Rigen Rambolt og Aller hin stærke

1.
Der ^[1] +2; saaledes har Bogens Skriver givet Begyndelsen oven over Linien, efter først forgæves at have søgt at anbringe denne Læsemaade som Rettelse i Linien; den oprindelige Læsemaade er ved dette Forsøg bleven ulæselig. Registeret har: Der boer enn konning y Opszall. buor en kong y Opsaall,
hand haffuer en datter med er:
hun ber prisz, for hun er wyss,
hun tager saa mange att lerree.
:: Fordy rider hand saa fritt, hind vnge her Ramboltt. ::
2.
Hun ber priss, for hun er wyss,
den edlig rosens-lylly:
der lader saa mangee for hynder sytt lyff,
thett er ike med hyndis wilige.
3.
Der buor enn første icke langtt der-fraa,
hand heder Adell-grøffue:
hand haffuer saa raske søner siu,
thi weneste der maa løffue.
4.
Ramboltt heder hans yngeste sønn,
hand wel ike hieme were:
hand rider seg til kongens gaard,
aff den wise møø wilde hand lerre.
5.
Ramboltt ganger y syn faders gaard,
och hand tager till att lange:
hand tog en stall-stang paa syn røg,
till kongens gaard at gange.
6.
Kongen staar paa hygenn warnn,
och sier hand vd y søø:
"Ieg sier saa mange skibbe y ^[2]+1: har vel oprindelig lydt: i hav. (S. Bugge.) haab,
vnder deris forgyldne flyø.
7.
Ieg sier saa mange orluoff-skib,
thi førrer forgyldene brand:
ther er paa Aller hynd sterke,
och hand willde hyd til lande."
8.
Saa kaaste dy derris acker
paa den huide saand:
thett wor Aller hynd stercke,
hand threend ther først y land.
9.
Mitt vdj den borig-gaard
ther axller thi therris skieennd:
saa gaar dy y hyffue-lofftt
for Opsalls konge ind.
10.
"Hell sedder y, kongenn aff Opsaal,
offuer eders bredde bord:
well y meg eders datter gyffue,
da wyder meg ansuar-ord."
11.
Tthett suarde kongen aff Opsaal,
hand thaffuede ^[3] rettet i Hdskr. til: thøffuede. daa icke lenge:
"Først well wy ride vnder Widdriks ^[4]+1: Vidriksvold, der, som det synes, betegner Kampplads, er efter min Formening snarest en Forvanskning af vigesvold, vigsvold = old. vígvöllr. (S. Bugge.) skiolld ^[5] I udg.: "wold".
och prøffue wor raske denge." ^[6] I udg.: "drenge". ^[7] denge, med en Streg over.
12.
Saa snartt wor bryni aff bilken røgtt,
och hiellem offuer huoffueditt kast:
saa drog thi vnder Widdriks wold,
y-huelckenn miest for-maatt.
13.
Rambbolt thager stallstang paa syn bag,
wild sie, huor thett skuld gaa:
thett wor Aller hynd sterke,
hand sprang y kongens baad.
14.
Kongenn hand blegner y rosens-kyend
op vnder forgyldenne theecke:
ther hand suo, Aller hynd sterke
sprang y forgyldene snekee.
15.
Tthak haffue rige her Ramboltt,
for hand wor sterck ^[8]+2: Det rette er kanské sterk i hand. (S. Bugge.) y huoffue:
hand sluo neder Aaller hynd sterke
y ^[9] offuer synes rettere. kongens forgyldene staffuenn.
16.
Hand sluo neder kongen ^[10] I udg.: "Aaller". hynd sterke
y kongens forgylldene staffuenn:
saa sprang hand y en liden baad
och kaam saa wuod til land.
17.
Kongen staar y fremer-staaffnen, ^[11] I udg.: "fremer-staaffuen".
och sier hand vd y syø:
"Hiesitt sier ieg en gaallind mand,
hand segller som fuollen flyø."
18.
"Ieg er ingen gaalind mand,
ind-dog ieg sieegller y syøø:
draagen haffuer bortte mitt møgle guld,
som ieg skuld meg aff føde."
19.
"Er thett nu saa sandelig,
altt som du sygger saa:
tha wise du meg thett same land,
som draagern er opaa."
20.
"Huor komer y till thett same land,
som dragern ^[12] maaskee her: drageren. er oppaa:
her er imellom thi sterke bylle,
och børren er oss imod."
21.
"Er her imellom thi sterke bylle,
och børen er oss imod:
daa well wy thage wor stuorre skibb,
och giørre der-aff ett broo."
22.
