Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 171
Side: 208 r
Titel: Et gyldent ABC. I.
Trykt: T
Udgivet i: DV: 98 a II 218-221
Kommentar: V 104, 107
Generelle oplysninger: Visen er skrevet i Slutningen af Hskr. og underneden er skrevet: itt gaatt taall fick aldrig en wnd ende. Else Friss egen hand.


1
Alen paa Gud sett haab och lid, alen på Gud sæt håb og lid,
paa menisks
[1] I udg.: "meniskes".
hielp byg ey nogen tid;
 
på mennesks hjælp byg ej nogen tid;
Gud er all[-]ene trofast och huld, Gud er alene trofast og huld,
wtroskab er all werden aff fuld. utroskab er al verden af fuld.

2
[2] mangler
[Bevar] [din] [Ære], [jeg] [siger] [dig] [sant], [*] [*] [*], [*] [*] [*] [*],
[Thi] [Æren] [er] [det] [høyeste] [Pant]; [*] [*] [*] [*] [*] [*];
[Det] [er] [vel] [ringe] [du] [dig] [forseer], [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*],
[Din] [Ære] [er] [borte], [du] [haffuer] [ey] [fleer]. [*] [*] [*] [*], [*] [*] [*] [*].

3
klaffre
[3] I udg.: "Claffre".
du ey gierne, men heler hør till,
 
klafre du ej gerne, men heller hør til,
om nogen er hoss som klaffre will; om nogen er hos som klafre vil;
haff ten for tunge, giff ingen last, hav tand for tunge, giv ingen last,
thi klafferen haffuer mange sin lyke forkast. thi klafferen haver mange sin lykke forkast.

4
Din offuer[-]mand ack,
[4] I udg.: "ackt".
[5] att (overstreget) ack.
som han er vertt,
 
din overmand agt, som han er værd,
holtt dig sell ringe
[6] foran ringe staar et overstreget forskrevet Bogstav.
hoss leg och lertt;
 
hold dig selv ringe hos læg og lærd;
den minder formar du ey for[-]actt,
[7]+1: I udg.: "foractt".
[8] forack (overstreget) for actt.
 
den mindre formår du ej foragt,
saa bliffuer du stese ved rette och mactt.
[9] mack (overstreget) mactt.
 
så bliver du stedse ved rette og magt.

5
Er dig till[-]falden stor rigdom, er dig tilfalden stor rigdom,
hoffmode dig icke, men tenck dig om; hovmode dig ikke, men tænk dig om;
thi rigdom er itt laan aff Gud, thi rigdom er et lån af Gud,
du maatte giøre regenskab, naar dig sendis bud. du måtte gøre regenskab, når dig sendes bud.

6
Fromhed och dyd mett ere och tuctt fromhed og dyd med ære og tugt
fast beder end guld dig pryder smutt; fast bedre end guld dig pryder smukt;
naar guld forsuinder, west ey hortt[-]hen, når guld forsvinder, vedst ej hvorthen,
saa bliffuer doch dyd och fromhed igen. så bliver dog dyd og fromhed igen.

7
Guss arme betencke, naar dig lider well, Guds arme betænke, når dig lider vel,
saa kand dig hendes dett same skill; så kan dig hændes det samme skel;
om Gud som haffuer lycken
[10]+2: I udg.: "lycken hoss sig".
[11]+2: lycken (i vold overstreget) hoss dig.
hoss dig
 
om Gud som haver lykken hos dig
vill dett for[-]vende, dine børn eler dig. vil det forvende, dine børn eller dig.

8
Haffuer nogen beuist dig ære eller gunst,
[12] I udg.: "gaatt".
[13] gaatt (overstr.?) gaatt.
 
haver nogen bevist dig ære eller gunst,
om du dett glemer, dett er dig en stor spott; om du det glemmer, det er dig en stor spot;
hoss gamell och wnge dett siges mett skiell, hos gamle og unge det siges med skel,
att gode gierninger lønes sellen well. at gode gerninger lønnes sjælden vel.

9
I din wngdom befflitte du dig i din ungdom beflitte du dig
i arbed och lerdom idelig; i arbejd og lærdom idelig;
naar du bliffuer gamell, dett geler dig smutt, når du bliver gammel, det gælder dig smukt,
thi wngdomens plantt er alerdomenss frutt. thi ungdommens plant er alderdommens frugt.

10
Ken ey for wener ale och huer kend ej for venner alle og hver
sig rømer i or och haffuer dig kier; sig rømmer i ord og haver dig kær;
thi mangen i tale er sød og rund, thi mangen i tale er sød og rund,
han mener dett icke aff hiarttenss grund. han mener det ikke af hjertens grund.

