Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 14
Side: 17 r
Titel: Linden paa Lindebjærg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 205 B IV 185-186
Kommentar: IV 195a
1 | |
| Lindenn hunn stannder paa Lyndesberg, | linden hun stander på Lindesbjerg, |
| oc breder hunn ud sinne grene: | og breder hun ud sine grene: |
| her Eskiild haffuer suigiitt hinnd stoltte Elleinn, | her Eskil haver sviget hin stolte Ellen, |
| seg selffuer tiill angist och mene. | sig selver til angest og mene. |
| :: Hunn beder hannom i-saa worlig. :: | :: hun beder hannum iså varlig. :: |
2 | |
| Lindenn hunn stannder paa Lyndesbergh, | linden hun stander på Lindesbjerg, |
| oc bugner hunn mett sine blade: | og bugner hun med sine blade: |
| her Eskell haffuer suigitt hinn stoltte Ellinn, | her Eskil haver sviget hin stolte Ellen, |
| seg selff tiill angist oc waade. | sig selv til angest og våde. |
3 | |
| Thett wor stoltthenn Ellinn, | det var stolten Ellen, |
| hunn kaste sinn skinnd offuer stange: | hun kaste sin skind over stange: |
| "I were well-kommenn, her Eskiilld! | "I være velkommen, her Eskil! |
| huar haffue i weritt saa lenge?" | hvor have I været så længe?" |
4 | |
| "Hør i, stoltthenn Ellinn! | "hør I, stolten Ellen! |
| i tørre icke efftther meg lennge: | I tørre ikke efter mig længe: |
| iegh haffuer megh enn iomfru fest, | jeg haver mig en jomfru fæst, |
| Chriist unnde meg hinde att fannge!" | Krist unde mig hende at fange!" |
5 | |
| "Och minndiis etther, her Eskell! | "og mindes eder, her Eskil! |
| thennd tiid, atti tog megh møø: | den tid, at I tog mig mø: |
| i loffuitt meg aldri att suige, | I lovet mig aldrig at svige, |
| enthenn i løst eller nøød? | enten i lyst eller nød? |
6 | |
| I thoge meg icke i ager, | I toge mig ikke i ager, |
| i toge meg icke i enngh: | I toge mig ikke i eng: |
| i toge meg udaff minn faders gaard, | I toge mig udaf min faders gård, |
| aff enn silcke-senng. | af en silkeseng. |
7 | |
| I thoge meg icke aff ager, | I toge mig ikke af ager, |
| i thoge meg icke i skow: | I toge mig ikke i skov: |
| i toge meg aff minn faders gord | I toge mig af min faders gård |
| altt mett mine femttenn boo." | alt med mine femten bo." |
8 | |
| "Iegh wiill giffue etther Lynndesbergh | "jeg vil give eder Lindesbjerg |
| och ther-tiill gaarde fem, | og dertil gårde fem, |
| och enn aff minne suenne, | og en af mine svende, |
| huilckenn i wiille haffue aff dem." | hvilken I ville have af dem." |
9 | |
| "Iegh haffuer sliidett rød skarlagenn, | "jeg haver slidet rød skarlagen, |
| sidenn ieg lerde først att gannge, | siden jeg lærte først at gange, |
| silcke oc fløgels[-]kleder, | silke og fløjelsklæder, |
| ieg agttett enn ridder att fannge." | jeg agtet en ridder at fange." |
10 | |
| "Tha legger i nidder røtt skarlagenn, | "da lægger I neder rødt skarlagen, |
| i tager wed walmell graatt! | I tager ved vadmel gråt! |
| loffue i etther enn bonnde, | love I eder en bonde, |
| om i kunnde icke ridder faa!" | om I kunne ikke ridder få!" |
11 | |
| Thett wor stolttenn Ellinnd, | det var stolten Ellen, |
| hunn lader the lønne-breff skriffue: | hun lader de lønnebrev skrive: |
| sennder hunn thennom op i lannd, | sender hun dennum op i land, |
| sinn kiere moder att giffue. | sin kære moder at give. |
12 | |
| Oc melttede [1] I udg.: "meltte". thett hinndiis kiere moder, | og mæltede det hendes kære moder, |
| ther hunn the lønne-breffue saa: | der hun de lønnebreve så: |
| "Usell, att ieg nogenn datter haffde, | "ussel, at jeg nogen datter havde, |
| siidenn hinnde faltt faderenn fraa!" | siden hende faldt faderen fra!" |
13 | |
| Och meltthett [2] I udg.: "meltthe". thett here Peder, | og mæltet det herre Peder, |
| hannd slog sinne hennder mod bord: | han slog sine hænder mod bord: |
| "Ieg wiill hinnde for enn fader staa, | "jeg vil hende for en fader stå, |
| thennd stunnd ieg kannd tale ett ord." | den stund jeg kan tale et ord." |
14 | |
| Thett wor herre Peder, | det var herre Peder, |
| hannd beder opsalle sinne heste: | han beder opsadle sine heste: |
| "Wii wiille riide oss op i lannd, | "vi ville ride os op i land, |
| thennd unnge her Eskiild att geste." | den unge her Eskil at gæste." |
15 | |
| Thett wor herre Peder, | det var herre Peder, |
| hannd kom ther ridendiis udi gord: | han kom der ridendes udi gård: |
| ude stod herre Eskiilld, | ude stod herre Eskil, |
| hannd wor well suøbtt udi mord. | han var vel svøbt udi mår. |
16 | |
| "Wer well-kommenn, herre Peder, | "vær velkommen, herre Peder, |
| oc kierre stalbroder minn! | og kære staldbroder min! |
| huad heller wiill thu dricke thennd brone miød | hvad heller vil du drikke den brune mjød |
| eller thennd klare winn?" | eller den klare vin?" |
17 | |
| "Icke wiill ieg thennd brune miød, | "ikke vil jeg den brune mjød, |
| icke helder thin klare winn: | ikke heller din klare vin: |
| thu skaltt tage stolttenn Ellenn-lille | du skalt tage stolten Ellenlille |
| tiill kiere høstru dinn." | til kære hustru din." |
18 | |
| "Ieg haffuer budett hinnde Lindesberg | "jeg haver budet hende Lindesbjerg |
| och ther-tiill gaare ny, | og dertil gårde ni, |
| ennd enn aff minne suenne, | end en af mine svende, |
| huilckenn hunn will haffue aff the." | hvilken hun vil have af de." |
19 | |
| Ther wor stor glede udi herre Eskiildzs gaard | der var stor glæde udi herre Eskils gård |
| oc stor løst att see ther-paa: | og stor lyst at se derpå: |
| her Peder gaff stoltt Ellinnd bortt, | her Peder gav stolt Ellen bort, |
| her Eskiild monne hinde faa. | her Eskil monne hende få. |
20 | |
| Nu haffuer stolttenn Ellinnd-lille | nu haver stolten Ellenlille |
| foruundet bode angist oc harm: | forvundet både angest og harm: |
| hunn soger [3] Hdskr. har virkelig Stavemaaden "soger" for sover. nu saa gladelig | hun sover nu så gladelig |
| alltt paa herre Eskells arm. | alt på herre Eskils arm. |
| :: Hunn beder hannom i-saa worliigh. :: | :: hun beder hannum iså varlig. :: |