Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 99
Side: 132 r
Titel: Holger Danske og Burmand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 30 A I 391-393
Kommentar: I 397a


1.
Kong
[1] Registeret: Konninng.
Burmand hollder y marken vdd,
 
hand lader synn skiold well skienne: 
spør hand wie till Islands kong, 
om hand haffuer datter weenn. 
:: Hollger Dansk hand wand sierr aff Burmand. ::

2.
Burmand holder y felden vd, 
hans huoff løber wyd omkring: 
huor hand skuld finde lempe
[2] I udg.: "lenpe".
der-till
 
den skøne iumfru at winde. 

3.
Ind saa kaam kong Burmand, 
och stedis hand for buord: 
"Herre, well y meg eders datter gyffue, 
daa wyder meg ansuar-ord." 

4.
"Myn datter er borttgyffuen 
kong Karuell, saa er hans naffuen: 
kand hand hinder ike for throlden fri, 
da ganger hun deg til haand. 

5.
Ieg haffuer ike datter for-vden ien, 
Gloriantt mone dy hynd kalde: 
ieg haffuer hynder kong Karuell gyffuett, 
ieg throer hanom well med alle." 

6.
Tthett suarde vnge kong Burmand, 
hand wredis weed thi ord: 
"Kong Karuell haffuer wor Gud forsuorren, 
thred
[3] I udg.: "thraad".
til wor
[4] I udg.: "den".
chrestlig
[5] chreslieg [?].
throo."
 

7.
Tthett suaritt iumfru Gloriantt, 
hun haffde kong Karuell kierr: 
"Y-huilkenn thro som hand nu haffuer, 
daa loffuer ieg aldrig harer flierre." 

8.
Tthett suaritt iumfru Gloriantt, 
och hynder rand thaar paa kind: 
"Rett aldrig giffuer ieg mitt mynde der-till 
att for-lade kerre harre mynn." 

9.
Tthett suaritt hyndis kerre fader, 
hand wredis wed thi ord: 
hand sluo hans datter wed huiden kiend, 
hun fald nieder for hans fuod. 

10.
Tthett suaridtt iumfru Gloriantt, 
der hun kaam op igenn: 
"Skaam daa faa du, Burmand, 
du woldtte meg den mienn." 

11.
"Ieg skaall deg [lad] brende, 
kong Kaaruell skall ieg lad henge: 
vden du kandt dieg den kiempe faa, 
der thør stryd imod Burmand iene." 

12.
Tthett suaritt iunfru Gloriantt, 
hun wilde icke lenger thieee: 
"Her er en kiempe vdj eders wold, 
ieg wienter, hand tør hanom bydde." 

13.
Tthett wor iumfru Gloriantt, 
hun thaaller til Burmand saa: 
"Med huelkienn kiempe daa vilt du stry, 
om du meg wynde maa?" 

14.
Tthett thaa suaritt kong Burmand, 
for hand wor gram y synde: 
"Ieg well stride mod Ollger Danske, 
men mitt lyff kand wynde." 

15.
Tthett suaritt iunfru Gloriantt, 
hun stuod small som en wand: 
"Wildt thu strid imod Ollger Danske, 
thett bliffuer deg liditt til gaffuen." 

16.
Tthett suaritt hyndis kierr faader, 
och saa tuog hand opaa: 
"Thett er ingen iumfru-sied 
att suare en konge saa." 

17.
"Well y lade alle dy fanger løss 
och icke lade kong Karuell hennge: 
daa hobbis ieg att fly eder den mand, 
der thør stride ymod Burmand iene." 

18.
Hand suor om den øuerste Gud, 
att hand thi ord wilde holde: 
om hun kund fly hanom den mand, 
der thuorde stry ymod Bwr-mand saa bollde. 

19.
Op stuod iumfru Gloriantt, 
sluo offuer seeg kaabben blaa: 
saa gaar hun till fange-thornn, 
som alle dy fanger luo. 

20.
Tthett wor iunfrw Glorianntt, 
hun robber offuer alle dy fangge: 
"Thu suaree meg nu, Olger Danske, 
om du est føørr att gange." 

21.
"Ieg haffuer her lieeett itt aaar om-kring, 
altt som en faattige fange: 
well worde eder, iumfru Gloriantt, 
men y wilde till meg gange." 

