgivet i: DV: 78 a II 147-148
Kommentar: V 10
1 | |
| "Ieg haffde [1] rigtigere vist "haffuer". ett wennskab fraa meg sagdt,[2] dvs. jeg har frasagt mig et Venskab, som jeg mente skulde vare evigt. | "jeg havde et venskab fra mig sagt, |
| ieg mente dit staadigt skulle bliffue; | jeg mente dit stadigt skulle blive; |
| nu ere ther komenn nogett andett eblannth, | nu ere der kommen noget andet iblandt, |
| wy maa icke samell bliffue | vi må ikke sammel blive |
| eller were. | eller være. |
2 | |
| Ieg ere ellenndig, thett kiennde Gud, | jeg ere elendig, det kende Gud, |
| dett ere min høgelliig kiere; | det ere min højelig kære; |
| thenn ieg haffuer y hiertett kier, | den jeg haver i hjertet kær, |
| thenn maa ieg icke hoes were, | den må jeg ikke hos være, |
| dett kier ieg. | det kær jeg. |
3 | |
| Thett hagde ieg aldrig før throett, | det havde jeg aldrig før troet, |
| thett ieg saa suigenn monne were; | det jeg så svegen monne være; |
| nu ere thett meg tiilkomenn, | nu ere det mig tilkommen, |
| saa ieg maa thaalliig [3] dvs. taalmodigt. thett bere, | så jeg må tålig det bære, |
| dett maa were." | det må være." |
4 | |
| "Thett ere dog icke saa tiillkomenn som ieg forstaar, | "det ere dog ikke så tilkommen som jeg forstår, |
| attu ellenndig skall werre; | at du elendig skal være; |
| saa sett thinn throff oc hob tiill Gud, | så sæt din tro og håb til Gud, |
| hannd kannd theg best hoffsuale | han kan dig bedst husvale |
| offuer alle." | over alle." |
5 | |
| "Ellende wennth dig bliffue her y icke lennge, [4] dvs. Elendige, vend dig, bliv her ikke længe. | "elende vend dig blive her * ikke længe, |
| thu kand her inntett freme, [5] Fejl for "fromme" (∼ komme). | du kan her intet fremme, |
| sennd meg igienn min hierte[-]allerkieriste, | send mig igen min hjerteallerkæreste, |
| oc lad hanom tiill meg kome, | og lad hannum til mig komme, |
| nu kome." | nu komme." |
6 | |
| "Thett kannd theg nu icke kome, | "det kan dig nu ikke komme, |
| saa thu maa epter tiidenn thøffue; | så du må efter tiden tøve; |
| thenn Gud som althinng haffuer y wold | den Gud som alting haver i vold |
| kannd ether sielffuer samell[-]føge | kan eder selver sammelføje |
| med frydenn." | med fryden." |
7 | |
| "Ieg wiill ether icke miere ohm siige, | "jeg vil eder ikke mere om sige, |
| ieg kannd ther inndtett aff winnde; | jeg kan der intet af vinde; |
| thenn øffuerste Gud befaller ieg hannom, | den øverste Gud befaler jeg hannum, |
| min ellenndighed skall foruennde | min elendighed skal forvende |
| allene." | alene." |