Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 18
Side: 23 v
Titel: (Lov bør skønnen ungersvend)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 177 III 93-94
Kommentar: V 255
Generelle oplysninger: Visen er indskreven 1562 af Birte Rud fra Møgelkær v. Horsens, g. 11/11 1562 med Rigskansler Axel Urne. Efter sidste Vers: "Gudt kand endnw giøre altinng gott". Under denne (og to andre Viser) har hun skrevet: Regnis sualkis rettadis dvs. Inger Klavsdatter.
1 | |
| Loff bør skønnenn wngersuennd | lov bør skønnen ungersvend |
| altt for sinn tugtige tale, | alt for sin tugtige tale, |
| altt for thennd ere hannd haffuer meg giortt, | alt for den ære han haver mig gjort, |
| Gudt lade hannom bliffue husualett | Gud lade hannum blive husvalet |
| altt effther hans wiilge oc effther hanns sinnd, | alt efter hans vilje og efter hans sind, |
| hand er well wertt enn keiserinde, | han er vel værd en kejserinde, |
| thett loff wiill ieg hannom giffue. | det lov vil jeg hannum give. |
2 | |
| Aldriig kannd hannom saa møgenn ere skee, | aldrig kan hannum så megen ære ske, |
| att hannd er io mere werdtt, | at han er jo mere værd, |
| kunnde thett meg muligtt were, | kunne det mig muligt være, |
| ieg giorde huad hannom wor kiertt; | jeg gjorde hvad hannum var kært; |
| huad skall ieg mere ther sige aff, | hvad skal jeg mere der sige af, |
| meg bør att giffue hannom ere oc low, | mig bør at give hannum ære og lov, |
| for hannd er from aff sinnd och how. | for han er from af sind og hu. |
3 [1] Versemaalet forvansket i V. 3. | |
| Giff Gud ald thinn lycke wdj wold, | giv Gud al din lykke udi vold, |
| hanndh kannd hinde offte formere, | han kan hende ofte formere, |
| elske thend wenn som teg haffuer kiere, | elske den ven som dig haver kære, |
| saa fanger thin lengels enn god ennde, | så fanger din længsel en god ende, |
| oc nar thw teg rett will besinde, | og når du dig ret vil besinde, |
| thinn sorrig kand thw mett glede offueruinde. | din sorrig kan du med glæde overvinde. |
4 [2] Versemaalet forvansket i V. 4. | |
| Och ingenn haffuer ieg saa grundelig | og ingen haver jeg så grundelig |
| giffuitt all minn meninng tilkiennde | givet al min mening til kende |
| forwdenn thend eniste, som ieg haffuer kier; | foruden den eneste, som jeg haver kær; |
| Gudt hannom lycken till sennde, | Gud hannum lykken til sende, |
| ehuar som hand wdj werdenn er, | ihvor som han udi verden er, |
| hanns sorrig tiill glede foruennde. | hans sorrig til glæde forvende. |
5 [3] Se noten under generelle oplysninger. | |
| Kierlighed er skarpper ennd ett suerd, | kærlighed er skarper end et sværd, |
| thett sømer ingenn dore att bere, | det sømmer ingen dåre at bære, |
| thend ber ieg for enn wen saa god, | den bær jeg for en ven så god, |
| ieg agtter thett well att stede; [4] dvs. bevidne. | jeg agter det vel at stede; |
| menn huad ieg icke kannd faa, | men hvad jeg ikke kan få, |
| thett wiill ieg lade staa, | det vil jeg lade stå, |
| Gudt wende meg hw och sin ther[-]fraa. | Gud vende mig hu og sind derfra. |