Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 38
Side: 51 r
Titel: Adelsregimente
Trykt: U
Udgivet i: DV: 4 b (a: I 18-20)
Kommentar: IV 28
Generelle oplysninger: Første strofe er unummereret. Strofenummer 2-8 er placeret centralt over hver strofe.
Umiddelbart til højre for strofetal 3-8 og ved slutningen af str. 1, 2, 5 og 8 er der angivet en slags interpunktions- eller pyntetegn i form af fire prikker. Efter strofetallet "2" er der blot angivet et kolon.
[1] | |
| O dannmarck huor gaar thett nu saa tiill, | | o Danmark hvor går det nu så til, |
| Att thu ere werdenn saa mager, | | at du ere vorden så mager, |
| Ieg thett for sanndinngenn siige wiill, | | jeg det for sandingen sige vil, |
| Ieg haffuer theg kiennnth saa Fauer, | | jeg haver dig kendt så fager, |
| Nu sier ieg indtett paa thinn krop, | | nu ser jeg intet på din krop, |
| Wdenn blotte skinndh oc Beenn, | | uden blotte skind og ben, |
| Huad siuge haffuer theg forterett op | | hvad syge haver dig fortæret op |
| Naar skallt[u] thriffuis igienn | | når skalt trives igen |
2 | |
| Ieg wiill suaare mett korthe Ordt | | jeg vil svare med korte ord |
| ieg wiill theg sanndinngenn siige, | | jeg vil dig sandingen sige, |
| Ieg fannger fuld[-]seinnth eller aldrig boedt, | | jeg fanger fuldsent eller aldrig bod, |
| ieg maa thett icke thie, | | jeg må det ikke tie, |
| Gud haffuer meg skickett enn løffue saa prudh, | | Gud haver mig skikket en løve så prud, |
| att ieg skulle hennde fødde, | | at jeg skulle hende føde, |
| hun skulle meg frij for andre diur | | hun skulle mig fri for andre dyr |
| Att the skulle meg eÿ øde, | | at de skulle mig ej øde, |
3 | |
| Nu ere baade wlffue oc reffue saa thÿcke, | | nu ere både ulve og ræve så tykke, |
| thij kannd ieg indtett baade, | | thi kan jeg intet både, |
| the flecke oc riffue meg bort ÿ støcke, | | de flække og rive mig bort i stykke, |
| thenn løffue kannd thennom eÿ raade, | | den løve kan dennum ej råde, |
| the wlffue haffue meg enn plaffue paa[-]førdt, | | de ulve have mig en plage påført, |
| hun thuinger meg dag beÿ dag, | | hun tvinger mig dag bi dag, |
| Alth løck haffuer hun fraa meg kierth, | | alt lyk haver hun fra mig kert, |
| deg ere minn siuges aasagh, | [sideskift] | det ere min syges årsag, |
4 | |
| Nar høgenn haffuer magth driffuer ørnenn henn, | | når høgen haver magt driver ørnen hen, |
| saa wiill the oss sielff therre, | | så vil de os selv tære, |
| The therre saa ther ere indtett igienn, | | de tære så der ere intet igen, |
| dett ere min høgelliig kiere, | | det ere min højelig kære, |
| kiøbsteder ere øde thett maa ieg siige, | | købsteder ere øde det må jeg sige, |
| kiøbmennd plages ÿ huer enn wraa, | | købmænd plages i hver en vrå, |
| mett thiidenn skall ørnenn eÿ møgett aff liide | | med tiden skal ørnen ej meget af lide |
| sinn rennthe kannd hannd eÿ Naa | | sin rente kan han ej nå |
5 | |
| Alth thett som ieg Arme danmarck, | | alt det som jeg arme Danmark, |
| kannd samble mett stuor sorig oc møde, | | kan samle med stor sorrig og møde, |
| skulle holde tiill goede wdj min Arck, | | skulle holde til gode udi min ark, |
| thett leger [1] Ordet er tilføjet over linien med samme hånd. kolorme øde, | | det lægger kålorme øde, |
| the there fraa meg baade sølff oc guldh, | | de tære fra mig både sølv og guld, |
| som ieg skulle meg aff nere, | | som jeg skulle mig af nære, |
| Aldriig kannd ieg thennom fÿlle fulde, | | aldrig kan jeg dennum fylde fulde, |
| thj maa ieg skarper were | | thi må jeg skarper være |
6 | |
| The there fraa meg baade oxe oc koe, | | de tære fra mig både okse og ko, |
| thett kannd thennom inthett klecke, | | det kan dennum intet klække, |
| Oc Alth thett ieg eÿer wilthu meg throw, | | og alt det jeg ejer vilt du mig tro, |
| the kannd eÿ bliffue metthe, | | de kan ej blive mætte, |
| kornett the sennde oc fraa meg, | | kornet de sende og fra mig, |
| thiill andre fremede fulle | | til andre fremmede fugle |
| the agte eÿ huad ieg haffuer igienn | | de agte ej hvad jeg haver igen |
| nar the haffuer Nøffuerenn fulde | [sideskift] | når de haver næverne fulde |
7 | |
| Eÿa danmark sliig sorig oc nød, | | eja Danmark slig sorrig og nød, |
| Ere bither att biide Oc bere, | | ere bitter at bide og bære, |
| Ieg mennthe thett war bedre att were slett dødh, | | jeg mente det var bedre at være slet død, |
| ennd lade sliig diur regiere, | | end lade slig dyr regere, |
| Nar saadann diur ÿ lanndenn ere frij, | | når sådan dyr i landen ere fri, |
| Oc løffuenn kannd thennom eÿ raade, | | og løven kan dennum ej råde, |
| thaa we the smaa diur ther boer wdj, | | da ve de små dyr der bor udi, |
| the thages rett platt aff dage, | | de tages ret plat af dage, |
8 | |
| Naar wgle Bliffuer høge, | | når ugle bliver høge, |
| Oc glinnthe Bliffuer ørnne, | | og glente bliver ørne, |
| thaa maa smaa fulle quide, | | da må små fugle kvide, |
| Eller wlffuenn leffue, oc reffue bliffuer biørne | | eller ulven løve, og ræve bliver bjørne |
| Smaa diur maa the sliide, | | små dyr må de slide, |
| Ieg wed theg nu danmarck ingenn thinng frij, | | jeg ved dig nu Danmark ingen ting fri, |
| Forudenn guds ordt thett renne, | | foruden Guds ord det rene, |
| the Anndre staar du ilde wdj, | | de andre står du ilde udi, |
| Thij bliff huos gud Allenne, | [sideskift] | thi bliv hos Gud alene, |