Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 149
Side: 179 v
Titel: (Hjerte allerkæreste min)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 202 III 130
Kommentar: V 290


1
Hiert[-]aller[-]kiereste myn, hjertallerkæreste min,
du tenck ad yeg er din, du tænk at jeg er din,
du tenck alle netre och dage, du tænk alle nætter og dage,
huor ydelig ieg hvor idelig jeg
maa lide for deg, må lide for dig,
huor uløckken hand uell meg plage; hvor ulykken han vil mig plage;
men dyn anfechtt
[1] dvs. Angreb.
 
men din anfægt
hauer ført meg y slegtt,
[2] dvs. sligt, saadant.
 
haver ført mig i sligt,
men det wenskab men det venskab
end[-]tell myn graff indtil min grav
yeg aller kand forsage. jeg aller kan forsage.

2
[3] L. 3, 6 og 11; Rimordene er vist oprindelig: "min Kvale" ∼ "saa gerne hans Tale" ∼ "vil befale".
Yeg maa nu bort, jeg må nu bort,
yeg ued icke sellff huort, jeg ved ikke selv hvort,
Here Gud ued myn begere; Herre Gud ved min begære;
men uor det saa men var det så
det mote saa gaa, det måtte så gå,
yeg hørde hans talle saa gerne; jeg hørte hans tale så gerne;
der leuer engen tell der lever ingen til
yeg det sige uell, jeg det sige vil,
foruden deg here Krest, foruden dig Herre Krist,
som ieg ham offte och uest som jeg ham ofte og vist
och idelig befaller. og idelig befaler.