Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 44
Side: 61 r
Titel: (Den sorg jeg daglig bærer)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 181 c (a: III 98-99)
Kommentar: V 260
Generelle oplysninger: Mens første strofe er unummereret, er strofetallet placeret centralt over de øvrige strofer.
Nederst på håndskriftets side 61 r og 61 v er der indskrevet nogle personnavne og årstal m.m.
Visen er ifølge DV indskrevet i 1573 af Mette Rud.


[1]
Den soryg der jeg dalyg ber den sorrig der jeg daglig bær
hun gør myt | hartte stor pyne hun gør mit hjerte stor pine
altt for den wen som jeg | har ker alt for den ven som jeg har kær
jeg ham saa selden fynder jeg ham så sjælden finder
jeg | haffr ham ker aff hartens grund jeg havr ham kær af hjertens grund
dett kan | meg jngen formene det kan mig ingen formene
mytt hartte dett drøffis | j allen stund mit hjerte det drøves i allen stund
dett ber jeg wed meg ene |  det bær jeg ved mig ene

2
Myn lengsel hun er meg sare tung min længsel hun er mig såre tung
hun | er altt offuer all made hun er alt over al måde
jeg berd hynde jdelyg | j[-]huor hand er jeg bær hende idelig ihvor han er
jeg kand hyne jcke forlade |  jeg kan hende ikke forlade
wden meg motte gleden hende uden mig måtte glæden hænde
jeg motte | myn allerkerste fynde jeg måtte min allerkærste finde
saa jngen kunde dett | for[-]wynde så ingen kunne det forvinde
ded beger jeg aft al myn synde |  det begær jeg af al min sinde

3
[1] Strofen mangler femte og sjette verslinie (jf. kommentar i DV).
Han er m
[2] "m", der nok står for betydningen "mig", er tilsyneladende anført uden nogen form for forkortelsestegn.
ydlyg altt forfernn
 
han er mig idlig alt for fjern
dett kereryeg |
[3] Ordet er sammenskrevet af de to ord: "kerer" og "yeg".
obenbare
 
det kærer jeg åbenbare
dett er myn synd och største beger det er min sind og største begær
det | wy motte samenn werre det vi måtte sammen være
dog er han den [e-]nste
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: [e][-]nste
[5]+3: DV læser "[e]neste ieg jlske uyll", men det første ords begyndelsesbogstaver er streget ud i hs.
jeg jlske wyll
 
dog er han den enste jeg elske vil
den stund der jeg mad leue | [sideskift] den stund der jeg må leve

4
Elyndyg ma jeg meg skryue elendig må jeg mig skrive
bade fern och | ner både fjern og nær
jngen kand myn elendyghet for
[6] Ordet er vist en fejlagtig gentagelse af det efterfølgende ords første led.
fordryue |
 
ingen kan min elendighed *** fordrive
tyd er myn sorryg des mere thi er min sorrig des mere
en
[7]+2: DV læser "enndt haabisz ieg".
habes jeg | tyl gud j hemeryg
 
end håbes jeg til Gud i himmerig
som hymmel och jor | hauer skafft som himmel og jord haver skabt
wyll han meg gleden | sende vil han mig glæden sende
dett hauer han wyl j matt |  det haver han vel i magt

5
nar jeg hans bud eller skryuelse kand | fange når jeg hans bud eller skrivelse kan fange
myn sorryg er møgett dys mynder |  min sorrig er meget des mindre
nar jeg ham serr eller tenker paa når jeg ham ser eller tænker på
gledes | j
[8] Bogstavet "j" for betydningen "jeg" er tilføjet i venstre margin med samme hånd.
aff all myn sy[n]de
 
glædes jeg af al min sinde
den glede er jcke j | werden tyl den glæde er ikke i verden til
som jeg kand der[-]wed lyne |  som jeg kan derved ligne
hand er troffaste och dygelyg han er trofaste og dydelig
jeg wyl | ham alderyg suyge[sideskift] jeg vil ham alderig svige