Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 154
Side: 184 r
Titel: Rosengaard og Hillelille
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 124 A III 58-60
Kommentar: III 60, 910b-911a
1 | |
Kongen och Rosengar star paa sualle: | kongen og Rosengar står på svale: |
dy haude saa møgett om stalltt Hyllelylle ad talle. | de havde så meget om stolt Hillelille at tale. |
:: Y rouer well tyll! :: | :: I roer vel til! :: |
2 | |
Star paa sualle, | står på svale, |
dy haude saa møgett om stalltt Hylle-lylle ad talle. | de havde så meget om stolt Hillelille at tale. |
"Det syger yeg eder y dette synne: | "det siger jeg eder i dette sinde: |
stalltt Hylle-lylle blyuer aller-kyerste mynne. | stolt Hillelille bliver allerkærste mine. |
3 | |
Y dette synne: | i dette sinde: |
stalltt Hylle-lylle blyuer aller-kyerste myn." | stolt Hillelille bliver allerkærste min." |
"Før du skalltt den yomffru saa faa, | "før du skalt den jomfru så få, |
før skall gulld-ternyng offuer tauell-bord gaa. | før skal guldterning over tavlebord gå. |
4 | |
Den yomffru faa, | den jomfru få, |
før skall gull-ternyng ouer tauell-bord gaa. | før skal guldterning over tavlebord gå. |
Før du skall den yomffru saa wynne, | før du skal den jomfru så vinde, |
før skall gulld-ternyng ouer tauell-bord rynne. | før skal guldterning over tavlebord rinde. |
5 | |
Den yomffru wynne, | den jomfru vinde, |
før skall gull-ternyng ouer tauell-bord rynne." | før skal guldterning over tavlebord rinde." |
Den [1]+1: I udg.: "Den". den første gull-ternyng ouer tauelbord rand: | den den første guldterning over tavlebord randt: |
kong Wollemor tafftte, och Rosengar wand. | kong Valdemar tabte, og Rosengar vandt. |
6 | |
Ouer tauell-bord rand, | over tavlebord randt, |
Wolle-mor tafftte, och Rosengar wand. | Valdemar tabte, og Rosengar vandt. |
"Hør y, stalltt Hylle-lylle, aller-kyerste myn: [2] Det burde hedde: Hør I stolt Hillelille under Ø (∼ Mø); jf. Syvs Nr. 68, V. 2. (S. Bugge.) | "hør I, stolt Hillelille, allerkærste min: |
hur lenge well y byde meg mø? | hur længe vil I bie mig mø? |
7 | |
Aller-kyerste myn, | allerkærste min, |
hur lenge well y byde meg mø?" | hur længe vil I bie mig mø?" |
"Yeg tager dett aff myn engen [3]+2: I udg.: "egen rad". rad rad: | "jeg tager det af min egen råd råd: |
yeg byder efftter eder y femttan ar. | jeg bier efter eder i femten år. |
8 | |
Mett egett rad: | mit eget råd: |
yeg byder efftter eder y femttan ar." | jeg bier efter eder i femten år." |
Dy tyll stranen ud-barre | de til stranden ud bare |
derres syllcke-sell, gull-arre. | deres silkesejl, guldårer. |
9 | |
Ud-barre | ud bare |
derres sylcke-sell, gull-arre. | deres silkesejl, guldårer. |
Yomffruens brøder gar samell y rad: | jomfruens brødre går sammel i råd: |
"Och wy well gyfftte wor søster y ar." | "og vi vil gifte vor søster i år." |
10 | |
Gar samell y rad: | går sammel i råd: |
"Wy well gyfftte wor søster y ar. | "vi vil gifte vor søster i år. |
Wy gyuer hynner hynd ryge Well-rauen: | vi giver hender hin rige Valraven: |
hand er end herre alltt ouer synd land. | han er en herre alt over sin land. |
11 | |
Hynd ryge Well-rauen, | hin rige Valraven, |
hand er end herre alltt ouer sett land." | han er en herre alt over sit land." |
Om løuer-dagen hund [4] af Skriveren rettet til hand, eller maaske omvendt. synd gauer ud-gaff: | om løverdagen hun sin gaver ud gav: |
om søndagen stod derres høttyds-dag. | om søndagen stod deres højtidsdag. |
12 | |
Synd gauer ud-gaff, | sin gaver ud gav, |
om sønd-dagen stod derres høttyds-dag. | om søndagen stod deres højtidsdag. |
Dy drack brølup y dage to: | de drak bryllup i dage to: |
och [5]+1: I udg.: "och". och ycke well bruden tyll senge gaa. | og og ikke vil bruden til senge gå. |
13 | |
Y dage to, | i dage to, |
och ycke wylle bruden tyll senge gaa. | og ikke ville bruden til senge gå. |
Ynd daa kom den lyden smaa-dreng: | ind da kom den liden smådreng: |
och hand war kled y kyorttell grønd. | og han var klædt i kjortel grøn. |
14 | |
Den lyden smaa-dreng, | den liden smådreng, |
