Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 34
Side: 43 v
Titel: (At jeg elendig af hjertet er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 190 a III 109-111
Kommentar: V 273-274
1 | |
| Dett ieg elendig aff hiertet er | det jeg elendig af hjertet er |
| bedrøffuit aff mod och synde, | bedrøvet af mod og sinde, |
| aarsagen der[-]til wed ingen wden Gud, | årsagen dertil ved ingen uden Gud, |
| som er dett mectig att foruænde; | som er det mægtig at forvende; |
| den rige Gud som haffuer den mactt | den rige Gud som haver den magt |
| altingist att styre och raade, | altingest at styre og råde, |
| ladt det icke skee effter wuenners agtt, | lad det ikke ske efter uvenners agt, |
| saa lidet da er deris naade. | så lidet da er deres nåde. |
2 | |
| Raad Gud, och [1] dvs. at. lycken giør mig bystandt, | råd Gud, og lykken gør mig bistand, |
| myn sorrig kandt ieg forwinde, | min sorrig kant jeg forvinde, |
| for Gudt kandt snarlig wende omkring, | for Gud kant snarlig vende omkring, |
| huadt menisken haffuer y synde; | hvad mennesken haver i sinde; |
| forwden Gudz raad gieller ingen anslag | foruden Guds råd gælder ingen anslag |
| lønlig eller obenbarlig, [2] Rimet kræver "obenbare". | lønlig eller åbenbarlig, |
| haffuer ieg dett icke føre wist, | haver jeg det ikke førre vidst, |
| da kandt ieg det nu forfare. | da kant jeg det nu forfare. |
3 | |
| Dett ieg haffuer loffuit er icke forglemt | det jeg haver lovet er ikke forglemt |
| j [3] Fejl for "ieg". tencker der ydelig paa, | I tænker der idelig på, |
| dog stander dett y Guds weldige handt, | dog stander det i Guds vældige hånd, |
| om ieg det holle maa; | om jeg det holde må; |
| det war, ieg skulle hannom elske, | det var, jeg skulle hannum elske, |
| y ære att haffue hannom kier, | i ære at have hannum kær, |
| for alle de menniske Gud haffuer skabtt, | for alle de menneske Gud haver skabt, |
| skulle handt den kiereste were. | skulle han den kæreste være. |
4 | |
| Alle myn løffte wil ieg och holle, | alle min løfte vil jeg og holde, |
| om Gud wil were mig god, | om Gud vil være mig god, |
| tyll døden skall offuer mig wolde, | til døden skal over mig volde, |
| dog er det mange emodt; | dog er det mange imod; |
| vden aarsag ieg aldrig forwalde [4] dvs. svigte. wil | uden årsag jeg aldrig ******** vil |
| den troff ieg haffuer dig jett, | den tro jeg haver dig jæt, |
| och føre ieg skulle dett tencke, | og førre jeg skulle det tænke, |
| før wille ieg fortøre [5] Fejl for fortørne. mit slegtt. | før ville jeg fortørne mit slægt. |
5 | |
| Thu were mig huld, som ieg er deg, | du være mig huld, som jeg er dig, |
| myn ennist wdualdt for alle, | min enest udvalgt for alle, |
| da legis den lyff [6] dvs. Løfte? y graffuen med mig, | da lægges den liv i graven med mig, |
| ieg wil dig aldrig wndfalde; | jeg vil dig aldrig undfalde; |
| men ind[-]til døden holle myn ordt, | men indtil døden holde min ord, |
| om Gud wil giffue mig naade, | om Gud vil give mig nåde, |
| tuill aldrig der[-]paa, myn fortrodt [7] dvs. betroede, fortrolige. wen, | tvivl aldrig derpå, min fortrot ven, |
| for hierted skalt du raade. | for hjertet skalt du råde. |
6 | |
| Wilt du giøre, huad [mig] [8] mangler er kiert, | vilt du gøre, hvad [*] er kært, |
| saa skye alle klaffers munde, | så sky alle klaffers munde, |
| ieg widt wel den, [9]+1: maaske Fejl for "dem der". du siger møgit gott, | jeg ved vel den, du siger meget godt, |
| møgen wløcke wil dy os wende; [10] dvs. unde. | megen ulykke vil de os vende; |
| stodt wor lycke y deris handt, | stod vor lykke i deres hånd, |
| os kom wløcken til hende, | os kom ulykken til hænde, |
| dy skilde os adh, det wy findis alder, | de skille os ad, det vi findes aller, |
| ieg wed ey støre elende. | jeg ved ej større elende. |
7 | |
| Hiertte[-]allerkierest, beuare dig Gud, | hjerteallerkærest, bevare dig Gud, |
| ingen menniske lad dig forføre, | ingen menneske lad dig forføre, |
| der leffuer ingen til, dig kandt fortrenge, | der lever ingen til, dig kant fortrænge, |
| forwist skalt du det spøre; | forvist skalt du det spørge; |
| aller kandt ieg haffue dig saa kier, | aller kant jeg have dig så kær, |
| du est jo mere werdt, | du est jo mere værd, |
| y alle de maade der eren belanger | i alle de måde der æren belanger |
| ieg giør huadt dig er kiert. | jeg gør hvad dig er kært. |
8 | |
| Ganske lenge er dett syden, wy ware till[-]samen, | ganske længe er det siden, vi vare tilsammen, |
| dett wedst du well myn wen, | det vedst du vel min ven, |
| meg forlengis aff ganske hiartte ttill deg, | mig forlænges af ganske hjerte til dig, |
| dett wy motte findis ygen; | det vi måtte findes igen; |
| for al den adellig ere deg føll [11] dvs. følger. | for al den adelig ære dig følg |
| du holle din løffte och ord, | du holde din løfte og ord, |
| nesth Gud och eren lignis intid wed deg, | næst Gud og æren lignes intet ved dig, |
| dy dage ieg leffuer paa iorden. [12] dvs. "iord" (∼ "ord"). | de dage jeg lever på jorden. |