Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 30
Side: 35 v
Titel: Folke Lovmandsøn og Dronning Helvig
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 178 Bc (Ba: III 702-703)
Kommentar: III 709-711a, 714
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
Visen er fra ca. 1570 (jf. kommentar i DgF).
I højre margin er der lodret angivet en ulæselig tekstlinie med utydeligt blæk.
I denne viseversion anvendes strofe 10-12 også som strofe 21-23 med få variationer i ordvalg og rim (jf. kommentar i DgF).


[1]
[1] Strofens sidste linie afsluttes med et antal prikker linien ud.
Falckor hannd thienner wdj konningenns | Gaard, Folkvard han tjener udi konningens gård,
Baade for heder oc Ere, både for hæder og ære,
Ridder, och | Suenne, Iomfruer oc møer, ridder, og svende, jomfruer og møer,
The haffue hannom
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "han-nom".
Ideligenn
[3] <dvs.> inderlig, udelukkende, alene.
kiere,
 
de have hannum ideligen kære,
:: Ieg siger theg falckor | att thw skaltt Landett rømme:. | :::: jeg siger dig Folkvard at du skalt landet rømme:. ::

[2]
Hannom Wnntte well bode Iomfruer oc møer, |  hannum undte vel både jomfruer og møer,
oc ther[-]tiill gode qiunnde, og dertil gode kvinde,
Oc mest hinn dronninng
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "dron-ninng".
frw helleuig,
 
og mest hin dronning fru Hellevig,
Saa idelig thienntte | hannd hinnde, så idelig tjente han hende,
:: Ieg siger teg Fackor:
[5] Der mangler et "l" i navnet.
a: t: s: l: r:. | ::
:: jeg siger dig Folkvard: *: *: *: *: *:. ::

[3]
Och mest hinn dronning Frw helleuig, og mest hin dronning fru Hellevig,
hannd | thienntte hinne idelig nest, han tjente hende idelig næst,
hannd kunnde thet | ocsaa aff hinne forthienne han kunne det også af hende fortjene
at t hunn wntte | Falckor best, at det hun undte Folkvard bedst,
:: Ieg siger teg Falckor: a: th: s: l: r:. | :::: jeg siger dig Folkvard: *: **: *: *: *:. ::

[4]
Lenge stod konning her magnus, længe stod konning her Magnus,
oc tenckte wed | seg alene, og tænkte ved sig alene,
oc huj monne Falckor louffmandsøn |  og hvi monne Folkvard Lovmandsøn
the Fruer oc Iomfruer Saa thienne, de fruer og jomfruer så tjene,
:: Ieg | siger teg Falckor att thw skaltt landet rømme. | [sideskift] :::: jeg siger dig Folkvard at du skalt landet rømme. ::

[5]
Thett tha suarede thennd lidenn smaa[-]drenngt, |  det da svarede den liden smådreng,
Som konningenn stod allernest, som konningen stod allernæst,
Thett wolder
[6] Orddeling ved linjeskift i hs.: "wol-der".
dronninng Frw helleuig,
 
det volder dronning fru Hellevig,
hunn wnnder | Falckor best, hun under Folkvard bedst,
:: Ieg siger teg falckor. a: t: s: l: r:. | :::: jeg siger dig Folkvard. *: *: *: *: *:. ::

[6]
Thett wor konning her Magnus, det var konning her Magnus,
hannd kalder
[7] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kal-der".
aff suenne tho,
 
han kalder af svende to,
i beder Falckor louffmandzønn
[8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "louff-mandzønn".
 
I beder Folkvard Lovmandsøn
wdj Stuenn Ind fore meg gaa, |  udi stuen ind fore mig gå,
:: Ieg Siger teg Falckor att thw S: L: R:. | :::: jeg siger dig Folkvard at du *: *: *:. ::

[7]
Høre thw Falckor Louffmandzønn, høre du Folkvard Lovmandsøn,
Thw | Est enn wnngersuennd finn, du est en ungersvend fin,
thw haffuer | werritt wdj fruerstuenn, du haver været udi fruerstuen,
Lertt tugtt | wdaff dronninngenn minn, lært tugt udaf dronningen min,
:: I: s: t: f: a: t: s: l: r:. | :::: *: *: *: *: *: *: *: *: *:. ::

[8]
So hielpe meg Gudt som offuenn er, så hjælpe mig Gud som oven er,
aff | Sorrig oc alld minn nød, af sorrig og al min nød,
Icke er dronninng | Frw helleuig this wer, ikke er dronning fru Hellevig des værd,
paa minn orsage | Saa wiill Ieg døø, på min årsage så vil jeg dø,
:: I: S: t: F: a:
[9] Efter dette bogstav burde følge et "t" for "thw" (jf. de øvrige omkvæd).
S: L: R:. | [sideskift] ::
:: *: *: *: *: *: *: *: *:. ::

