Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 45
Side: 62 r
Titel: (Den stund, da verden hun gik mig med)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 159 III 69-70
Kommentar: V 238
Generelle oplysninger: Visen synes optegnet efter mundtlig Tradition, da Rimene i V. 3, 4 og 6 er forvanskede.
1 | |
| Denn sthunn der werdenn hunn giinnges mig medtt, | den stund der verden hun ginges mig med, |
| daa hade ieg bade glæde och gammenn; | da havde jeg både glæde og gammen; |
| daa hade ieg mig enn iumfru fest, | da havde jeg mig en jomfru fæst, |
| uy hade sthur glæde thiill[-]sammenn. | vi havde stor glæde tilsammen. |
| :: Ieg glædis aff alltt mytt hiertte. :: | :: jeg glædes af alt mit hjerte. :: |
2 | |
| Och icke er hunn saa vffuer[-]maadig skøn, | og ikke er hun så overmådig skøn, |
| mannd kannd yu fynnde hinndis liige; | man kan jo finde hendes lige; |
| menn hinndis laader [1]+2: dvs. Adfærd. och lemper de faller hinnde vell, | men hendes lader og lemper de falder hende vel, |
| dett syger baade facttiig och riige. | det siger både fattig og rige. |
| :: Mig glædis aff allt mytt hiertte. :: | :: mig glædes af alt mit hjerte. :: |
3 | |
| Och icke er hunn saa vffuer[-]maadig riig | og ikke er hun så overmådig rig |
| paa verssenns gods eller velle; [2]L. 2-4: Rimet vist egentlig "Ære" ∼ "lære". | på verdsens gods eller vælde; |
| menn hinndis fader och moder denn [3] I udg.: "dem". er hun lydig, | men hendes fader og moder den er hun lydig, |
| som hinnde skall thuctte och lerre. | som hende skal tugte og lære. |
| :: Mig glædis aff alltt mytt hiertte. :: | :: mig glædes af alt mit hjerte. :: |
4 | |
| Denn thyd ieg vdtt[-]aff lanndenn dru, | den tid jeg udaf landen drog, |
| dett vaar medtt møgenn sthur surrig; | det var med megen stor sorrig; |
| enn sthack thiid der[-]efftther kum, | en stak tid derefter kom, |
| bleff hunn thiill yrdenn [4] dvs. Jorden. baarrenn. | blev hun til jorden båren. |
| :: Ieg sørger aff allt mydtt hiertte. :: | :: jeg sørger af alt mit hjerte. :: |
5 | |
| O verdenn, huadtt du est vnnderliig, | o verden, hvad du est underlig, |
| huenn [5] I udg.: "huem". thør daa vffuer diig klage; | hvem tør da over dig klage; |
| du thugst fraa mig mynn skønne iomfru, | du togst fra mig min skønne jomfru, |
| ieg elske y alle mynn dag. | jeg elske i alle min dag. |
| :: Ieg sørger aff allt medtt hiertte. :: | :: jeg sørger af alt mit hjerte. :: |
6 | |
| Nu vell ieg sette mitt synn thiill Gud | nu vil jeg sætte mit sind til Gud |
| och hannem altiinngis beffalle; [6]L. 2-4: Rimet vist egentlig "befale" ∼ "Kvale". | og hannum altinges befale; |
| saa skeller hannd mig vedtt surriig och nødtt | så skiller han mig ved sorrig og nød |
| och saa vedtt lannge daage. | og så ved lange dage. |
| :: Ieg sørrer aff alltt medtt hiertte. :: | :: jeg sørger af alt mit hjerte. :: |
7 | |
| Nu viill vy lege y iurdenn sammenn | nu vil vi ligge i jorden sammen |
| och haffue baade ru och liisse; | og have både ro og lise; |
| inthiill vy skall y[-]genn vp staa | indtil vi skal igen op stå |
| Vour[-]Herre [7] I udg.: "Vorr Herre". [8] der er rettet ved næstsidste Bogstav i ordets første del. thiill luff och priisse. | Vorherre til lov og prise. |
| :: Ieg sørger aff alltt medtt hierrtte. :: | :: jeg sørger af alt mit hjerte. :: |