Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 17
Side: 22 v
Titel: (Min store elendighed kan du forvende)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 264 III 215
Kommentar: V 378
1 | |
| Minn staare elennde kannd thw foruennde, | min store elende kan du forvende, |
| thw eniste trøst, mod [1] Fejl for "i Mod". oc sinnde, | du eneste trøst, mod og sinde, |
| thw kanndtt megh thinn husuale sennde, | du kan mig din husvale sende, |
| thw skønniste for alle quinde; | du skønneste for alle kvinde; |
| thw est all mitt hob oc eniste trøst, [2]L. 5-7: Rimord mangler | du est al mit håb og eneste trøst, |
| minn glede haffuer thw att [3]+1: dvs. at raade over. wolde, | min glæde haver du at volde, |
| første ieg teg seer, mitt hiertte thett leer, | første jeg dig ser, mit hjerte det ler, |
| lad meg thend glede beholde. | lad mig den glæde beholde. |
2 | |
| Wduold aff all mitt hiertte och agtt, | udvalgt af al mit hjerte og agt, |
| haffuer ieg teg alene for alle, | haver jeg dig alene for alle, |
| ieg giffuer meg gandske wdi thinn magtt, | jeg giver mig ganske udi din magt, |
| ieg wiill teg aldrig wnndfalle; | jeg vil dig aldrig undfalde; |
| thinn roszenns[-]munnd j allen stunnd, | din rosensmund i allen stund, |
| thinne klare øgne oc skøne, | dine klare øjne og skønne, |
| wenndtt teg tiill megh aff hiertenns grunnd, | vend dig til mig af hjertens grund, |
| iegh wiill tegh rigeligenn løne. | jeg vil dig rigeligen lønne. |
3 | |
| Ther er saa mannigenn ther affuendz wedh, | der er så mannigen der avinds ved, |
| att Gudt wnnder oss thennd lycke, | at Gud under os den lykke, |
| att wÿ ere sammenn j kierlighed, | at vi ere sammen i kærlighed, |
| saa saare the thett fortycke; [4] dvs. være utilfreds med. | så såre de det fortykke; |
| slig wmag motthe the well haffue [5]+1: dvs. bære over med. fordrag | slig umag måtte de vel have fordrag |
| och stille theriis onde munde; | og stille deres onde munde; |
| før the oss attskiille forwdenn sag, [6] dvs. Aarsag. | før de os adskille foruden sag, |
| skall brøste theriis leffuer och lunnge. | skal briste deres lever og lunge. |
4 | |
| Wortt hob wiille wÿ tiill Gudt henn[-]setthe, [7]L. 1-3: Rimord mangler | vort håb ville vi til Gud hensætte, |
| att hannd oss troligenn wiill hielpe, [8]L. 2-4: Rimord mangler | at han os troligen vil hjælpe, |
| thett wenskaff wÿ haffue hinnd[-]andenn tilsagtt, | det venskab vi have hinanden tilsagt, |
| thett wiille wÿ aldrig forgetthe; | det ville vi aldrig forgætte; |
| wiill Herre Gudt alene staa oss bÿ, | vil Herre Gud alene stå os bi, |
| wor heder och ere beuare, | vor hæder og ære bevare, |
| for klafferenns wask [9] dvs. Sladder. bliffuer wÿ well frÿ, | for klafferens vask bliver vi vel fri, |
| wÿ leffuer forwdenn ald fare. [10] dvs. Frygt? Fare? | vi lever foruden al fare. |