22.
"Hør y thett, Ollger Danske, 
ieg klager eder aff myn waande: 
her er komen paa worr land 
ien saa grum en mand. 

23.
Hans hest er grum, och manden er lied, 
thett sygger ieg eder for saande: 
ieg haffuer thett for sandingen spurdtt: 
hand byder med vlffue-thaande. 

24.
Hand well icke anditt edde, 
ind kiød aff chrestenn mand: 
och hand well icke anditt dricke, 
ind blod med ieder blend. 

25.
Myn fader well lade meg breende, 
kong Karuell well hand lad henge: 
for-vden ieg kand fly hanom den mand, 
der tør stridde ymod Burmand ienne." 

26.
"Ieg haffuer her lieett ett aar om-krinng, 
haffuer lid buode hunger och thørst: 
fuld liden styrke haffuer ieg der-til 
att strid ymod Burmand først. 

27.
Kong Kaaruell er eder gyffuett, 
hand er eders festemand: 
kand hand eder icke forsuarre, 
daa gaar y throlden till haand. 

28.
Men kand y fly meg myn hest igenn, 
myn bryne altt saa guod: 
thaa well ieg giørritt for eders skylld: 
och ride hanom Burrmand imuod. 

29.
Kong Karuell er mynn wenn saa guod, 
weslig skall hand thett spørge: 
att ieg skall lade mytt vnge lyff, 
førind Burmand skall eder buortt-førre." 

30.
"Hør y thett, Ollger Danske, 
laader eder thett inthett fortyke: 
ieg skall giffue eder saa gaatt ett suerd, 
thett skall bydde paa bryny hynd stercke. 

31.
Ieg skall gyffue eder saa gaatt ytt suerd, 
och thett skall fuldwell rade: 
thuo allene bred och VII allnne lang 
imelom hialtt och klodde." 

32.
Hun tog Hollger aff thorrnitt vd, 
hun luod hanom kleder skerre: 
saa satte hun hanom øffuerst tilbords, 
hun skenkitt hanom wyn hynd klaare. 

33.
Burrmand kaam der ridenn y gaard, 
hand agthett denn iunfrw hiend
[6]+1: I udg.: "hiemførre".
førre:
 
Holger Danske red hanom vd igenn, 
hand fiek hanom anditt att giøre. 

34.
Tthi fegttis y stunde, thi fiegttis y thuo, 
thend thridy giordde thy thiell-lyge: 
saa saatte dy denom paa en stieen, 
derr wilde thi seede at huile. 

35.
Tthett wor vnge kong Burmand, 
hand thaaller till Olgerr Danske: 
"Wielt du nu thro paa myn Gud, 
tha will ieg tage deg til faange." 

36.
Tthett suarde vnge Olger Danske, 
hand yppitt først denn kyff: 
"Første du komer y hølffuede ind, 
sig, Ollger hand sennde deg dyd." 

37.
Samell daa rende thy heelleder thuo, 
och thi war kiemper saa sterke: 
synder daa gick derris guode hiellem, 
och glaffuind flyø y marke. 

38.
Tthi stride daa altt saa mandelig, 
thi war buode thrett och muod: 
thett wor hynnd vnge kong Burmand, 
faldt død for Holggers fuod. 

39.
Ollger red til denn skønne iunfru, 
gaff hynder buode hest och mand: 
"Nu maa y beholde den chrestenn kong Karuel 
for den hiedenske hund." 

40.
Tthett wor daa hyndis faader, 
hand luod thett icke fortøgke: 
hannd gick seelleff Ollgger vd ymuod, 
med erre hand hanom vnd-fieck. 

41.
"Tthu staatt op, iunfru Gloriantt, 
myn kerre datter saa ween: 
och gak du selleff til Ollger Dansk, 
hand haffuer deg løst fraa myen." 

42.
Op stuod iumfru Gloriantt, 
hun war saa small som enn wannd: 
hun løste aff hanom bryny och suerdt 
alt med syn huide hand. 

43.
Hun tog hanom lestelig y synn arum, 
hun myndditt hanom for hans muond: 
"Luoffuett were Gud-fader y Hiemerig, 
y er buod karsk och sund." 

44.
Melltte thett hieddenn konge 
buode med tuogt och synde: 
"Følge du nu Ollger y hyffuen lofft ind 
och lad hans saar forbynde." 
:: Holger Danske hand wand sieer aff Burmand. ::