Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 41a
Side: 56 r
Titel: (Krist omvend min ulykke til glæde)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 172 b (a: III 88-89)
Kommentar: V 252, 253
Generelle oplysninger: Mens første strofe er unummereret, er strofetallet placeret centralt over de resterende strofer.
Visens m'er og w'er er generelt meget store i ordbegyndelse i hele visen. N'er i ordafslutning er generelt angivet med en stor svingbue.


[1]
Christ omvende miinn uløcke tiill glede |  Krist omvende min ulykke til glæde
och wende uløcke lanngtt fraa meg og vende ulykke langt fra mig
wÿ maa | nu baade adskeliis vi må nu både adskilles
doch bliiffuer hiiartt mod | och siind dog bliver hjert mod og sind
hos diig hos
[1]+1: gentagelsen er en fejl fra skriverens side.
diig alenne for nogenn |
 
hos dig hos dig alene for nogen
ieg wed ieg formercker du esth enn andenn | forseetth jeg ved jeg formærker du est en anden forset
thed gøres meg aff altth miitth hiiartte | Wee |  det gøres mig af alt mit hjerte ve

2
Naar ieg tencker paa dii klageliig ord når jeg tænker på de klagelig ord
somm | ieg ofte aff diig haffuer hørtth och spurtth |  som jeg ofte af dig haver hørt og spurgt
daa eer thed miinn tancke och weseliig
[2] DV læser "weszeliige".
tro |
 
da er det min tanke og visselig tro
atth waare uvener haffuer thed saa giiortth |  at vore uvenner haver det så gjort
atth ieg icke iddeliig maa were hos diig |  at jeg ikke idelig må være hos dig
tthed ofthe aff hiiartted bekømrer meg |  det ofte af hjertet bekymrer mig
tro meg ieg teg aff hiiartted well annd
[3] dvs. elsker.
|
 
tro mig jeg dig af hjertet vel and

3
Esth du end hartth forpliichtiid est du end hårdt forpligtet
daa lad | thed icke skaade for meg da lad det ikke skade for mig
huem wed huaar | thed siig kannd skiicke hvem ved hvor det sig kan skikke
om løckenn wiilde | [sideskift] anderlediis føye siig om lykken ville anderledes føje sig
huemm reetth | betencker med tiilbørlliig lemmpe hvem ret betænker med tilbørlig lempe
eÿiaa | eÿiaa dii lannge dage eja eja de lange dage
somm ieg monne | ofte for diig haffuee |  som jeg monne ofte for dig have

4
[4] Under denne sidste strofe er der bl.a. anført nogle årstal og et personnavn.
Miitth hiiartte haffuer stor forlengelss |  mit hjerte haver stor forlængsel
efter thennd meg ganske well befalder |  efter den mig ganske vel befalder
hunn haffuer miitth hiiartte vndfangenn |  hun haver mit hjerte undfangen
dii maa ieg liide enn kyømerliig klage |  thi må jeg lide en kummerlig klage
ieg seer ad ted wiill were saa jeg ser at det vil være så
och | ted icke anderlediis were maa og det ikke anderledes være må
da | wennde meg gud
[5] DV læser "Gud miitth siinnd".
miitth siind der[-]fraa | [sideskift]
 
da vende mig Gud mit sind derfra