"Och hør du, vnge her Ramboltt,
och kandtt thu dragenn offuerwynde:
thaa skall ieg gyffue theg Kaalle-brantt ^[13] Sværdsnavnet Kaallebrantt (Kallebrand) betyder "den kolde Brand" dvs. den kolde Sværdklinge. - Saaledes kaldr málmr i et Skaldevers Fms. VI, 438, kalt járn oftere i Prosa (f. Ex. Fms. V, 311); röyne dei jönni kalde Landstad, Nr. 14, V. 1. Ligesaa kaldes Sværdet ofte svalt (svalr brandr o. lign.) (S. Bugge.) Det gammelengelske Navn paa Artus' Sværd Caleburnus kunde da være et tilsvarende Cól-brond, og Jættenavnet være Laan derfra. Henvisningen til Sn. Eddas kaldhamarsnautr bør derimod udgaa; jf. Bugge i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1875, S. 231.
med aldt thett guld der er inde."
23.
Hand støtte paa Aller med synn haand,
staalstang monne hand oplette:
"Thu faa meg nu thitt guode suerd,
och gyff meg thett til seette."
24.
"Mitt suerd thett er y bierigitt ind,
thett er meg aldt saa kieer:
dett komer rett aldrig y dyn haand,
men lyffuett y meg err."
25.
Dy slogis y dagge, dy sluois y thuo,
den thridy giorde dy och saa:
thett wor Aller hynd sterke,
hand wiggiett fraa Ramboltt daa.
26.
Lenge stuod vnge herr Rambboltt,
ham tøgtte thett werre fuld ilde:
suo ^[14]+1: I udg.: "saa". saa sluo hand huold paa haarden hald
alt med saa møgen snilde.
27.
Hans ^[15] I udg.: "Hand". sluos med draagen y daage thuo,
thend thridi dag til ennde:
saa sluo Rambboltt draagen nieder
med alde syne wieeldde.
28. ^[16] At her mellem Vers 28 og 29 mangler noget, er vist; men om B i sit V. 21 har det rette, er uvist.
Saa tuog hand saa møggitt guld,
som hand alldermiest kund berre:
saa drog hand vnder Widrks ^[17] I udg.: "Widriks". wold,
der fieck hannd thiyding att hørre.
29.
Tthett wor rige her Ramboltt,
hand bleff y hoffuen saa gram:
daa gik Kallebrand y hans haand
som gluendis wor den klang.
30.
Dy sloois y dage, thy sloffues y thuo,
den thridi dag till endde:
thett wor vnge her Rambbolt,
hand Aller till iordenn feldde.
31.
Tthy kongens mend gaar y gaarde,
och boldenn der dy sluo:
Ramboltt gyck naagen och ilde kled,
thi spaatitt hanom alle och luo.
32.
"Myn kledder er vndee ^[18] forskrevet for sønder? (S. Bugge.) paa myn bag,
thett well ieg for iumfruen kieere."
Saa sende hand hinder en hampe-wøff,
bad, hun wilde hanom kleder skierre.
33.
Tthett første ther iumfruen wøffuen suo,
saa hiemelig der hun luo:
"Thett sømer ike den her att bere,
saa well maa hand thett thro.
34.
Tthett sømer den herre icke att bere,
saa well maa hand thett thro:
for hand er fød med løke syn,
med ett kongens baan skall hand buo.
35.
Tthager y bortt thend hambpe-wøff,
den sømer hanom icke att berre:
thager y sylke och syndall,
lader vnder hans føder brede.
36.
Tthager y bortt den hampe-wøff,
den sømer hanom icke att haffue:
y thager ind thett skaarlagen rød,
thett sømen ^[19] I udg.: "sømer". hanom beder att draue."
37.
Tthett wor rige her Rambolt,
hand ind aff dorren ^[20] I udg.: "dørren". thrend:
thett thaa wor den wisse møø,
hun stuod hanom op igenn.
38.
"Her seedder y, iumfru Dadellrun,
ieg well eder bede for erre:
om y well gyffue meg eders thro
och blyffue myn hiarttens-kierre."
39.
"Hør y thett, rige her Rambbolt,
saa gierne gyffuer ieg eder myn thro:
om y well gaa y hyffuelofftt
och spørge min faader til rad."
40.
Tthett wor rigge her Rambboltt,
suøber hand seg y skieennd:
saa gaar hand y hyffue-lofftt
for kongen aff Opsaal ind.
41.
"Her seder y, kongen aff Opsaall,
y er kerre harre myn:
well y meg eders datter gyffue
till alderkereste mynn?"
42.
Tthett meltte kongen aff Opsaall,
och snaritt ^[21] I udg.: "suaritt". hand daa saa:
"Ieg well deg gierne myn datter giffue,
om hun well deg selliff haffue."
43.
Tthett thaa suaritt thend stalltt iumfru,
hun sagde: "Thett wor for øød:
att wy skuld buode huer-anddre thro-loffue,
førind hannd bleff nogen thid føddt."
44.
Nu haffuer rige her Ramboltt
forwuonden ald syn harum:
loffuer hand seg den wyse møø,
hun soffuer vdj hans arum.
45.
Nu haffner ^[22] I udg.: "haffuer". rige her Rambbolt
forwuonden ald syn quide:
loffuer hand seg den wyse møø,
hun soffuer altt wed hans sydde.
:: Fordy rider hand saa fritt, hynd vnge her Rambboltt. ::

Den ældste danske viseoverlevering