Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 99
Side: 132 r
Titel: Holger Danske og Burmand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 30 A I 391-393
Kommentar: I 397a
1. | |
Kong [1] Registeret: Konninng. Burmand hollder y marken vdd, | |
hand lader synn skiold well skienne: | |
spør hand wie till Islands kong, | |
om hand haffuer datter weenn. | |
:: Hollger Dansk hand wand sierr aff Burmand. :: | |
2. | |
Burmand holder y felden vd, | |
hans huoff løber wyd omkring: | |
huor hand skuld finde lempe [2] I udg.: "lenpe". der-till | |
den skøne iumfru at winde. | |
3. | |
Ind saa kaam kong Burmand, | |
och stedis hand for buord: | |
"Herre, well y meg eders datter gyffue, | |
daa wyder meg ansuar-ord." | |
4. | |
"Myn datter er borttgyffuen | |
kong Karuell, saa er hans naffuen: | |
kand hand hinder ike for throlden fri, | |
da ganger hun deg til haand. | |
5. | |
Ieg haffuer ike datter for-vden ien, | |
Gloriantt mone dy hynd kalde: | |
ieg haffuer hynder kong Karuell gyffuett, | |
ieg throer hanom well med alle." | |
6. | |
Tthett suarde vnge kong Burmand, | |
hand wredis weed thi ord: | |
"Kong Karuell haffuer wor Gud forsuorren, | |
thred [3] I udg.: "thraad". til wor[4] I udg.: "den". chrestlig[5] chreslieg [?]. throo." | |
7. | |
Tthett suaritt iumfru Gloriantt, | |
hun haffde kong Karuell kierr: | |
"Y-huilkenn thro som hand nu haffuer, | |
daa loffuer ieg aldrig harer flierre." | |
8. | |
Tthett suaritt iumfru Gloriantt, | |
och hynder rand thaar paa kind: | |
"Rett aldrig giffuer ieg mitt mynde der-till | |
att for-lade kerre harre mynn." | |
9. | |
Tthett suaritt hyndis kerre fader, | |
hand wredis wed thi ord: | |
hand sluo hans datter wed huiden kiend, | |
hun fald nieder for hans fuod. | |
10. | |
Tthett suaridtt iumfru Gloriantt, | |
der hun kaam op igenn: | |
"Skaam daa faa du, Burmand, | |
du woldtte meg den mienn." | |
11. | |
"Ieg skaall deg [lad] brende, | |
kong Kaaruell skall ieg lad henge: | |
vden du kandt dieg den kiempe faa, | |
der thør stryd imod Burmand iene." | |
12. | |
Tthett suaritt iunfru Gloriantt, | |
hun wilde icke lenger thieee: | |
"Her er en kiempe vdj eders wold, | |
ieg wienter, hand tør hanom bydde." | |
13. | |
Tthett wor iumfru Gloriantt, | |
hun thaaller til Burmand saa: | |
"Med huelkienn kiempe daa vilt du stry, | |
om du meg wynde maa?" | |
14. | |
Tthett thaa suaritt kong Burmand, | |
for hand wor gram y synde: | |
"Ieg well stride mod Ollger Danske, | |
men mitt lyff kand wynde." | |
15. | |
Tthett suaritt iunfru Gloriantt, | |
hun stuod small som en wand: | |
"Wildt thu strid imod Ollger Danske, | |
thett bliffuer deg liditt til gaffuen." | |
16. | |
Tthett suaritt hyndis kierr faader, | |
och saa tuog hand opaa: | |
"Thett er ingen iumfru-sied | |
att suare en konge saa." | |
17. | |
"Well y lade alle dy fanger løss | |
och icke lade kong Karuell hennge: | |
daa hobbis ieg att fly eder den mand, | |
der thør stride ymod Burmand iene." | |
18. | |
Hand suor om den øuerste Gud, | |
att hand thi ord wilde holde: | |
om hun kund fly hanom den mand, | |
der thuorde stry ymod Bwr-mand saa bollde. | |
19. | |
Op stuod iumfru Gloriantt, | |
sluo offuer seeg kaabben blaa: | |
saa gaar hun till fange-thornn, | |
som alle dy fanger luo. | |
20. | |
Tthett wor iunfrw Glorianntt, | |
hun robber offuer alle dy fangge: | |
"Thu suaree meg nu, Olger Danske, | |
om du est føørr att gange." | |
21. | |
"Ieg haffuer her lieeett itt aaar om-kring, | |
altt som en faattige fange: | |
well worde eder, iumfru Gloriantt, | |
men y wilde till meg gange." | |
22. | |
"Hør y thett, Ollger Danske, | |
ieg klager eder aff myn waande: | |
