Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 156
Side: 188 v
Titel: (Al verdens glæde er ligesom is)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 170 III 86-87
Kommentar: V 251
Generelle oplysninger: Visen er øjensynlig i 6 linjet Versemaal. Der bør i Teksten være Linjedeling efter "suiig" i V. 1 og efter "hiertted" i V. 2.


1
Ald versenns glede err liige[-]som ys, al verdsens glæde er ligesom is,
fuld falck
[1] I udg.: "falsk".
och suiig vtrofasteliig;
 
fuld falsk og svig utrofastelig;
ted giørr tennd falske klaffer med siinn vnøttiige mund, det gør den falske klaffer med sin unyttige mund,
huor tu
[2] dvs. to (Neutrum).
hiinn[-]anndenn
 
hvor to hinanden
y erre och diød aff hiertted vell vnnde. i ære og dyd af hjertet vel unde.

2
Med
[3] Rettet fra "Menn".
lenngsell och sorge err ieg begauiitt,
 
med længsel og sorge er jeg begavet,
for tennd ter meg aff hiertted gandsk vell beffallder; for den der mig af hjertet gansk vel befalder;
ald diød och erre err hannd vdj allenn tiid vell vertt, al dyd og ære er han udi allen tid vel værd,
tii hannd er trofaste thi han er trofaste
och from for[-]vdenn ald laste. og from foruden al laste.

3
Gud giiue tennom skam, meg liøckenn forr[-]annd, Gud give dennum skam, mig lykken forand,
enntten kuiinde eller mand, enten kvinde eller mand,
dett dem dog yntted skade kand; det dem dog intet skade kan;
dy viill dog giernne enn andenns liøcke foruennd, de vil dog gerne en andens lykke forvend,
tii manngenn ted piinne, thi mangen det pine,
ad suollenn monn y vandett skienne. at solen mon i vandet skinne.

4
Buode tiid och stunnd saa mannge[-]lunnd både tid og stund så mangelund
ieg hannom Gud beffalle, jeg hannum Gud befale,
os beste huosualle os bedste husvale
och os beuarre alltt fra tennd falske klaffers talle; og os bevare alt fra den falske klaffers tale;
tii maa terres beste giørre, de må deres bedste gøre,
tii skall os dog aldriig vorr glede forrførre.
[4] dvs. berøve.
 
de skal os dog aldrig vor glæde forføre.