Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 40
Side: 54 v
Titel: Byvise
Trykt: T
Udgivet i: DS: XCIII a, I 268-270
Kommentar: II 371


1
Thett sprinnger nu saa widt ohm lanndh, det springer nu så vidt om land,
at Rendersborig ere thagenn thiill fannge; at Rendersborrig ere tagen til fange;
icke hagde Slesuig komenn thiill Hussum y aar, ikke havde Slesvig kommen til Husum i år,
hagde mannd wisth thett saa skuulle gannge, havde man vidst det så skulle gange,
att Sønnderborig skulle saa ønnckeliige døe, at Sønderborrig skulle så ynkelige dø,
som Obenraa war spaad for lannge. som Åbenrå var spåt for lange.

2
Lydenn Thønnder threder wdj Nybe inndh, liden Tønder træder udi Nibe ind,
oc biuder Hadersløff goed[-]dag synn herre: og byder Haderslev goddag sin herre:
"Here Christh thaa signne theg Koldinng, "Herre Krist da signe dig Kolding,
som Waare haffuer fanngett mett ere, som Varde haver fanget med ære,
Nykiøbinng y Mors, oc Thysted wdj Thye, Nykøbing i Mors, og Thisted udi Thy,
Wyborig ere Rinngkiøbinngs herre." Viborrig ere Ringkøbings herre."

3
"Minndis theg well, goede Horszenns bye, "mindes dig vel, gode Horsens by,
Mariager, Rannders oc Skiffue, Mariager, Randers og Skive,
att Olborg war thenn gieffuiste bye, at Ålborg var den gæveste by,
som Ars wdj Jutlanndh aatte; som Års udi Jylland åtte;
menn Kallinngborig bad
[1] I udg.: "ba[r]".
Slauelsze wd oc indh,
 
men Kalundborrig *** Slagelse ud og ind,
Korsør thett saa lidett formaath.
[2] I udg.: "formaath[e]".
 
Korsør det så lidet formåt.

4
Faaborig thienner wdj Assenns bye Fåborrig tjener udi Assens by
for Medelfars klede oc peninng, for Middelfarts klæde og penning,
oc Otthennsze forraade Boensis liiff og Odense forråde Bogenses liv
mett Kiertemindis falske suenne; med Kertemindes falske svende;
menn Suinborig skall klede enn stegle aff nyd, men Svendborrig skal klæde en stejle af nid,
ohm Nøborig skall kronnenn bere. om Nyborrig skal kronen bære.

5
I huger aff Naskou baade hennder oc føder, I hugger af Nakskov både hænder og fødder,
oc Marebo closters øgnne wdstinnger! og Maribo klosters øjne udstinger!
ther[-]nesth giøre Saxkiøbinng thett ønnckeligiste mordh, dernæst gøre Sakskøbing det ynkeligeste mord,
som Ydsted wdj Laalannd kannd paa finnde! som Nysted udi Lolland kan på finde!
menn ald thenn sorig, Nykiøbinng berre, men al den sorrig, Nykøbing bære,
thett ere for Stubkiøbinng allenne." det ere for Stubkøbing alene."

6
"Hugger icke aff Stiegge huerckenn hennder eller føder, "hugger ikke af Stege hverken hænder eller fødder,
ey heller Worinngborigs øgnne wdsticke! ej heller Vordingborrigs øjne udstikke!
halshuger icke Nested, thenn finne bye, halshugger ikke Næstved, den fine by,
som Skilskør haffuer wdj sinnde! som Skælskør haver udi sinde!
dog ald thenn pinne, wdj Prestør ere, dog al den pine, udi Præstør ere,
thett wolder Rinngsted aldenne." det volder Ringsted alene."

7
The fulde Kiøge aff Raaskieldh wdh, de fulgte Køge af Roskild ud,
Kiøbinnghaffnn wred sinne hender saa saare, København vred sine hænder så såre,
oc alle the møller, for Slanngerup staar, og alle de møller, for Slangerup står,
the felder for Slanngerup thaare; de fælder for Slangerup tåre;
Helsinngør lod Helsinngborig stannde wdj fredh, Helsingør lod Helsingborrig stande udi fred,
oc bad Lanndskronne well faare. og bad Landskrona vel fare.

8
Lunnd hannd threder for aabenn bye, Lund han træder for åben by,
ther saa hannd Malmøe opstanndhe: der så han Malmø opstande:
"Here Christ signne theg, Falsterboe, "Herre Krist signe dig, Falsterbo,
som berer for Threlborig wonnde! som bærer for Trælborrig vånde!
nu wiille ieg wider her[-]fraa gannge nu ville jeg vider herfra gange
thiill Simershaffnn paa the wey saa lannge. til Simrishavn på de vej så lange.

9
Hagde ieg nu saa fuld[-]thro enn wenn, havde jeg nu så fuldtro en ven,
ther Søluitzborig thiill Engelholm wiilde bere, der Sylvisborrig til Engelholm ville bære,
ther[-]thiill Lauholm oc Halmstedh dertil Lauholm og Halmstad
wilde leffue mett Falckennberig y ere! ville leve med Falkenberrig i ære!
sanctj Staffenn signne Nyløsse oc Warbierig! Sankte Stefan signe Nyløse og Varberrig!
the haffuer huer[-]anndere well kiere. de haver hverandere vel kære.

10
Ther[-]fore raader ieg theg, thu goede Skauffreff derfore råder jeg dig, du gode Skag rev
oc Rinngkiøbinng paa thenn westere side: og Ringkøbing på den vestere side:
att y beder enn pater[-]noster for Nykiøbinngs siell, at I beder en paternoster for Nykøbings sjæl,
att Stockholm wiilde forlade Kalmar sinn wrede; at Stockholm ville forlade Kalmar sin vrede;
her[-]mett wiille ieg nu lade aldthinng bestaa hermed ville jeg nu lade alting bestå
oc her[-]fraa thiill Rodnebye gaa." og herfra til Ronneby gå."