her er komen paa worr land | |
ien saa grum en mand. | |
23. | |
Hans hest er grum, och manden er lied, | |
thett sygger ieg eder for saande: | |
ieg haffuer thett for sandingen spurdtt: | |
hand byder med vlffue-thaande. | |
24. | |
Hand well icke anditt edde, | |
ind kiød aff chrestenn mand: | |
och hand well icke anditt dricke, | |
ind blod med ieder blend. | |
25. | |
Myn fader well lade meg breende, | |
kong Karuell well hand lad henge: | |
for-vden ieg kand fly hanom den mand, | |
der tør stridde ymod Burmand ienne." | |
26. | |
"Ieg haffuer her lieett ett aar om-krinng, | |
haffuer lid buode hunger och thørst: | |
fuld liden styrke haffuer ieg der-til | |
att strid ymod Burmand først. | |
27. | |
Kong Kaaruell er eder gyffuett, | |
hand er eders festemand: | |
kand hand eder icke forsuarre, | |
daa gaar y throlden till haand. | |
28. | |
Men kand y fly meg myn hest igenn, | |
myn bryne altt saa guod: | |
thaa well ieg giørritt for eders skylld: | |
och ride hanom Burrmand imuod. | |
29. | |
Kong Karuell er mynn wenn saa guod, | |
weslig skall hand thett spørge: | |
att ieg skall lade mytt vnge lyff, | |
førind Burmand skall eder buortt-førre." | |
30. | |
"Hør y thett, Ollger Danske, | |
laader eder thett inthett fortyke: | |
ieg skall giffue eder saa gaatt ett suerd, | |
thett skall bydde paa bryny hynd stercke. | |
31. | |
Ieg skall gyffue eder saa gaatt ytt suerd, | |
och thett skall fuldwell rade: | |
thuo allene bred och VII allnne lang | |
imelom hialtt och klodde." | |
32. | |
Hun tog Hollger aff thorrnitt vd, | |
hun luod hanom kleder skerre: | |
saa satte hun hanom øffuerst tilbords, | |
hun skenkitt hanom wyn hynd klaare. | |
33. | |
Burrmand kaam der ridenn y gaard, | |
hand agthett denn iunfrw hiend [6]+1: I udg.: "hiemførre". førre: | |
Holger Danske red hanom vd igenn, | |
hand fiek hanom anditt att giøre. | |
34. | |
Tthi fegttis y stunde, thi fiegttis y thuo, | |
thend thridy giordde thy thiell-lyge: | |
saa saatte dy denom paa en stieen, | |
derr wilde thi seede at huile. | |
35. | |
Tthett wor vnge kong Burmand, | |
hand thaaller till Olgerr Danske: | |
"Wielt du nu thro paa myn Gud, | |
tha will ieg tage deg til faange." | |
36. | |
Tthett suarde vnge Olger Danske, | |
hand yppitt først denn kyff: | |
"Første du komer y hølffuede ind, | |
sig, Ollger hand sennde deg dyd." | |
37. | |
Samell daa rende thy heelleder thuo, | |
och thi war kiemper saa sterke: | |
synder daa gick derris guode hiellem, | |
och glaffuind flyø y marke. | |
38. | |
Tthi stride daa altt saa mandelig, | |
thi war buode thrett och muod: | |
thett wor hynnd vnge kong Burmand, | |
faldt død for Holggers fuod. | |
39. | |
Ollger red til denn skønne iunfru, | |
gaff hynder buode hest och mand: | |
"Nu maa y beholde den chrestenn kong Karuel | |
for den hiedenske hund." | |
40. | |
Tthett wor daa hyndis faader, | |
hand luod thett icke fortøgke: | |
hannd gick seelleff Ollgger vd ymuod, | |
med erre hand hanom vnd-fieck. | |
41. | |
"Tthu staatt op, iunfru Gloriantt, | |
myn kerre datter saa ween: | |
och gak du selleff til Ollger Dansk, | |
hand haffuer deg løst fraa myen." | |
42. | |
Op stuod iumfru Gloriantt, | |
hun war saa small som enn wannd: | |
hun løste aff hanom bryny och suerdt | |
alt med syn huide hand. | |
43. | |
Hun tog hanom lestelig y synn arum, | |
hun myndditt hanom for hans muond: | |
"Luoffuett were Gud-fader y Hiemerig, | |
y er buod karsk och sund." | |
44. | |
Melltte thett hieddenn konge | |
buode med tuogt och synde: | |
"Følge du nu Ollger y hyffuen lofft ind | |
och lad hans saar forbynde." | |
:: Holger Danske hand wand sieer aff Burmand. :: |