Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 39
Side: 52 v
Titel: (Far vel, du ædle nattergal)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 191 Aa III 111-114
Kommentar: V 276
1 | |
| Far[-]well, thu edelle nathergall, | farvel, du ædele nattergal, |
| mett thinn søde oc røde [1] Fejl for "lystige"? sanng, | med din søde og røde sang, |
| far tiill minn herris konngeliig sall, | far til min herres kongelig sal, |
| thu klage for hannom minn thuanng; | du klage for hannum min tvang; |
| minn pinne hun ere saa iamerlig sterck, | min pine hun ere så jammerlig stærk, |
| ieg brennder y kierliigheds ildh | jeg brænder i kærligheds ild |
| oc ere bespennth mett hiertenns werck, | og ere bespændt med hjertens værk, |
| thu beder hannom were meg mildh. | du beder hannum være mig mild. |
2 | |
| O edellige kronne, thu giff paa agth | o ædelige krone, du giv på agt |
| oc wennd tiill meg thinn gunsth, | og vend til mig din gunst, |
| emod thinn wilge oc herre[-]magth, | imod din vilje og herremagt, |
| saa rinnge thaa ere minn kunsth; | så ringe da ere min kunst; |
| thÿnn byrdt er høg, oc min ere lauff, | din byrd er høj, og min ere lav, |
| ieg thett bekinnde maa, | jeg det bekende må, |
| thÿ legnis icke miere ennd natt oc dag, | de lignes ikke mere end nat og dag, |
| ohm y wiille meg forsmaa. | om I ville mig forsmå. |
3 | |
| Thrøst meg, thu edellige steme, | trøst mig, du ædelige stemme, |
| oc naadelliig thiill meg see, | og nådelig til mig se, |
| løs meg aff elskoffuenns kleme, | løs mig af elskovens klemme, |
| thett [2] dvs. dit. annsigth lad meg bethee; | det ansigt lad mig bete; |
| for thinn skyld wiill ieg liide | for din skyld vil jeg lide |
| oc thaalle thenn haarde død, | og tåle den hårde død, |
| ther[-]fore wiille ieg theg biide, [3] dvs. bede. | derfore ville jeg dig bede, |
| hielp meg wdj minn nødth. | hjælp mig udi min nød. |
4 | |
| Wiste thu minn stuore plaffue | vidste du min store plage |
| oc stercke kierliigheds ildh, | og stærke kærligheds ild, |
| thorde ieg meg for theg klaffue, | turde jeg mig for dig klage, |
| maa[-]skee thu bliffue meg mildh; | måske du blive mig mild; |
| lad meg thett icke wnndgielde, | lad mig det ikke undgælde, |
| att ieg ere rinnge oc arm, | at jeg ere ringe og arm, |
| men thrøsth meg mett thinn willie, | men trøst mig med din vilje, |
| oc løs minne [pine] [4]+1: mangler [och] harm. | og løs mine [*] [*] harm. |
5 | |
| Minn øgenn the meg skiennde | min øjen de mig skinne |
| for[-]medelsth thinn førsterlig skick, | formedelst din fyrstelig skik, |
| ther thu paa bannenn rennde, | der du på banen rendte, |
| ieg fick ther[-]aff ett knick; [5] dvs. Nervechock. | jeg fik deraf et knik; |
| thinn førsteliig waabenn oc thecke, [6] dvs. Sadeldækken. | din fyrstelig våben og tække, |
| thinn skiold oc ridelig [7]+1: dvs. Lanse. stanng | din skjold og ridderlig stang |
| mith hierthe mone the opuecke | mit hjerte monne de opvække |
| thiill kierligheds pinne oc thuang. | til kærligheds pine og tvang. |
6 | |
| Mith hierthe haffuer thu borett wd [8]L. 1-2: vist Fejl for: /haffuer thu bo[nd]et//wd aff stuor/. | mit hjerte haver du båret ud |
| aff stuor kierlighedh, | af stor kærlighed, |
| ieg ere platt offuer[-]wonndenn | jeg ere plat overvunden |
| aff elskoffuenns bitherhedt; | af elskovens bitterhed; |
| ieg wed meg icke att raade, | jeg ved mig ikke at råde, |
| min pinne ere meg mangefoldh | min pine ere mig mangefold |
| wdenn thu wilde meg benaade; | uden du ville mig benåde; |
| thett stannder wdj thinn woldh. | det stander udi din vold. |
7 | |
| Ieg thorde thett icke obennbaar | jeg turde det ikke åbenbar |
| min sorig for nogenn mandh, | min sorrig for nogen mand, |
| ieg setter meg y thenn faare, | jeg sætter mig i den fare, |
| ohm nogenn thett rett befanndt; | om nogen det ret befandt; |
| att ieg thorde meg fordristhe | at jeg turde mig fordriste |
| att elske saa høgth ett blodt, | at elske så højt et blod, |
| de spottett meg alle thett wiste, | de spottet mig alle det vidste, |
| ieg fick icke anndenn bodh. | jeg fik ikke anden bod. |
8 | |
| Thu lad thinn gunst forbarme, | du lad din gunst forbarme, |
| ydmyg ieg manner theg, | ydmyg jeg maner dig, |
| offuer meg ellenndig oc arm, | over mig elendig og arm, |
| see thiill meg naadelliig; | se til mig nådelig; |
| ieg wiill icke anndett begiere | jeg vil ikke andet begære |
| ennd see thett [9] dvs. dit. annsiigth klare | end se det ansigt klare |
| oc stønndom huos att were, | og stundom hos at være, |
| giff meg ett naadiigth suar. | giv mig et nådigt svar. |
9 | |
| O here, wduald for alle, | o herre, udvalgt for alle, |
| dinn gunsth ere meg sødh, | din gunst ere mig sød, |
| wille thu meg thiill theg kalde, | ville du mig til dig kalde, |
| saa wiill ieg giernne død; | så vil jeg gerne død; |
| Gud naade meg arme piige, | Gud nåde mig arme pige, |
| min thiid ere meg saa lanng; | min tid ere mig så lang; |
| icke kannd ieg were thinn lige, | ikke kan jeg være din lige, |
| thett giør mith hierthe thuanng. | det gør mit hjerte tvang. |
10 | |
| Nattergall, wiilde thu theg skynnde, | nattergal, ville du dig skynde, |
| thaa skynnd theg fasth oc bratt | da skynd dig fast og brat |
| minn herre thett att forkynnde | min herre det at forkynde |
| y thenne same naatth, | i denne samme nat, |
| att siunnge [10] Fejl for: "siug", syg. aff kierliighedh, | at synge af kærlighed, |
| ieg ere oc sorigfuldh, | jeg ere og sorrigfuld, |
| for hannom ere thett allenniste skeedh, | for hannum ere det aleneste sket, |
| thu beder hannom were meg huldh. | du beder hannum være mig huld. |