hand war kled y kyorttell grønd. | han var klædt i kjortel grøn. |
Hand stedes for borde, hand syger der-aff: | han stedtes for borde, han siger deraf: |
ad hand saa seyell y sunen ro. | at han så sejel i sunden ro. |
15 | |
Hand syger der-aff: | han siger deraf: |
dett hand saa segell y sunen gaa. [6] "ro", som der først stod her (som i forr. V.), er strax af Skriverinden udvisket og "gaa" sat isteden. | det han så sejel i sunden gå. |
"Yeg ser segell bode gull och grøn, | "jeg ser sejel både gul og grøn, |
och masten aff dett huyde hualls-bend. | og masten af det hvide hvalsben. |
16 | |
Bode gull och grøn, | både gul og grøn, |
masten aff dett huyde hualls-ben. | masten af det hvide hvalsben. |
For-gyllen daa erre dy maste-flø: | forgylden da ere de mastefløj: |
der er Rosen-gar selluer udy. | der er Rosengar selver udi. |
17 | |
Dy maste-flø, | de mastefløj, |
och der er Rosen-gar selluer udy. | og der er Rosengar selver udi. |
Brud-tenner [7] er vist hverken Brudetjener eller Brudeterner, men en Fejl for "Brudtæmmer" (pronuba), jf. Molbechs Dialektlex. og Gl. dansk Glossar. En anden Form er brud-themme i DgF Nr. 130 E 16,2. (S. Bugge). taller tyll brude-suenne to: | brudtæmmer taler til brudesvende to: |
"Och nu well bruden tyll Senge gaa." | "og nu vil bruden til senge gå." |
18 | |
Tyll brude-suenne to: | til brudesvende to: |
"Och nu well bruden tyll senge gaa." | "og nu vil bruden til senge gå." |
Bruden weste well weyen, tyll brude-hused war: | bruden vidste vel vejen, til brudehuset var: |
hund tog den sty, tyll strannen laa. | hun tog den sti, til stranden lå. |
19 | |
Tyll brude-hused war, | til brudehuset var, |
hund tog den sty, tyll stranen laa. | hun tog den sti, til stranden lå. |
Stalltt Hylle-lylle gar paa huyden sand: | stolt Hillelille går på hviden sand: |
Rosengard styrde synd snecke y land. | Rosengar styrde sin snekke i land. |
20 | |
Paa huyden sand, | på hviden sand, |
Rosen-gar styrde synd snecke y land: | Rosengar styrde sin snekke i land: |
"Y werre well-komen, aller-kyerste myn! | "I være velkommen, allerkærste min! |
for eders skyll er yeg komen hyd. | for eders skyld er jeg kommen hid. |
21 | |
Aller-kyerste mynd, | allerkærste min, |
for eders skyll er yeg komen [hyd]." | for eders skyld er jeg kommen [*]." |
Hand tog hynner lestelyg y armme synd: | han tog hender listelig i arme sin: |
hand løfftte hynner fremerst y skybed ynd. | han løfte hender fremmerst i skibet ind. |
22 | |
Y armme synd, | i arme sin, |
hand løfftte hynner fremerst y skybed ynd. | han løfte hender fremmerst i skibet ind. |
"Y syger god-natt myn fader: | "I siger godnat min fader: |
beder hannem gørre gesteeren glade! | beder hannum gøre gæsterne glade! |
23 | |
Myn fader, | min fader, |
beder hannem gørre gesteren glade! | beder hannum gøre gæsterne glade! |
Y syger gode-natt myn moder: | I siger godenat min moder: |
y beder hynner sørge med mode! | I beder hender sørge med måde! |
24 | |
Myn moder, | min moder, |
y beder hynner sørge med mode! | I beder hender sørge med måde! |
Y syge gode-natt myn feste-mand! | I sige godenat min fæstemand! |
y afftten souer yeg paa Rosen-gars arem. | i aften sover jeg på Rosengars arum. |
25 | |
Myn feste-mand, | min fæstemand, |
y afftten soffer yeg paa Rosen-gars arem. | i aften sover jeg på Rosengars arum. |
Y syger gode-natt myn brude-suenne to: | I siger godenat min brudesvende to: |
y beder dem end annen brud faa! | I beder dem en anden brud få! |
26 | |
Mynne brude-suenne to, | mine brudesvende to, |
y beder dem end annen brud faa! | I beder dem en anden brud få! |
Y syger gode-natt den lyden smaa-dreng: | I siger godenat den liden smådreng: |
y reder hannem op en sylcke-seng! | I reder hannum op en silkeseng! |
27 | |
Den lyden smaa-dreng, | den liden smådreng, |
y reder hanem op end sylcke-seng! | I reder hannum op en silkeseng! |
Gud unne os børen hynd blyde: | Gud unde os børen hin blide: |
och snecken hyem ad skryde!" | og snekken hjem at skride!" |
:: Y rouer well tyll! :: | :: I roer vel til! :: |