Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 16
Side: 21 v
Titel: Mødet
Trykt: U
Udgivet i: DV: 72 b (a: II 141-142)
Kommentar: V 1-2
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
På hver strofes sidste linie er angivet et varierende antal prikker efterfulgt af et afslutningstegn.
[1] [1] Til venstre for første strofe er tegnet to ansigter i profil. | |
Enn tiid saa waar Ieg Bedenn | en tid så var jeg beden |
attiill Løst | och tiid att fordriffue, | at til lyst og tid at fordrive, |
Ther hedenn saa war | Ieg redenn, | der heden så var jeg reden, |
att forløste mitt wnnge liiff, | | at forlyste mit unge liv, |
skønne frwer oc Iomfruer Ieg ther fanntt, | | skønne fruer og jomfruer jeg der fandt, |
Ieg gleddiis wdj altt mitt hiertte, | jeg glædes udi alt mit hjerte, |
for enn | wor ther[-]eblanntt. | | for en var deriblandt. |
[2] | |
Ther[-]hosz fanntt Ieg enn frwe, | derhos fandt jeg en frue, |
thennd skøninste | ther Ieg wed, | den skønneste der jeg ved, |
Ieg kannd hinnde aldrig fuldlowe, | | jeg kan hende aldrig fuldlove, |
hinndiis manngfoldig tugtighed, | hendes mangfoldig tugtighed, |
hinndis lader | oc Lempe befalle meg well, | hendes lader og lempe befalde mig vel, |
ther[-]tiill hindis ord | oc tale, | dertil hendes ord og tale, |
Ieg thett for sandigenn siige wiill. | | jeg det for sandingen sige vil. |
[3] | |
Ther formerckte Ieg groffue stÿcker | der formærkte jeg grove stykker |
aff enn | wor ther[-]eblanntt, | af en var deriblandt, |
hund lod seg trøgenn trÿcke, | | hun lod sig trøjen trykke, |
som nw giør mannigenn mannd, | som nu gør mannigen mand, |
hunndh | Lod seg mercke mett stor mislouff, | hun lod sig mærke med stor mislov, |
Thett | Giordis dog liidett behouff. | [sideskift] | det gjordes dog lidet behov. |
[4] [2] Efter strofens afslutning følger en lille tegning. | |
Ieg wor sørgenndis wdj minn hw, | jeg var sørgendes udi min hu, |
Ther Ieg thend | [3] Over verslinien er der med anden hånd tilskrevet et enkeltstående stort "I" og derefter "Henrich Huidtfeld". tale forstaad, | der jeg den tale forstod, |
Ieg motthe icke skemtte eller tale, | | jeg måtte ikke skæmte eller tale, |
altt mett thennd stoltte Iomfrw, | alt med den stolte jomfru, |
Iegh Togh | hinnde dog lÿsteligen j minn arm, | jeg tog hende dog lysteligen i min arm, |
Iegh tenckte | mitt hiertte skulle brøste, | jeg tænkte mit hjerte skulle briste, |
for sligenn staar | Lenngels och harm. | | for slig en stor længsel og harm. |
[5] | |
Thett giorde meg saa onndtt aff hierttett, | det gjorde mig så ondt af hjertet, |
Att | wij skulle skelliis ad, | at vi skulle skilles ad, |
Thett wed gud[-]fader aff | himmerige, | det ved Gudfader af himmerige, |
Ieg wor icke møgett glad, | jeg var ikke meget glad, |
Minn | Glede thennd haffuer hunn bortthe mett | seg, | min glæde den haver hun borte med sig, |
Mett lenngelse och staar sorrig, | med længelse og stor sorrig, |
haffuer | hunn begaffuitt megh.[sideskift] | haver hun begavet mig. |