Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 154
Side: 184 r
Titel: Rosengaard og Hillelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 124 A III 58-60
Kommentar: III 60, 910b-911a


1
Kongen och Rosengar star paa sualle: kongen og Rosengar står på svale:
dy haude saa møgett om stalltt Hyllelylle ad talle. de havde så meget om stolt Hillelille at tale.
:: Y rouer well tyll! :::: I roer vel til! ::

2
Star paa sualle, står på svale,
dy haude saa møgett om stalltt Hylle-lylle ad talle. de havde så meget om stolt Hillelille at tale.
"Det syger yeg eder y dette synne: "det siger jeg eder i dette sinde:
stalltt Hylle-lylle blyuer aller-kyerste mynne. stolt Hillelille bliver allerkærste mine.

3
Y dette synne: i dette sinde:
stalltt Hylle-lylle blyuer aller-kyerste myn." stolt Hillelille bliver allerkærste min."
"Før du skalltt den yomffru saa faa, "før du skalt den jomfru så få,
før skall gulld-ternyng offuer tauell-bord gaa. før skal guldterning over tavlebord gå.

4
Den yomffru faa, den jomfru få,
før skall gull-ternyng ouer tauell-bord gaa. før skal guldterning over tavlebord gå.
Før du skall den yomffru saa wynne, før du skal den jomfru så vinde,
før skall gulld-ternyng ouer tauell-bord rynne. før skal guldterning over tavlebord rinde.

5
Den yomffru wynne, den jomfru vinde,
før skall gull-ternyng ouer tauell-bord rynne." før skal guldterning over tavlebord rinde."
Den
[1]+1: I udg.: "Den".
den første gull-ternyng ouer tauelbord rand:
 
den den første guldterning over tavlebord randt:
kong Wollemor tafftte, och Rosengar wand. kong Valdemar tabte, og Rosengar vandt.

6
Ouer tauell-bord rand, over tavlebord randt,
Wolle-mor tafftte, och Rosengar wand. Valdemar tabte, og Rosengar vandt.
"Hør y, stalltt Hylle-lylle, aller-kyerste myn:
[2] Det burde hedde: Hør I stolt Hillelille under Ø (∼ Mø); jf. Syvs Nr. 68, V. 2. (S. Bugge.)
 
"hør I, stolt Hillelille, allerkærste min:
hur lenge well y byde meg mø? hur længe vil I bie mig mø?

7
Aller-kyerste myn, allerkærste min,
hur lenge well y byde meg mø?" hur længe vil I bie mig mø?"
"Yeg tager dett aff myn engen
[3]+2: I udg.: "egen rad".
rad rad:
 
"jeg tager det af min egen råd råd:
yeg byder efftter eder y femttan ar. jeg bier efter eder i femten år.

8
Mett egett rad: mit eget råd:
yeg byder efftter eder y femttan ar." jeg bier efter eder i femten år."
Dy tyll stranen ud-barre de til stranden ud bare
derres syllcke-sell, gull-arre. deres silkesejl, guldårer.

9
Ud-barre ud bare
derres sylcke-sell, gull-arre. deres silkesejl, guldårer.
Yomffruens brøder gar samell y rad: jomfruens brødre går sammel i råd:
"Och wy well gyfftte wor søster y ar." "og vi vil gifte vor søster i år."

10
Gar samell y rad: går sammel i råd:
"Wy well gyfftte wor søster y ar. "vi vil gifte vor søster i år.
Wy gyuer hynner hynd ryge Well-rauen: vi giver hender hin rige Valraven:
hand er end herre alltt ouer synd land. han er en herre alt over sin land.

11
Hynd ryge Well-rauen, hin rige Valraven,
hand er end herre alltt ouer sett land." han er en herre alt over sit land."
Om løuer-dagen hund
[4] af Skriveren rettet til hand, eller maaske omvendt.
synd gauer ud-gaff:
 
om løverdagen hun sin gaver ud gav:
om søndagen stod derres høttyds-dag. om søndagen stod deres højtidsdag.

12
Synd gauer ud-gaff, sin gaver ud gav,
om sønd-dagen stod derres høttyds-dag. om søndagen stod deres højtidsdag.
Dy drack brølup y dage to: de drak bryllup i dage to:
och
[5]+1: I udg.: "och".
och ycke well bruden tyll senge gaa.
 
og og ikke vil bruden til senge gå.

13
Y dage to, i dage to,
och ycke wylle bruden tyll senge gaa. og ikke ville bruden til senge gå.
Ynd daa kom den lyden smaa-dreng: ind da kom den liden smådreng:
och hand war kled y kyorttell grønd. og han var klædt i kjortel grøn.

