(Den tid og stund gøres mig så lang)

1
Thennd tiid oc stunnd hunn giøris meg langh,	den tid og stund hun gøres mig lang,
minn kierist wiill icke komme tiill land;	min kærest vil ikke komme til land;
j alltt mitt hiertte berer ieg stor thuanng,	i alt mit hjerte bærer jeg stor tvang,
thett siger ieg paa minn sannd;	det siger jeg på min sand;
skall thett ennd saa lenge were,	skal det end så længe være,
att ieg hinnde icke kanndh finnde,	at jeg hende ikke kan finde,
tha maa ieg gledenn offuergiffue,	da må jeg glæden overgive,
stor sorrigh maa meg thuinnge.	stor sorrig må mig tvinge.
2
Thett siste sinnde wij skiildtis att,	det sidste sinde vi skiltes ad,
hunn loffuitt,	hun lovet,
att wij skulle finndiis fuld[-]snartt,	at vi skulle findes fuldsnart,
ieg tordhe ther icke paa thuile;	jeg turde der ikke på tvivle;
saa snarligenn bød ieg hinnde gode[-]natt,	så snarligen bød jeg hende godenat,
hunn wor alene mitt hiertthenns skatt;	hun var alene mit hjertens skat;
strax kom staar lenngelsze oc bleff minn gest,	straks kom stor længelse og blev min gæst,
sidenn wor meg sorrig oc omhw nest.	siden var mig sorrig og omhu næst.
3
Hunn er nw frann meg saa lanng enn wey,	hun er nu fra mig så lang en vej,
att ieg icke tiill hinnde kannd spørge	at jeg ikke til hende kan spørge
enthen mett bud oc ey mett breff,	enten med bud og ej med brev,
huad skall ieg ther[-]tiill giøre;	hvad skal jeg dertil gøre;
wore hunn ennd tuszinnde mile frann meg,	vare hun end tusinde mile fra mig,
iegh wiilde hinnde aldrig forgette,	jeg ville hende aldrig forgætte,
hunn skall meg aldrig aff sinnde gaa,	hun skal mig aldrig af sinde gå,
oc thett wiill ieg hinde iette.	og det vil jeg hende jætte.
4
Saa offtthe maa ieg thett begiere,	så ofte må jeg det begære,
atth wij motthe tiill[-]sammenn bliffue,	at vi måtte tilsammen blive,
ieg wed, att thett kannd icke skee saa kortt,	jeg ved, at det kan ikke ske så kort,
thett hoff maa iegh offuergiffue;	det håb må jeg overgive;
menn mannd skall ingenn tinngh forsuerge	men man skal ingen ting forsværge
enthenn nw eller nogenn sinnde,	enten nu eller nogen sinde,
end haffuer føre skeedtt, thett saa wnnderligtth haffuer werritt,	end haver førre sket, det så underligt haver været,
thett kannd mannd mangestedz finnde.	det kan man mangesteds finde.
5
Ieg haffuer hinnde wdj mitt hiertte kier	jeg haver hende udi mit hjerte kær
for alle wertzens quinde,	for alle verdsens kvinde,
huad heller hunn er fier eller ner,	hvad heller hun er fjern eller nær,
Christ lade meg hinnde snartt finde;	Krist lade mig hende snart finde;
ieg haffuer hinndes hiertte saa offtte forsøgt,	jeg haver hendes hjerte så ofte forsøgt,
thij er minn sorrig mett glede forøgtt,	thi er min sorrig med glæde forøgt,
iegh wed thennd icke wdj werden tiill,	jeg ved den ikke udi verden til,
ther ieg mitt sind tiilsette wiill,	der jeg mit sind til sætte vil,
wdenn tiill hinde aldene,	uden til hende alene,
hun kand all minn sorrig tiill glede foruennde.	hun kan al min sorrig til glæde forvende.

Den ældste danske viseoverlevering