Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 23
Side: 28 v
Titel: (Hvor jeg mig end vender, er jeg elendig)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 189 III 108-109
Kommentar: V 273
1 | |
| Ihuor ieg meg wennder, er ieg elennde, | ihvor jeg mig vender, er jeg elende, |
| mitt hierte er kommerfultt, [1] Komma efter Linjen bør slettes. | mit hjerte er kummerfuldt, |
| for thennd ther meg skall trøstenn giffue, | for den der mig skal trøsten give, |
| hannd haffuer mitt hiertte j wold; | han haver mit hjerte i vold; |
| iegh wed hanns wilge att were saa god, | jeg ved hans vilje at være så god, |
| ieg wiill end icke offuer hannom kiere, | jeg vil end ikke over hannum kære, |
| the ere saa mannge oss giør emod, | de ere så mange os gør imod, |
| wor sorrig the gierne formere. | vor sorrig de gerne formere. |
2 | |
| Thennd ieg wiill prisze oc loffue, | den jeg vil prise og love, |
| hand er min høgiste trøst, | han er min højeste trøst, |
| wore thett j hanns formue, | vare det i hans formue, |
| hand giorde meg sorrig[-]løsz; | han gjorde mig sorrigløs; |
| Herre Gud, thw wedst huad glede ieg for, | Herre Gud, du vedst hvad glæde jeg får, |
| nar ieg monne hannom finnde, | når jeg monne hannum finde, |
| alld minn sorrig hunn seg forgaar, | al min sorrig hun sig forgår, |
| mith hoff [2] dvs. Hu, Sind. gleder alle mine sinnde. | mit hu glæder alle mine sinde. |
3 | |
| Meg tyckes thett wor enn sorgefuld stunnd, | mig tykkes det var en sorgefuld stund, |
| ther wÿ skulde skillis att, [3]L. 2-4: forvansket, da Rim mangler | der vi skulle skilles ad, |
| minn glede hund wendhes tiill sorrig egenn | min glæde hun vendtes til sorrig igen |
| bode i minn hw, mod oc sinde; | både i min hu, mod og sinde; |
| ieg hobis, ieg motte enn leffue thenndh dagh | jeg håbes, jeg måtte end leve den dag |
| thett er minn største begiere, | det er min største begære, |
| att ieg motte glede for sorrigenn faa | at jeg måtte glæde for sorrigen få |
| oc ideligen hosz hannom were. | og ideligen hos hannum være. |