Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 34
Side: 43 v
Titel: (At jeg elendig af hjertet er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 190 a III 109-111
Kommentar: V 273-274


1
Dett ieg elendig aff hiertet er det jeg elendig af hjertet er
bedrøffuit aff mod och synde, bedrøvet af mod og sinde,
aarsagen der[-]til wed ingen wden Gud, årsagen dertil ved ingen uden Gud,
som er dett mectig att foruænde; som er det mægtig at forvende;
den rige Gud som haffuer den mactt den rige Gud som haver den magt
altingist att styre och raade, altingest at styre og råde,
ladt det icke skee effter wuenners agtt, lad det ikke ske efter uvenners agt,
saa lidet da er deris naade. så lidet da er deres nåde.

2
Raad Gud, och
[1] dvs. at.
lycken giør mig bystandt,
 
råd Gud, og lykken gør mig bistand,
myn sorrig kandt ieg forwinde, min sorrig kant jeg forvinde,
for Gudt kandt snarlig wende omkring, for Gud kant snarlig vende omkring,
huadt menisken haffuer y synde; hvad mennesken haver i sinde;
forwden Gudz raad gieller ingen anslag foruden Guds råd gælder ingen anslag
lønlig eller obenbarlig,
[2] Rimet kræver "obenbare".
 
lønlig eller åbenbarlig,
haffuer ieg dett icke føre wist, haver jeg det ikke førre vidst,
da kandt ieg det nu forfare. da kant jeg det nu forfare.

3
Dett ieg haffuer loffuit er icke forglemt det jeg haver lovet er ikke forglemt
j
[3] Fejl for "ieg".
tencker der ydelig paa,
 
I tænker der idelig på,
dog stander dett y Guds weldige handt, dog stander det i Guds vældige hånd,
om ieg det holle maa; om jeg det holde må;
det war, ieg skulle hannom elske, det var, jeg skulle hannum elske,
y ære att haffue hannom kier, i ære at have hannum kær,
for alle de menniske Gud haffuer skabtt, for alle de menneske Gud haver skabt,
skulle handt den kiereste were. skulle han den kæreste være.

4
Alle myn løffte wil ieg och holle, alle min løfte vil jeg og holde,
om Gud wil were mig god, om Gud vil være mig god,
tyll døden skall offuer mig wolde, til døden skal over mig volde,
dog er det mange emodt; dog er det mange imod;
vden aarsag ieg aldrig forwalde
[4] dvs. svigte.
wil
 
uden årsag jeg aldrig ******** vil
den troff ieg haffuer dig jett, den tro jeg haver dig jæt,
och føre ieg skulle dett tencke, og førre jeg skulle det tænke,
før wille ieg fortøre
[5] Fejl for fortørne.
mit slegtt.
 
før ville jeg fortørne mit slægt.

5
Thu were mig huld, som ieg er deg, du være mig huld, som jeg er dig,
myn ennist wdualdt for alle, min enest udvalgt for alle,
da legis den lyff
[6] dvs. Løfte?
y graffuen med mig,
 
da lægges den liv i graven med mig,
ieg wil dig aldrig wndfalde; jeg vil dig aldrig undfalde;
men ind[-]til døden holle myn ordt, men indtil døden holde min ord,
om Gud wil giffue mig naade, om Gud vil give mig nåde,
tuill aldrig der[-]paa, myn fortrodt
[7] dvs. betroede, fortrolige.
wen,
 
tvivl aldrig derpå, min fortrot ven,
for hierted skalt du raade. for hjertet skalt du råde.

6
Wilt du giøre, huad [mig]
[8] mangler
er kiert,
 
vilt du gøre, hvad [*] er kært,
saa skye alle klaffers munde, så sky alle klaffers munde,
ieg widt wel den,
[9]+1: maaske Fejl for "dem der".
du siger møgit gott,
 
jeg ved vel den, du siger meget godt,
møgen wløcke wil dy os wende;
[10] dvs. unde.
 
megen ulykke vil de os vende;
stodt wor lycke y deris handt, stod vor lykke i deres hånd,
os kom wløcken til hende, os kom ulykken til hænde,
dy skilde os adh, det wy findis alder, de skille os ad, det vi findes aller,
ieg wed ey støre elende. jeg ved ej større elende.

7
Hiertte[-]allerkierest, beuare dig Gud, hjerteallerkærest, bevare dig Gud,
ingen menniske lad dig forføre, ingen menneske lad dig forføre,
der leffuer ingen til, dig kandt fortrenge, der lever ingen til, dig kant fortrænge,
forwist skalt du det spøre; forvist skalt du det spørge;
aller kandt ieg haffue dig saa kier, aller kant jeg have dig så kær,
du est jo mere werdt, du est jo mere værd,
y alle de maade der eren belanger i alle de måde der æren belanger
ieg giør huadt dig er kiert. jeg gør hvad dig er kært.

8
Ganske lenge er dett syden, wy ware till[-]samen, ganske længe er det siden, vi vare tilsammen,
dett wedst du well myn wen, det vedst du vel min ven,
meg forlengis aff ganske hiartte ttill deg, mig forlænges af ganske hjerte til dig,
dett wy motte findis ygen; det vi måtte findes igen;
for al den adellig ere deg føll
[11] dvs. følger.
 
for al den adelig ære dig følg
du holle din løffte och ord, du holde din løfte og ord,
nesth Gud och eren lignis intid wed deg, næst Gud og æren lignes intet ved dig,
dy dage ieg leffuer paa iorden.
[12] dvs. "iord" (∼ "ord").
 
de dage jeg lever på jorden.