Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 171
Side: 208 r
Titel: Et gyldent ABC. I.
Trykt: T
Udgivet i: DV: 98 a II 218-221
Kommentar: V 104, 107
Generelle oplysninger: Visen er skrevet i Slutningen af Hskr. og underneden er skrevet: itt gaatt taall fick aldrig en wnd ende. Else Friss egen hand.
1 | |
| Alen paa Gud sett haab och lid, | alen på Gud sæt håb og lid, |
| paa menisks [1] I udg.: "meniskes". hielp byg ey nogen tid; | på mennesks hjælp byg ej nogen tid; |
| Gud er all[-]ene trofast och huld, | Gud er alene trofast og huld, |
| wtroskab er all werden aff fuld. | utroskab er al verden af fuld. |
2 [2] mangler | |
| [Bevar] [din] [Ære], [jeg] [siger] [dig] [sant], | [*] [*] [*], [*] [*] [*] [*], |
| [Thi] [Æren] [er] [det] [høyeste] [Pant]; | [*] [*] [*] [*] [*] [*]; |
| [Det] [er] [vel] [ringe] [du] [dig] [forseer], | [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*], |
| [Din] [Ære] [er] [borte], [du] [haffuer] [ey] [fleer]. | [*] [*] [*] [*], [*] [*] [*] [*]. |
3 | |
| klaffre [3] I udg.: "Claffre". du ey gierne, men heler hør till, | klafre du ej gerne, men heller hør til, |
| om nogen er hoss som klaffre will; | om nogen er hos som klafre vil; |
| haff ten for tunge, giff ingen last, | hav tand for tunge, giv ingen last, |
| thi klafferen haffuer mange sin lyke forkast. | thi klafferen haver mange sin lykke forkast. |
4 | |
| Din offuer[-]mand ack, [4] I udg.: "ackt". [5] att (overstreget) ack. som han er vertt, | din overmand agt, som han er værd, |
| holtt dig sell ringe [6] foran ringe staar et overstreget forskrevet Bogstav. hoss leg och lertt; | hold dig selv ringe hos læg og lærd; |
| den minder formar du ey for[-]actt, [7]+1: I udg.: "foractt". [8] forack (overstreget) for actt. | den mindre formår du ej foragt, |
| saa bliffuer du stese ved rette och mactt. [9] mack (overstreget) mactt. | så bliver du stedse ved rette og magt. |
5 | |
| Er dig till[-]falden stor rigdom, | er dig tilfalden stor rigdom, |
| hoffmode dig icke, men tenck dig om; | hovmode dig ikke, men tænk dig om; |
| thi rigdom er itt laan aff Gud, | thi rigdom er et lån af Gud, |
| du maatte giøre regenskab, naar dig sendis bud. | du måtte gøre regenskab, når dig sendes bud. |
6 | |
| Fromhed och dyd mett ere och tuctt | fromhed og dyd med ære og tugt |
| fast beder end guld dig pryder smutt; | fast bedre end guld dig pryder smukt; |
| naar guld forsuinder, west ey hortt[-]hen, | når guld forsvinder, vedst ej hvorthen, |
| saa bliffuer doch dyd och fromhed igen. | så bliver dog dyd og fromhed igen. |
7 | |
| Guss arme betencke, naar dig lider well, | Guds arme betænke, når dig lider vel, |
| saa kand dig hendes dett same skill; | så kan dig hændes det samme skel; |
| om Gud som haffuer lycken [10]+2: I udg.: "lycken hoss sig". [11]+2: lycken (i vold overstreget) hoss dig. hoss dig | om Gud som haver lykken hos dig |
| vill dett for[-]vende, dine børn eler dig. | vil det forvende, dine børn eller dig. |
8 | |
| Haffuer nogen beuist dig ære eller gunst, [12] I udg.: "gaatt". [13] gaatt (overstr.?) gaatt. | haver nogen bevist dig ære eller gunst, |
| om du dett glemer, dett er dig en stor spott; | om du det glemmer, det er dig en stor spot; |
| hoss gamell och wnge dett siges mett skiell, | hos gamle og unge det siges med skel, |
| att gode gierninger lønes sellen well. | at gode gerninger lønnes sjælden vel. |
9 | |
| I din wngdom befflitte du dig | i din ungdom beflitte du dig |
| i arbed och lerdom idelig; | i arbejd og lærdom idelig; |
| naar du bliffuer gamell, dett geler dig smutt, | når du bliver gammel, det gælder dig smukt, |
| thi wngdomens plantt er alerdomenss frutt. | thi ungdommens plant er alderdommens frugt. |
10 | |
| Ken ey for wener ale och huer | kend ej for venner alle og hver |
| sig rømer i or och haffuer dig kier; | sig rømmer i ord og haver dig kær; |
| thi mangen i tale er sød og rund, | thi mangen i tale er sød og rund, |
| han mener dett icke aff hiarttenss grund. | han mener det ikke af hjertens grund. |
11 | |
| Lycke och wlyke huad dig komer paa | lykke og ulykke hvad dig kommer på |
| ditt sind du stadlige regere maa, | dit sind du stadlige regere må, |
| att dig ey forffører falsk eller suig, | at dig ej forfører falsk eller svig, |