11
Lycke och wlyke huad dig komer paa lykke og ulykke hvad dig kommer på
ditt sind du stadlige regere maa, dit sind du stadlige regere må,
att dig ey forffører falsk eller suig, at dig ej forfører falsk eller svig,
thi enden er alttid begyndelsen vertt.
[14] I udg.: "wlig".
 
thi enden er altid begyndelsen værd.

12
Mett wrede du aldrige din saeg
[15] I udg.: "sag".
bestile,
 
med vrede du aldrige din sag bestille,
ingen god fremgang dett haffue wile; ingen god fremgang det have ville;
thi mange bedriffuer i wrede och hast, thi mange bedriver i vrede og hast,
dett han mone siden fortryde well fast. det han monne siden fortryde vel fast.

13
Naar nogen itt klagemaal for dig føre, når nogen et klagemål for dig føre,
besinde dig well och hanss wederpartt høre; besinde dig vel og hans vederpart høre;
saa kantt du skøne och døme well, så kant du skønne og dømme vel,
huilken der helst føler
[16] <dvs.> følger.
rett och skiell.
 
hvilken der helst følger ret og skel.

14
Om nogen dig lerer dett du ey kandtt, om nogen dig lærer det du ej kan,
blyss icke der[-]wed, thi hoss huer mand blues ikke derved, thi hos hver mand
holes den i ære, som nogett gaatt wed; holdes den i ære, som noget godt ved;
huo inttett kand er huer mand led. hvo intet kan er hver mand led.

15
Pratt och hoffmod du forlade, pragt og hovmod du forlade,
dett haffuer saa mange forderuet
[17] opr. forderu(ff)et.
och skad;
 
det haver så mange fordærvet og skadt;
att fare som føre lad were din sed, at fare som førre lad være din sæd,
ho høtt will stide
[18] <dvs.> stige.
faler offte ned.
 
hvo højt vil stige falder ofte ned.

16
Kuide
[19] I udg.: "Quide".
och angest berer mangen hoss sig,
 
kvide og angest bærer mangen hos sig,
om du dett seer, du frytter dig ey; om du det ser, du frygter dig ej;
om nogen enss byrder tunger will giøre, om nogen ens byrder tunger vil gøre,
kan hende sig han dett sellff hiem føre. kan hænde sig han det selv hjem føre.

17
Ross dig ey seluer, om nogen
[20] I udg.: "du noget".
giør
 
ros dig ej selver, om nogen gør
som lofflitt
[21] <dvs.> lovligt.
er och prises bør;
 
som lovligt er og prises bør;
thi dyd haffuer dog sin loff hoss dig, thi dyd haver dog sin lov hos dig,
sellross styker
[22] <dvs.> stinker.
hoss fattid
[23] <dvs.> fattig.
och rige.
 
selvros stinker hos fattig og rige.

18
See dig well for, fly wnd selskab, se dig vel for, fly ond selskab,
som du kan snartt forfføres aff; som du kan snart forføres af;
holtt dig till dem som gudfryttig er, hold dig til dem som gudfrygtig er,
itt fromtt naffn du selluer ber. et fromt navn du selver bær.

19
Tratte aldrig effter en andenss wffer, tragte aldrig efter en andens ufærd,
thi lyken den kan wende sig snartt; thi lykken den kan vende sig snart;
och den som er well høtt wdi spill og den som er vel højt udi spil
maa offte giffue taffte och sell sette till. må ofte give tabte og selv sætte til.

20
Wenlig i din omgengelse du dig hole,
[24] Rimet kræver holt.
 
venlig i din omgængelse du dig holde,
dett er icke smutt att were forstoltt; det er ikke smukt at være for stolt;
thi aldrig attes mand for den han er, thi aldrig agtes mand for den han er,
om han sig selluer mone haffue for kier. om han sig selver monne have for kær.

21
Kressus
[25] I udg.: "Xerxes".
forlod sig paa welde och matt,
 
Krøsus forlod sig på vælde og magt,
hor[-]offuer han kom i stor foratt; hvorover han kom i stor foragt;
han hade faatt matt rett wisselige, han havde fåt magt ret visselige,
hade han for altt hatt Gud mett sig. havde han for alt haft Gud med sig.

22
Ydermere derffor besynderlig ler ydermere derfor besynderlig lær
Gud offuer all tingest ellske och ære; Gud over al tingest elske og ære;
din neste du och dett same skiell bette, din næste du og det samme skel bete,
som du wilde dig aff hanem skulde skee. som du ville dig af hannum skulle ske.

23
[26] V. 23 svarer til tysk V. 24: Zyr all den dohnt.
Rett
[27] <dvs.> røct?
du din dontt mett all høffueskhed,
 
ret du din dont med al høviskhed,
betenck døden [er]
[28] mangler
din siste affsked;
 
betænk døden [*] din sidste afsked;
sett stadig din tro till Iessus Ckriste, sæt stadig din tro til Jesus Kriste,
saa winder du himerig glede forwiste. Amen. så vinder du himmerig glæde for viste. amen.