[9]
[10] Til venstre for strofens første linie er angivet romertal "I".
Thager i nw Falckor Louffmanndzønn, tager I nu Folkvard Lovmandsøn,
och | ruller hannom wdj enn thønde, og ruller hannum udi en tønde,
Giffuer | agtt paa Frwer oc Iomfruer, giver agt på fruer og jomfruer,
huilcke falckor | monne best wnnde, hvilke Folkvard monne bedst unde,
:: I: s: t: F: A: th: s: l: R:. | :::: *: *: *: *: *: **: *: *: *:. ::

[10]
Dronningenn taler tiill konninng her Magnus, |  dronningen taler til konning her Magnus,
wdj hinndis skarlagenn rød, udi hendes skarlagen rød,
i Sige megh | Edelige herre, I sige mig ædelige herre,
om Falckor for minn skÿlld | skall døø, om Folkvard for min skyld skal dø,
:: I: S: T: F: A: T: S: L: R:. | :::: *: *: *: *: *: *: *: *: *:. ::

[11]
Siger meg dronning Frw helleuig siger mig dronning fru Hellevig
paa etthers | thro oc loffue, på eders tro og love,
huad heller wiille i hosz | Falckors siide, hvad heller ville I hos Folkvards sidde,
eller i wiill hosz oss soffue, |  eller I vil hos os sove,
:: Ieg siger teg Falckor, Att thw skaltt landet rømme. | :::: jeg siger dig Folkvard, at du skalt landet rømme. ::

[12]
I ere kierist wdj minn hw I ere kærest udi min hu
for nogen wertzens | Mannd, for nogen verdsens mand,
alle the ridder som etther thienner, |  alle de ridder som eder tjener,
for etthers skÿlld Ieg thennom wellannd, |  for eders skyld jeg dennum vel and,
:: Ieg siiger theg Falckor, Att thw skalt landet R:. | [sideskift] :::: jeg siger dig Folkvard, at du skalt landet *:. ::

[13]
[11] Til venstre for strofens første linie er angivet et total.
Ther Falckor wdj thøndenn spranng, der Folkvard udi tønden sprang,
hannd | glemtte huerckenn tugtt eller sinnde, han glemte hverken tugt eller sinde,
hand | Bød godenatt dronning Frw helleuig, han bød godenat dronning fru Hellevig,
hindes | møer oc alle hinndis quinnde hendes møer og alle hendes kvinde
:: I: s: t: f: a: s: l: r:. | :::: *: *: *: *: *: *: *: *:. ::

[14]
Ieg Beder Etther dronninng Frw helleuig, jeg beder eder dronning fru Hellevig,
i | Ere enn dronning Saa riig, I ere en dronning så rig,
i[-]nar attj spørge | att Ieg er død, inår at I spørge at jeg er død,
Attj klede mitt ligh, at I klæde mit lig,
:: Iegh | Siger teg Falckor, Att skaltt landett rømme:. | :::: jeg siger dig Folkvard, at skalt landet rømme:. ::

[15]
Dronningenn stannder paa helsingborge dronningen stander på Helsingborge
oc | Liuder hunn oppa, og lyder hun oppå,
Oc høre hunn klockernne | sammetiid, og høre hun klokkerne samme tid,
for herre karlls
[12] Ifølge konteksten burde det være Falckors lig.
lig att gaa, |
 
for herre Karls lig at gå,
:: Ieg siger teg Falckor, Att thw skaltt landet rømme. | :::: jeg siger dig Folkvard, at du skalt landet rømme. ::

[16]
Thett wor dronninng Frw helleuig, det var dronning fru Hellevig,
hunn | kallder aff Suenne tho, hun kalder af svende to,
i lede minn ganger | aff staldenn wde I lede min ganger af stalden ude
i legge guld[-]sadell ther[-]oppaa | , I lægge guldsaddel deroppå,
:: Ieg siger theg Falckor, A: th: s: l: R:. | [sideskift] :::: jeg siger dig Folkvard, *: **: *: *: *:. ::

[17]
Leder minn gannger aff staldenn leder min ganger af stalden
oc legger | Guldsadell oppaa, Ieg wiill riide tiill kirke |  og lægger guldsaddel oppå, jeg vil ride til kirke
Oc see paa falckors bord,
[13] <dvs.> båre.
 
og se på Folkvards bår,
:: Ieg siger tegh | Falckor att thw skaltt Lanndett rømme:. | :::: jeg siger dig Folkvard at du skalt landet rømme:. ::

[18]
Aldrig hørde Ieg enn Ridder, aldrig hørte jeg en ridder,
ther
[14] Der er tilsyneladende et forkortelsestegn over r'et.
mere ere | fick,
 
der mere ære fik,
Dronningenn wdaff dannemarck, |  dronningen udaf Dannemark,
hunn for hanns Ligbord gick, hun for hans ligbår gik,
:: Ieg siger |
[15] Der er tilsyneladende et forkortelsestegn over r'et.
teg Falckor att thw skaltt Landett rømme. | ::
:: jeg siger dig Folkvard at du skalt landet rømme. ::