14
Den lyden smaa-dreng, den liden smådreng,
hand war kled y kyorttell grønd. han var klædt i kjortel grøn.
Hand stedes for borde, hand syger der-aff: han stedtes for borde, han siger deraf:
ad hand saa seyell y sunen ro. at han så sejel i sunden ro.

15
Hand syger der-aff: han siger deraf:
dett hand saa segell y sunen gaa.
[6] "ro", som der først stod her (som i forr. V.), er strax af Skriverinden udvisket og "gaa" sat isteden.
 
det han så sejel i sunden gå.
"Yeg ser segell bode gull och grøn, "jeg ser sejel både gul og grøn,
och masten aff dett huyde hualls-bend. og masten af det hvide hvalsben.

16
Bode gull och grøn, både gul og grøn,
masten aff dett huyde hualls-ben. masten af det hvide hvalsben.
For-gyllen daa erre dy maste-flø: forgylden da ere de mastefløj:
der er Rosen-gar selluer udy. der er Rosengar selver udi.

17
Dy maste-flø, de mastefløj,
och der er Rosen-gar selluer udy. og der er Rosengar selver udi.
Brud-tenner
[7] er vist hverken Brudetjener eller Brudeterner, men en Fejl for "Brudtæmmer" (pronuba), jf. Molbechs Dialektlex. og Gl. dansk Glossar. En anden Form er brud-themme i DgF Nr. 130 E 16,2. (S. Bugge).
taller tyll brude-suenne to:
 
brudtæmmer taler til brudesvende to:
"Och nu well bruden tyll Senge gaa." "og nu vil bruden til senge gå."

18
Tyll brude-suenne to: til brudesvende to:
"Och nu well bruden tyll senge gaa." "og nu vil bruden til senge gå."
Bruden weste well weyen, tyll brude-hused war: bruden vidste vel vejen, til brudehuset var:
hund tog den sty, tyll strannen laa. hun tog den sti, til stranden lå.

19
Tyll brude-hused war, til brudehuset var,
hund tog den sty, tyll stranen laa. hun tog den sti, til stranden lå.
Stalltt Hylle-lylle gar paa huyden sand: stolt Hillelille går på hviden sand:
Rosengard styrde synd snecke y land. Rosengar styrde sin snekke i land.

20
Paa huyden sand, på hviden sand,
Rosen-gar styrde synd snecke y land: Rosengar styrde sin snekke i land:
"Y werre well-komen, aller-kyerste myn! "I være velkommen, allerkærste min!
for eders skyll er yeg komen hyd. for eders skyld er jeg kommen hid.

21
Aller-kyerste mynd, allerkærste min,
for eders skyll er yeg komen [hyd]." for eders skyld er jeg kommen [*]."
Hand tog hynner lestelyg y armme synd: han tog hender listelig i arme sin:
hand løfftte hynner fremerst y skybed ynd. han løfte hender fremmerst i skibet ind.

22
Y armme synd, i arme sin,
hand løfftte hynner fremerst y skybed ynd. han løfte hender fremmerst i skibet ind.
"Y syger god-natt myn fader: "I siger godnat min fader:
beder hannem gørre gesteeren glade! beder hannum gøre gæsterne glade!

23
Myn fader, min fader,
beder hannem gørre gesteren glade! beder hannum gøre gæsterne glade!
Y syger gode-natt myn moder: I siger godenat min moder:
y beder hynner sørge med mode! I beder hender sørge med måde!

24
Myn moder, min moder,
y beder hynner sørge med mode! I beder hender sørge med måde!
Y syge gode-natt myn feste-mand! I sige godenat min fæstemand!
y afftten souer yeg paa Rosen-gars arem. i aften sover jeg på Rosengars arum.

25
Myn feste-mand, min fæstemand,
y afftten soffer yeg paa Rosen-gars arem. i aften sover jeg på Rosengars arum.
Y syger gode-natt myn brude-suenne to: I siger godenat min brudesvende to:
y beder dem end annen brud faa! I beder dem en anden brud få!

26
Mynne brude-suenne to, mine brudesvende to,
y beder dem end annen brud faa! I beder dem en anden brud få!
Y syger gode-natt den lyden smaa-dreng: I siger godenat den liden smådreng:
y reder hannem op en sylcke-seng! I reder hannum op en silkeseng!

27
Den lyden smaa-dreng, den liden smådreng,
y reder hanem op end sylcke-seng! I reder hannum op en silkeseng!
Gud unne os børen hynd blyde: Gud unde os børen hin blide:
och snecken hyem ad skryde!" og snekken hjem at skride!"
:: Y rouer well tyll! :::: I roer vel til! ::