Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 149
Side: 179 v
Titel: (Hjerte allerkæreste min)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 202 III 130
Kommentar: V 290
1 | |
Hiert[-]aller[-]kiereste myn, | hjertallerkæreste min, |
du tenck ad yeg er din, | du tænk at jeg er din, |
du tenck alle netre och dage, | du tænk alle nætter og dage, |
huor ydelig ieg | hvor idelig jeg |
maa lide for deg, | må lide for dig, |
huor uløckken hand uell meg plage; | hvor ulykken han vil mig plage; |
men dyn anfechtt [1] dvs. Angreb. | men din anfægt |
hauer ført meg y slegtt, [2] dvs. sligt, saadant. | haver ført mig i sligt, |
men det wenskab | men det venskab |
end[-]tell myn graff | indtil min grav |
yeg aller kand forsage. | jeg aller kan forsage. |
2 [3] L. 3, 6 og 11; Rimordene er vist oprindelig: "min Kvale" ∼ "saa gerne hans Tale" ∼ "vil befale". | |
Yeg maa nu bort, | jeg må nu bort, |
yeg ued icke sellff huort, | jeg ved ikke selv hvort, |
Here Gud ued myn begere; | Herre Gud ved min begære; |
men uor det saa | men var det så |
det mote saa gaa, | det måtte så gå, |
yeg hørde hans talle saa gerne; | jeg hørte hans tale så gerne; |
der leuer engen tell | der lever ingen til |
yeg det sige uell, | jeg det sige vil, |
foruden deg here Krest, | foruden dig Herre Krist, |
som ieg ham offte och uest | som jeg ham ofte og vist |
och idelig befaller. | og idelig befaler. |