Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 47
Side: 64 r
Titel: Karl og Rigmor
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 431 Aa VII 347-348
Kommentar: VII 369a
Generelle oplysninger: V. 1-7 mangler, idet flere Blade er udskaarne i Hskr.
Omkv. antydes ved hvert Vers, ved V. 17 skrives det helt ud: Y fryder ether baade thiidenn oc stunndenn [stanndenn?] m., ved V. 20 antydes det helt igennem: y f e b t o st m s; kun ved Slutverset har det den afvigende Form: Y byder oss undernn (!) thiellenn min skønist.


1
[Och] [dett] [war] [ungen] [herre] [Karl], [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[fick] [sodt] [och] [sygge] [hand] [laae]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
[saa] [mangen] [da] [mister] [hand] [messe] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[och] [halffue] [flere] [ottesang]. [*] [*] [*] [*].
:: [I] [fryder] [eder] [baade] [tidt] [och] [stunde], [min] [kierist]. :::: [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*], [*] [*]. ::

2
[Saa] [mange] [da] [mister] [hand] [messe] [*] [*] [*] [*] [*] [*]
[och] [halffue] [flere] [ottesang]; [*] [*] [*] [*];
[hans] [moder] [och] [hans] [syster] [*] [*] [*] [*] [*]
[ganger] [hannem] [til] [och] [fra]. [*] [*] [*] [*] [*].

3
[For] [ganger] [hans] [søster] [thoe], [*] [*] [*] [*] [*],
[de] [hannem] [iche] [veche] [torde]; [*] [*] [*] [*] [*];
[och] [effter] [gik] [hans] [moder], [*] [*] [*] [*] [*],
[hun] [wecket] [hannem] [med] [et] [ord]. [*] [*] [*] [*] [*] [*].

4
"[Sig] [mig], [ungen] [herre] [Karl], "[*] [*], [*] [*] [*],
[men] [vi] [er] [eene] [toe]: [*] [*] [*] [*] [*]:
[er] [det] [sodt] [eller] [siugdom], [*] [*] [*] [*] [*],
[aff] [det] [du] [ligger] [nu]?" [*] [*] [*] [*] [*]?"

5
"[Det] [er] [iche] [sodt] [eller] [siugdom], "[*] [*] [*] [*] [*] [*],
[och] [det] [ieg] [nu] [ligger] [i]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
[det] [er] [for] [iomfru] [Remoldt], [*] [*] [*] [*] [*],
[och] [hinde] [kand] [ieg] [iche] [faa]." [*] [*] [*] [*] [*] [*]."

6
"[Er] [det] [iomfru] [Remoldt], "[*] [*] [*] [*],
[der] [din] [hu] [til] [staar], [*] [*] [*] [*] [*],
[rad] [skall] [ieg] [dig] [kiende], [*] [*] [*] [*] [*],
[du] [skalt] [hende] [vel] [faa]." [*] [*] [*] [*] [*]."

7
"[Ieg] [haffuer] [spurt] [hendis] [fader] [ad] "[*] [*] [*] [*] [*] [*]
[med] [saa] [fuld-god] [ville]; [*] [*] [*] [*];
[di] [siger], [ieg] [skall] [hende] [aldrig] [fae], [*] [*], [*] [*] [*] [*] [*],
[forueden] [ieg] [hende] [i] [løndomb] [gillier]." [*] [*] [*] [*] [*] [*]."

8
Saa thog the unnge her Kaarll, så tog de unge her Karl,
satt hanom paa gylthe skrinn; sat hannum på gyldte skrin;
saa wende the ohm hans riders-naffnn, så vendte de om hans riddersnavn,
kalthe hannom hinn lidenn Kiestinn. kaldte hannum hin liden Kirsten.
:: Y f[ryder] e[ther] b[aade] t[hiidenn] oc [stunndenn] [min] [skønist]. :::: I * * * * og [*] [*] [*]. ::

9
Dett waar unnge herre Karll, det var unge herre Karl,
hand ganger ohm kieregaardt; han ganger om kirkegård;
saa høgth thaa skinner hanns houith-guldh så højt da skinner hans hovedguld
alth baade
[1]+4: I udg.: "offuer [hans] [faffre] [haar]".
offuer mure oc thinnde.
 
alt både over mure og tinde.

