Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 31
Side: 39 r
Titel: Bejlersvenden
Trykt: T
Udgivet i: DV: 80 Aa II 150-152
Kommentar: V 12
1 | |
| "God suend, du skaltt mit ærinde borttffarinnde, [1] I udg.: "borttffare". | "god svend, du skalt mit ærinde bortfarende, |
| du giiør som ieg thiig lerer: | du gør som jeg dig lærer: |
| i[-]huor thw kommer blanntt fruer eller møer, | ihvor du kommer blandt fruer eller møer, |
| tu føwe thine ordtt mett ere; | du føje dine ord med ære; |
| dine ord kunnde the well mercke, | dine ord kunne de vel mærke, |
| vdj snillenn thale tha prøffue the thiig, | udi snilden tale da prøve de dig, |
| och icke wdj drickenn then stercke." | og ikke udi drikken den stærke." |
2 | |
| Denn ungersuend skiiber sin snecke fraa lannd | den ungersvend skiber sin snekke fra land |
| mett gotz och gode ware, | med gods og gode vare, |
| oc saa sellger hannd thennd salthe sø | og så sejler han den salte sø |
| emodtt enn spegell saa klar; | imod en spejel så klar; |
| hannd kaste sitt acker paa sannd, | han kaste sit anker på sand, |
| och saa ganger [2] senere rettet til gaaer. hannd vdj høgit[-]lofftt | og så ganger han udi højetloft |
| for fruer och iomfruer att stannde. | for fruer og jomfruer at stande. |
3 | |
| "Hell [3] <dvs.> Hil, egl. = hel Adj. siider i fruer och stollte iomfruer, | "hel sidder I fruer og stolte jomfruer, |
| baade møer och høffuiiske quinde, | både møer og høviske kvinde, |
| min herre hannd haffuer mig thill ether sennd, | min herre han haver mig til eder sendt, |
| atti ville hannom wentis enn sinnde | at I ville hannum ventes en sinde |
| alt wnder en linnd saa grønn; [4]L. 5-7: teksten giver ingen Rim og er her forvansket. | alt under en lind så grøn; |
| tha wille hannd giøre thett for etthers skylldtt | da ville han gøre det for eders skyld |
| thennd stercke byllge att bryde." | den stærke bølge at bryde." |
4 | |
| "Haff tack, faffuer ungersuend, | "hav tak, fager ungersvend, |
| altt for thinn stor [5]+1: I udg.: "store". och møde, | alt for din stor *** møde, |
| thw beder thinn herre hand schriffther sig, | du beder din herre han skrifter sig, |
| alltt før hannd ganger thill døde; | alt før han ganger til døde; |
| ieg siger thiig thett forwthenn ald falsk, | jeg siger dig det foruden al falsk, |
| och thett skeer ennd [før] [6] mangler maanitz[-]dag, | og det sker end [*] månedsdag, |
| ieg lader hannom sla hoffueditt fraa hals." | jeg lader hannum slå hovedet fra hals." |
5 [7] Rim mangler i Slutn. af Verset. | |
| "Minn herre hand er saa onnd att slaa, | "min herre han er så ond at slå, |
| hannd riider saa nødigtt ene, | han rider så nødigt ene, |
| menn hannd riider mett sinne brødre vij | men han rider med sine brødre syv |
| och huer mett fempthen suenne." | og hver med femten svende." |
| "Thw thør hannom icke saa rossze, | "du tør hannum ikke så rose, |
| mangen riider rannck wnnder rødenn skiold, | mangen ridder rank under røden skjold, |
| bliffuer slagen paa halszenn thennd haarde." | bliver slagen på halsen den hårde." |
6 | |
| Saa fiick ieg uenndt hinndis hw omkring | så fik jeg vendt hendes hu omkring |
| altt mett min snilde thale; | alt med min snilde tale; |
| thennd iomfrw hunn kaster baade sax och søm, | den jomfru hun kaster både saks og søm, |
| hunn siunger [8] I udg.: "siunger". [9] DVs læsning "sin[ger]" er forkert. som en nachtergalle. | hun synger som en nattergale. |
| Saa fulde hunn suenden thill snecke; | så fulgte hun svenden til snekke; |
| och thett skede ennd for minatz[-]thid, | og det skete end før midnatstid, |
| the soffuit baade wnder itt thecke. | de sovet både under et tække. |
7 | |
| "Før hagde ieg troiit, att himmelen skulle brøstiitt, | "før havde jeg troet, at himmelen skulle bristet, |
| thett stiernner skulle falle thill iordtt, | det stjerner skulle falde til jord, |
| før nogenn hannd skulle i alld werdenn were thill, | før nogen han skulle i al verden være til, |
| ther mig skulle lockit mett ord | der mig skulle lokket med ord |
| fraa wenner och frenndernne mine." | fra venner og frænderne mine." |
| Men slegthen hunn skeer saa ilde ther[-]weedtt | men slægten hun sker så ilde derved |
| oc selffuer sørger hun saare. | og selver sørger hun såre. |
8 | |
| Ieg tacker min fader och moder, | jeg takker min fader og moder, |
| the haffue migh erligenn hollit, | de have mig ærligen holdet, |
| menn er her nu komit nogit annditt eblanntt, | men er her nu kommet noget andet iblandt, |
| tha haffuer ieg selffuer thett wolditt | da haver jeg selver det voldet |
| alltt mett min møgenn wsniillde; | alt med min megen usnilde; |
| i[-]huiilkenn som liuder paa huer manndtz raadtt, | ihvilken som lyder på hver mands råd, |
| saa offthe tha farer hannd ilde. | så ofte da farer han ilde. |
1 | |
| alt for silde. | *** *** *****. |