| thi enden er alttid begyndelsen vertt. [14] I udg.: "wlig". | thi enden er altid begyndelsen værd. |
12 | |
| Mett wrede du aldrige din saeg [15] I udg.: "sag". bestile, | med vrede du aldrige din sag bestille, |
| ingen god fremgang dett haffue wile; | ingen god fremgang det have ville; |
| thi mange bedriffuer i wrede och hast, | thi mange bedriver i vrede og hast, |
| dett han mone siden fortryde well fast. | det han monne siden fortryde vel fast. |
13 | |
| Naar nogen itt klagemaal for dig føre, | når nogen et klagemål for dig føre, |
| besinde dig well och hanss wederpartt høre; | besinde dig vel og hans vederpart høre; |
| saa kantt du skøne och døme well, | så kant du skønne og dømme vel, |
| huilken der helst føler [16] <dvs.> følger. rett och skiell. | hvilken der helst følger ret og skel. |
14 | |
| Om nogen dig lerer dett du ey kandtt, | om nogen dig lærer det du ej kan, |
| blyss icke der[-]wed, thi hoss huer mand | blues ikke derved, thi hos hver mand |
| holes den i ære, som nogett gaatt wed; | holdes den i ære, som noget godt ved; |
| huo inttett kand er huer mand led. | hvo intet kan er hver mand led. |
15 | |
| Pratt och hoffmod du forlade, | pragt og hovmod du forlade, |
| dett haffuer saa mange forderuet [17] opr. forderu(ff)et. och skad; | det haver så mange fordærvet og skadt; |
| att fare som føre lad were din sed, | at fare som førre lad være din sæd, |
| ho høtt will stide [18] <dvs.> stige. faler offte ned. | hvo højt vil stige falder ofte ned. |
16 | |
| Kuide [19] I udg.: "Quide". och angest berer mangen hoss sig, | kvide og angest bærer mangen hos sig, |
| om du dett seer, du frytter dig ey; | om du det ser, du frygter dig ej; |
| om nogen enss byrder tunger will giøre, | om nogen ens byrder tunger vil gøre, |
| kan hende sig han dett sellff hiem føre. | kan hænde sig han det selv hjem føre. |
17 | |
| Ross dig ey seluer, om nogen [20] I udg.: "du noget". giør | ros dig ej selver, om nogen gør |
| som lofflitt [21] <dvs.> lovligt. er och prises bør; | som lovligt er og prises bør; |
| thi dyd haffuer dog sin loff hoss dig, | thi dyd haver dog sin lov hos dig, |
| sellross styker [22] <dvs.> stinker. hoss fattid[23] <dvs.> fattig. och rige. | selvros stinker hos fattig og rige. |
18 | |
| See dig well for, fly wnd selskab, | se dig vel for, fly ond selskab, |
| som du kan snartt forfføres aff; | som du kan snart forføres af; |
| holtt dig till dem som gudfryttig er, | hold dig til dem som gudfrygtig er, |
| itt fromtt naffn du selluer ber. | et fromt navn du selver bær. |
19 | |
| Tratte aldrig effter en andenss wffer, | tragte aldrig efter en andens ufærd, |
| thi lyken den kan wende sig snartt; | thi lykken den kan vende sig snart; |
| och den som er well høtt wdi spill | og den som er vel højt udi spil |
| maa offte giffue taffte och sell sette till. | må ofte give tabte og selv sætte til. |
20 | |
| Wenlig i din omgengelse du dig hole, [24] Rimet kræver holt. | venlig i din omgængelse du dig holde, |
| dett er icke smutt att were forstoltt; | det er ikke smukt at være for stolt; |
| thi aldrig attes mand for den han er, | thi aldrig agtes mand for den han er, |
| om han sig selluer mone haffue for kier. | om han sig selver monne have for kær. |
21 | |
| Kressus [25] I udg.: "Xerxes". forlod sig paa welde och matt, | Krøsus forlod sig på vælde og magt, |
| hor[-]offuer han kom i stor foratt; | hvorover han kom i stor foragt; |
| han hade faatt matt rett wisselige, | han havde fåt magt ret visselige, |
| hade han for altt hatt Gud mett sig. | havde han for alt haft Gud med sig. |
22 | |
| Ydermere derffor besynderlig ler | ydermere derfor besynderlig lær |
| Gud offuer all tingest ellske och ære; | Gud over al tingest elske og ære; |
| din neste du och dett same skiell bette, | din næste du og det samme skel bete, |
| som du wilde dig aff hanem skulde skee. | som du ville dig af hannum skulle ske. |
23 [26] V. 23 svarer til tysk V. 24: Zyr all den dohnt. | |
| Rett [27] <dvs.> røct? du din dontt mett all høffueskhed, | ret du din dont med al høviskhed, |
| betenck døden [er] [28] mangler din siste affsked; | betænk døden [*] din sidste afsked; |
| sett stadig din tro till Iessus Ckriste, | sæt stadig din tro til Jesus Kriste, |
| saa winder du himerig glede forwiste. Amen. | så vinder du himmerig glæde for viste. amen. |