10
Oc thett war unnge her Karll, og det var unge her Karl,
hand ad dørenn trenn; han ad døren tren;
thaa matte the høre hanns bryni da måtte de høre hans brynje
alth under hanns skallagenn-skinndh. alt under hans skarlagenskind.

11
Dett melth iomfrue Remolth, det mælt jomfrue Rigmor,
saa lettellig
[2] I udg.: "lestellig".
unnder skinndh:
 
så listelig under skind:
"Huem ere thenne fremede iomfrue, "hvem ere denne fremmede jomfrue,
som her kom ganngenndis ind?" som her kom gangendes ind?"

12
Oc thett thaa melthe thenn thieniste-møø, og det da mælte den tjenestemø,
for hun icke bedre wisth: for hun ikke bedre vidst:
"Thett ere hinn lidenn Kiestinn, "det ere hin liden Kirsten,
hinn unge her Karls søster aff Riis." hin unge her Karls søster af Ris."

13
Dett war lidenn
[3]+1: I udg.: "[yomfrue] [Remolth]".
[4]+1: en anden Haand har skrevet y R derover.
Kiestinn,
 
det var liden Kirsten,
oc recker hun handenn fraa siig: og rækker hun hånden fra sig:
"Wiille y, lidenn Kiestenn, "ville I, liden Kirsten,
stande y stoll mett meg? stande i stol med mig?

14
Hør y, lidenn Kiestinn: hør I, liden Kirsten:
wille y stande y stoll hos meg, ville I stande i stol hos mig,
saa mannge wisser oc euuentiur så mange viser og eventyr
thennom wiille ieg siige for deg. dennum ville jeg sige for dig.

15
Saa mange wisser oc euuentiur så mange viser og eventyr
thennom wille ieg siige theg, dennum ville jeg sige dig,
huor her Karll, thinn broder, hvor her Karl, din broder,
oc hannd wiille suige meg." og han ville svige mig."

16
Dett war unnge her Karll, det var unge her Karl,
hannd smiller unnder skinnd: han smiler under skind:
"Alldriig haffuer ieg thett før hørt, "aldrig haver jeg det før hørt,
att [hand] wiille suige ether eller nogenn
[5]+1: I udg.: "nogenn".
erlig møø."
 
at [*] ville svige eder eller nogen ærlig mø."

17
Messenn war udsiungenn, messen var udsungen,
hiem saa foere the preste: hjem så fore de præste:
"Hør y, liidenn Kiestenn, "hør I, liden Kirsten,
y dag bliffuer y min giesth." i dag bliver I min gæst."
:: [*]
[6] Y fryder ether baade thiidenn oc stunndenn [stanndenn?] m.
::
:: [*] ::

18
De red offuer the ennge de red over de enge
igiemell the grønne skoue; igemmel de grønne skove;
aldrig kom lidenn Kiestinns huide
[7]+1: I udg.: "hanndh".
hanndh
 
aldrig kom liden Kirstens hvide hånd
aff iomfrue Remolthis
[8]+1: I udg.: "Remolthis".
henndes sadell-boffue.
 
af jomfrue Rigmores hendes saddelbue.

19
Saa thog the wand oc hanndklede, så tog de vand og håndklæde,
saa gick the thiill bordtzs; så gik de til bords;
the war saa sterck mett elskoffuenn blenndh, de var så stærk med elskoven blændt,
the kunde icke thaalle eth ordt. de kunne ikke tale et ord.

20
Dett war sildiig ohm affthenn, det var sildig om aften,
røg feld paa; røg fæld på;
oc thett war iomfrue Kiestinn-lild, og det var jomfrue Kirstenlil,
oc wilde thaa ride hiem. og ville da ride hjem.
:: [*]
[9] y f e b t o st m s.
::
:: [*] ::

21
Hun soer ohm Gud, hun soer ohm menndh hun sor om Gud, hun sor om mænd
oc alth thett, hun suere kunde: og alt det, hun sværge kunne:
"Y skall icke y affthenn borth "I skal ikke i aften bort
oc følge the druckenn hoffmenndh." og følge de drukken hovmænd."

22
Oc thett war sildiig ohm enn affthenn, og det var sildig om en aften,
och røgenn thenn fild paa; og røgen den fæld på;
thett war iomfrue Remolth, det var jomfrue Rigmor,
hun løster att senngenn att gaange.
[10] I udg.: "gaa".
 
hun lyster ad sengen at gange.

