Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 156
Side: 188 v
Titel: (Al verdens glæde er ligesom is)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 170 III 86-87
Kommentar: V 251
Generelle oplysninger: Visen er øjensynlig i 6 linjet Versemaal. Der bør i Teksten være Linjedeling efter "suiig" i V. 1 og efter "hiertted" i V. 2.
1 | |
| Ald versenns glede err liige[-]som ys, | al verdsens glæde er ligesom is, |
| fuld falck [1] I udg.: "falsk". och suiig vtrofasteliig; | fuld falsk og svig utrofastelig; |
| ted giørr tennd falske klaffer med siinn vnøttiige mund, | det gør den falske klaffer med sin unyttige mund, |
| huor tu [2] dvs. to (Neutrum). hiinn[-]anndenn | hvor to hinanden |
| y erre och diød aff hiertted vell vnnde. | i ære og dyd af hjertet vel unde. |
2 | |
| Med [3] Rettet fra "Menn". lenngsell och sorge err ieg begauiitt, | med længsel og sorge er jeg begavet, |
| for tennd ter meg aff hiertted gandsk vell beffallder; | for den der mig af hjertet gansk vel befalder; |
| ald diød och erre err hannd vdj allenn tiid vell vertt, | al dyd og ære er han udi allen tid vel værd, |
| tii hannd er trofaste | thi han er trofaste |
| och from for[-]vdenn ald laste. | og from foruden al laste. |
3 | |
| Gud giiue tennom skam, meg liøckenn forr[-]annd, | Gud give dennum skam, mig lykken forand, |
| enntten kuiinde eller mand, | enten kvinde eller mand, |
| dett dem dog yntted skade kand; | det dem dog intet skade kan; |
| dy viill dog giernne enn andenns liøcke foruennd, | de vil dog gerne en andens lykke forvend, |
| tii manngenn ted piinne, | thi mangen det pine, |
| ad suollenn monn y vandett skienne. | at solen mon i vandet skinne. |
4 | |
| Buode tiid och stunnd saa mannge[-]lunnd | både tid og stund så mangelund |
| ieg hannom Gud beffalle, | jeg hannum Gud befale, |
| os beste huosualle | os bedste husvale |
| och os beuarre alltt fra tennd falske klaffers talle; | og os bevare alt fra den falske klaffers tale; |
| tii maa terres beste giørre, | de må deres bedste gøre, |
| tii skall os dog aldriig vorr glede forrførre. [4] dvs. berøve. | de skal os dog aldrig vor glæde forføre. |