[19]
Thett wor dronninng Frw helleuig, det var dronning fru Hellevig,
hunn stoed | offuer Falckors graff, hun stod over Folkvards grav,
Othe punnd aff thet | røde guld, otte pund af det røde guld,
hunn the fattigge for herre Falkor | gaff, hun de fattige for herre Folkvard gav,
:: Ieg siger teg Falckor, A: T: S: L: R:. | :::: jeg siger dig Folkvard, *: *: *: *: *:. ::

[20]
Thett wor dronning Frw helleuig, det var dronning fru Hellevig,
hunnd | setther seg paa sinn hest. hun sætter sig på sin hest.
Saa red hunnd tiill | Slottet egenn, så red hun til slottet igen,
oc sorrigenn wor hinde nest |  og sorrigen var hende næst
:: Ieg siger teg Falckor att thw skalltt landet rømme. | [sideskift] :::: jeg siger dig Folkvard at du skalt landet rømme. ::

[21]
Thett wor dronning Frw helleuig det var dronning fru Hellevig
hunn kom | tiill Slottenns portt, hun kom til slottens port,
wde stoed konninng her | Magnus, ude stod konning her Magnus,
hannd saae paa hinne wellsurtt, |  han så på hende vel surt,
:: Ieg siger teg Falckor, Att thw skaltt landet rømme:. | :::: jeg siger dig Folkvard, at du skalt landet rømme:. ::

[22]
Were i well[-]kommenn dronninng Frw helleuig, |  være I velkommen dronning fru Hellevig,
i ere enn dronninng saa rig, I ere en dronning så rig,
haffue i nw | weritt tiill kircke, have I nu været til kirke,
oc Iored herre falckors
[16] Der har tilsyneladende fejlagtigt stået "Karls", hvilket er blevet rettet til "Falckors", idet der over linien ses tilføjet "fal=", mens resten af ordet "ckors" er skrevet på linien.
lig, |
 
og jordet herre Folkvards lig,
:: Ieg siiger teg Falckor, Att thw skaltt landet rømme:. | :::: jeg siger dig Folkvard, at du skalt landet rømme:. ::

[23]
[17] Til venstre for strofens første linie er angivet et tretal.
Siger i meg konninng her magnus, siger I mig konning her Magnus,
wdj | Etthers skarlagenn huid, udi eders skarlagen hvid,
skulle Falckor | Loffmanndzønn skulle Folkvard Lovmandsøn
for minn skÿlld were nw | lig, for min skyld være nu lig,
:: Ieg [sige]r
[18] Ordet er udvisket.
teg Falckor, Att thw skalt landet rømme:. | ::
:: jeg * dig Folkvard, at du skalt landet rømme:. ::

[24]
Siger i meg oc Dronning Frw helleuig, siger I mig og dronning fru Hellevig,
Ieg | Beder Etther siger meg sanndt, jeg beder eder siger mig sand,
om Falckor | wor etther kierist, om Folkvard var eder kærest,
for nogenn adels[-]mannd, |  for nogen adelsmand,
:: Ieg siger teg falckor att thw skaltt landet rømme,. | [sideskift] :::: jeg siger dig Folkvard at du skalt landet rømme,. ::

[25]
I ere kierist wdj minn hw I ere kærest udi min hu
for nogenn wdij | werdenn er, for nogen udi verden er,
Oc alle the ridder Som etther | thienn, og alle de ridder som eder tjen,
for etthers skÿlld
[19] Ordet er tilføjet over linien sandsynligvis med skriverens hånd.
haffuer Ieg thennom ker, |
 
for eders skyld haver jeg dennum kær,
:: Iegh siger teg Falckor att thw skalt landet rømme:. | :::: jeg siger dig Folkvard at du skalt landet rømme:. ::

[26]
[20] Under denne sidste strofe er angivet en latinsk sentens om en sjælden (mørk) fugl. Det er uvist om den kan have nogen forbindelse med navnet på visens hovedperson "Falckor" (falken).
Icke hunnd gred oc icke hunn lo, ikke hun græd og ikke hun lo,
Saa mannigfuld
[21] Orddeling ved linjeskift i hs.: "man-nigfuld".
wor hindis harm,
 
så mannigfold var hendes harm,
Thend første natt | hunn hosz konningenn laa, den første nat hun hos konningen lå,
hun døde i hans arm |  hun døde i hans arm
:: Ieg siger teg falckor, Att thw skaltt lanndene rømme, | [sideskift] :::: jeg siger dig Folkvard, at du skalt landene rømme, ::