Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 36
Side: 48 r
Titel: (Tro og love det agtes nu ganske ringe)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 139 A III 38-39
Kommentar: V 215
1 | |
| Tthroff och loffue thenn acthis nu ganski ringhe, | tro og love den agtes nu ganske ringe, |
| thett kandt ieg nu beffinde, | det kant jeg nu befinde, |
| aff thenn ther megh schulle trøstinn giiffue, | af den der mig skulle trøsten give, |
| hand er wstadiigh i sinde; | han er ustadig i sinde; |
| i ordinn er hand dydelliigh, | i orden er han dydelig, |
| menn hiartett lader handt ichj føllghe medt, | men hjertet lader han ikke følge med, |
| thj will ieg hannem offuirgiiffue. | thi vil jeg hannum overgive. |
2 | |
| Handt loffuedt meg throskab saa manghe[-]lundt, | han lovet mig troskab så mangelund, |
| ieg achtett thett stadiigh schull bliiffue, | jeg agtet det stadig skul blive, |
| handt mienthe thett ichj aff hiarthins grundt, | han mente det ikke af hjertens grund, |
| handt acthett enndt saa flyærre att suighe; | han agtet end så flere at svige; |
| saa bradth handt enn andinn saa, | så brat han en anden så, |
| tha monne ieg hannem aff hiartett gaa, | da monne jeg hannum af hjertet gå, |
| handt acthett megh ganski ringhe. | han agtet mig ganske ringe. |
3 | |
| Hagde handt bliifuit stadiigh i sinde, | havde han blevet stadig i sinde, |
| och iegh haffde thett fornomitt, | og jeg havde det fornummet, |
| thett wenschab schulle allir hagde bleffuitt forkasth, | det venskab skulle aller havde blevet forkast, |
| throschab schulle hand haffue beffundit; | troskab skulle han have befundet; |
| nu will iegh wende minn hoff ommkringh | nu vil jeg vende min hu omkring |
| och achte hans wenschab saa ringhe enn tingh, | og agte hans venskab så ringe en ting, |
| menn hand will meg saa suige. | men han vil mig så svige. |
4 | |
| Ennd[-]dogh ieg schall saa læffue enn tiid, | enddog jeg skal så leve en tid, |
| och inginn megh thrøstin schall giiffue, | og ingen mig trøsten skal give, |
| till herri Gud setther iegh alldt minn liidt | til Herre Gud sætter jeg alt min lid |
| och lade thett saa nu bliiffue; | og lade det så nu blive; |
| thj handth schullde dogh aldriigh fanghe thenn machtt | thi han skulle dog aldrig fange den magt |
| meg att suighe, som hand haffde achtt, | mig at svige, som han havde agt, |
| handt schulle meg intett aff[-]winder. [1] I udg.: "aff winde". [2] winder? | han skulle mig intet afvinder. |
5 | |
| Mynn glæde will iegh ichj offuirgiiffue, | min glæde vil jeg ikke overgive, |
| dogh sorginn er komin meg till henndæ, | dog sorgen er kommen mig til hænde, |
| mandt maa well giørræ epther willginn synn, | man må vel gøre efter viljen sin, |
| om thett kandt hannem fromme; | om det kant hannum fromme; |
| ieg slor hannem stadiigh wd[-]aff minn achtt, | jeg slår hannum stadig udaf min agt, |
| ieg elscher enn andin aff alld minn machtt, | jeg elsker en anden af al min magt, |
| thenn meg lader throschab beffinde. | den mig lader troskab befinde. |