23
For ginng iomfrue Remolth for ging jomfrue Rigmor
oc pallde
[11]kunne også være en form af peld (dvs. kostbart stof).
paa iordenn drog;
 
og palle på jorden drog;
epther giennge unngenn her Kaarll, efter ginge ungen her Karl,
saa hiertelliig hand louff. så hjertelig han lo.

24
Hannd drog aff sinn kiortell, han drog af sin kjortel,
hun war aff skarlagenn brun; hun var af skarlagen brun;
unnder war hand y brynny, under var han i brynje,
och the war alth saa smaa. og de var alt så små.

25
Dett melthe iomfrue Remolth det mælte jomfrue Rigmor
aff rett hertenns[-]werck: af ret hjertensværk:
"Manngenn skønn iomfrue haffue[r] ieg siett, "mangen skøn jomfrue have jeg set,
the hagde aldrig sliigenn serck." de havde aldrig slig en særk."

26
"Siiger meg, iomfrue Remolth, "siger mig, jomfrue Rigmor,
menn wy ere enne tho: men vi ere ene to:
er ther inngenn y werdenn thiill, er der ingen i verden til,
thinn hou thiill stannder?"
[12] I udg.: "sta[ar]".
 
din hu til stander?"

27
"Der er inngenn y werdenn thiill, "der er ingen i verden til,
ther mith hoff liiger paa, der mit hu ligger på,
for-udenn thinn broder, her Kaarll, foruden din broder, her Karl,
oc hanom maa ieg icke faa." og hannum må jeg ikke få."

28
"Ere [thett] her Kaarll, min broder, "ere [*] her Karl, min broder,
thinn houff liger paa, din hu ligger på,
raad skall ieg deg kiennde, råd skal jeg dig kende,
thu skall hannom well faa. du skal hannum vel få.

29
Er thett unnge her Kaarll, er det unge her Karl,
thu haffuer y hiertett saa kier, du haver i hjertet så kær,
saa mennd wid, iomfrue Remolth, så mænd ved, jomfrue Rigmor,
hannd soffuer deg alth saa ner." han sover dig alt så nær."

30
"Hør y, unnge her Kaarll, "hør I, unge her Karl,
hui wiille y meg saa skiennde? hvi ville I mig så skænde?
hui red y icke thiill min faders gaardt hvi red I ikke til min faders gård
mett høg paa huidenn hanndh?" med høg på hviden hånd?"

31
"Ieg red meg y ethers faders gaardh "jeg red mig i eders faders gård
mett høg paa høgre hannd; med høg på højre hånd;
ethers fader war enn ufreste mand, eders fader var en ufreste mand,
hannd suarde meg aldrig ett ordt
[13]+2: I udg.: "ordt".
thiill ennde."
 
han svarde mig aldrig et ord til ende."

32
"Hør y, unnge her Karll, "hør I, unge her Karl,
y maa meg inndtett røre; I må mig intet røre;
y-gur bliff ieg y closter giffuith i går blev jeg i kloster givet
alth mett min elluffue møør." alt med min elleve mør."

33
Hannd lagde hanns hand paa henndis brøst: han lagde hans hånd på hendes bryst:
"Y thier quer, min hiertenns-kiere, "I tier kvær, min hjertenskære,
pening oc goedtz befaller ieg ether, penning og gods befaler jeg eder,
ther-tiil baade heder oc ere." dertil både hæder og ære."

34
Oc thett war aarliigen ohm morigenn, og det var årligen om morrigen,
hand klede [seg] for sinn senng: han klædte [*] for sin seng:
"Stor op, stalthe Remolth, "står op, stolte Rigmor,
ohm y wiill y closterett inndh." om I vil i klosteret ind."

35
"Huad skall ieg y closter giøre? "hvad skal jeg i kloster gøre?
ieg haffuer werett y riderenns senng; jeg haver været i ridderens seng;
y laffuer nu fast thiill brøllup I laver nu fast til bryllup
oc saa thiill festinngs-øll." og så til fæstingsøl."

36
Der war glede y gaarde der var glæde i gårde
oc halffue miere gamell; og halve mere gammel;
saa drack the brøllup oc festings-øll, så drak de bryllup og fæstingsøl,
oc dracke the them baade thiillsamenn. og drakke de dem både tilsammen.
:: Y byder oss under thiellenn, min skønist. :::: I byder os under tjælden, min skønnest. ::