Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 28
Side: 33 r
Titel: (Verdens glæde er svigefuld)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 259 a III 208-209
Kommentar: V 369
1 | |
Werdzenns glede er suigefuld, | verdsens glæde er svigefuld, |
beblenndett mett møgenn waade, [1] dvs. Ulykke. | beblandet med megen våde, |
aff thennd hinn andenn skulle were huld | af den hin anden skulle være huld |
bliffuer mannigenn snaristhe forraadett; | bliver mannigen snareste forrådet; |
thÿ troskab agtis nw saa rinnge enn tinng | thi troskab agtes nu så ringe en ting |
bode eblanntt mannd oc quinder, | både iblandt mand og kvinder, |
lede seg nu all werdenn omkrinng, | lede sig nu al verden omkring, |
saa seldenn thu throskab befinnder. | så sjælden du troskab befinder. |
2 | |
Trofasthed forwdenn suig | trofasthed foruden svig |
er selsom i tisse lannde, | er sælsom i disse lande, |
huo elskou kannd bere himmeliig, | hvo elskov kan bære hemmelig, |
thennd kommer hannom well till hannde; | den kommer hannum vel til hånde; |
hannd tenncker ther[-]paa wdj allenn stund | han tænker derpå udi allen stund |
thennd saa att føye mett liste, | den så at føje med liste, |
sinn wen att suige rett ingenlunnd, | sin ven at svige ret ingenlund, |
før skulle hanns hiertter brysthe. | før skulle hans hjerter briste. |
3 | |
Were segh enthenn quinnde eller mannd, | være sig enten kvinde eller mand, |
sinn wenn haffuer kierist wdj sinnde, | sin ven haver kærest udi sinde, |
hand thett rett ingennlunnde dylge kannd, | han det ret ingenlunde dølge kan, |
thett giffuer seg well tiilkiennde; | det giver sig vel til kende; |
hanndh skall thett thee, [2] dvs. vise. om hannd er wee, | han skal det te, om han er ve, |
huo thett kannd retteligen agtthe, | hvo det kan retteligen agte, |
saa offthe hannd fanger sinn kierist att see, | så ofte han fanger sin kærest at se, |
thett kiender [3] Fejl for "kiendes". well paa hanns fagtthe. | det kender vel på hans fagte. |
4 | |
Lade sige och tale ehuo som wiill, | lade sige og tale ihvo som vil, |
the haffue icke andett att giøre | de have ikke andet at gøre |
som sette theris løst oc sinnd ther[-]tiill, | som sætte deres lyst og sind dertil, |
att the kunde faa att føre; [4] dvs. sladre. | at de kunne få at føre; |
huad wiille the sige, the maa well thie, | hvad ville de sige, de må vel tie, |
wtack bliffuer alld theriis baade, [5] dvs. Fortjeneste. | utak bliver al deres både, |
the skulle dog aldrig thennd dag opbie, | de skulle dog aldrig den dag opbie, |
iegh skall minn kierist forlade. | jeg skal min kærest forlade. |
5 | |
Skall troskab finndiis, som føre er sagtt, | skal troskab findes, som førre er sagt, |
oc mynn kierist wiill meg ey suige, | og min kærest vil mig ej svige, |
iegh elsker hinne enist aff hu oc magtth | jeg elsker hende enest af hu og magt |
offuer alle, bode fattige oc riige; | over alle, både fattige og rige; |
thend Gud, som altinng haffuer wdj wold | den Gud, som alting haver udi vold |
oc ene skall styre oc raade, | og ene skal styre og råde, |
befaller ieg minn kierist thuszindfold, | befaler jeg min kærest tusindfold, |
hannd wochtte hinndis liff frann waade. [6] dvs. Ulykke. | han vogte hendes liv fra våde. |