Ingelilles Bryllup

1.
Her Mogens hand sende her Peder buod:
:: Saa saare gred Ingelild, den wene møø. ::
"Naar well hannd lade mitt brølup buo?
:: Ther stander en borig saa harlig. ::
2.
I-nar hand well lade mytt brølup giørre,
thrø hunderett heste well ieg hanom førre.
3.
Thry hunderitt heste och kaarem der-till,
hand giører mitt brølup, nar hand well!"
4.
Her Peder ladder sammle dy thiemer-mend,
hand luod biuge en borrig, hun stander ind.
5.
Hand luod biuge en borig, hun stander saa rett,
hand luod tage en med rør, den stander saa slett.
6.
Her Peder hand ganger buod vd och ind,
altt setter stalt Ingelild sorig-fuld haand vnder kiend.
7.
"Syg meg, stalltt Ingelild, søster myn!
huy daa sørger du saa y synde dynn?
8.
Tthu thørst icke wed att sørge saa:
en wener rider du aldrig kand faa."
9.
"Och myn kierr broder, seed neder huosz [meg]!
och ald myn sorig denn klaffuer ieg thieg.
10.
Och myn kier broder, ieg klaager deg nød:
ieg kand icke werre her Magensis møø.
11.
Ieg bleff lockett vnder ø,
ieg frøgtter, her Magnes slaar meg ald død."
12.
Lenge stuod her Peder, hand tengtte der-paa,
huad ansuar hand skulde synn søster faa.
13.
"Monne paa thette land icke werre nogen mø,
som theg kunde hielpe vd-aff thend nød?"
14.
"Ieg er saa small for andre quind,
saa giørlig kand her Monizs meg kiend."
15.
"Ttha send buod til Blidelild vnder ø!
hun er smallist for alle møørr.
16.
Hun er small alt som en rørr,
hun er deg lygist for alle møørr."
17.
Saa snartt bleff hesten for karmen spentt,
saa stalltt Blidelild hun bleff til denom hyntt.
18.
Sttalt Blydelild ind aff dørren thrend,
stalt Ingelild stander hynder op igenn.
19.
"Kom hyd, stalt Blidelil, och sied huosz meg!
alld myn sorrig klaffuer ieg for dieg.
20.
Nu saa snartt daa skall myn brøllup wer,
her Mognus hand er myn hiartens-kierre.
21.
Ieg kand ike werre her Magnisis møø:
ieg bleff woltagenn, saa wen en mø.
22.
Wilde du nu hielpe meg aff den nød,
daa gyffuer ieg deg mytt guld saa rød.
23.
Sydden well ieg gyffue deg for ere
alle myne brude-kleder."
24.
"Saa gernne wilde ieg hielpe deg aff den nød;
men ieg kand icke selle erre for guld saa rød.
25.
Ieg giør thett icke for nogen sag:
ieg kand aldrig guld for min erre taage."
26.
"Sttalltt Blydelild! welt du hielpe meg aff den nød,
myn broder skal siden feste deg for en møø."
27.
"Kand ieg [h]er Pedder, dyn broder, faa,
tha well ieg theg h[i]elpe, y-huor thett gaar."
28.
Tthy ord thi war icke snaer vdsagtt,
førre her Mognus hand kaam der ridind y gaard.
29.
Tthi suøbte staltt Ingelild y løff-grøn skynd,
saa fullde dy hynder for her Mognis ind.
30.
Sttalt Ingelild ind aff døren thrend,
med hygge guld-kroner och blegne kiend.
31.
Dy saatte bruden, som thi kund best,
thy saatte her Mogens muoder hynder nest.
32.
Tthy baar ynd buod øll och mad:
bruden hun blegnitt, som hun sad.
33.
Her Mogens seg offuer axell suo:
"Myn vnge brud løster att suoffue gaa."
34.
Tthy theende op dy hyffue blusz,
saa fulde thi bruden til brude-husz.
35.
Tthy løfftte bruden paa guolden nieder,
hun blegnit och hun daanitt weed.
36.
Sttalt Blidelild och bruden thi skyfftte thett saa:
sttalt Blidelild gik till brudee-seng, stalt Ingelild fraa.
37.
Sttalt Ingelild ^[1] I udg.: "Blidelild". saatte seg y brude-sengen,
her Mogens hand dualde icke møgitt lenge.
38.
Her Mognus satte seg y sengen nieder,
stalt Blidelild hun synn hiender wred.
39.
Her Mognis klaper hynder wed huyden kind:
"Huy sørger y saa, alderkerreste mynn?
40.
I thør icke wride eders hynder aff nød:
ieg wied saa well, y er icke møø."
41.
Lenge luo staltt Blidelild och tengtte der-paa,
huad ansuar hun skuld her Mognes faa.
42.
"I-men y der saa møgitt aff wed,
tha well ieg selleff sige eder der-aff mier.
43.
Ieg war meg gangendis vde till aae,
och andre iumfruer thi giorde och saa.
44.
Ther kaam ridden dy rider ny,
thend iene hand woldtte meg sorigenn mynn.
45.
Tthi otte thi red y rosens-skuoff,
thend niende hand meg med woldenn tuog.
46.
Her Mognis klaper hynder wed huiden kiend:
"Thu sørge icke, allderkiereste mynn!
47.
Thett war myne suene, der fraa meg red,
selleff war ieg den rider, ther huoss eder bleff."
48.
Lennge luo stalt Blidelild och tengtte der-paa,
huad guode rad thett hun skuld faa.
49.
"I afftten thafftte ieg myn guld-rynnge ny:
y loffuer meg, her Mognus, att lieder ^[2] I udg.: "liede". efftte[r] dy!"
50.
"Waar thi V, och war dy ny,
saa well da matte du lieede eftter dy."
51.
Saa snart staltt Blidelild hun paa guolden thrend,
syden gyck staltt Ingeli[l]d til her Mognis igen.
52.
Orlig om morgen, dagen war lyss,
her Peder hand gaar y brude-husz.
53.
"Guod mann, staltt Ingelild, søster myn!
huor haffuer deg lyd y brude-husz dynn?"
54.
"Saa haffuer meg lyd y brude-husz myn:
stalt Blidelild er en iumfru fynn."
55.
Tther wor glede och haleff mere ruo:
saa luod thi begis dieriss brølup buo.
56.
Tther wor glede och halleff størr gaamell:
:: S[aa] s[aare] g[red] I[nge]l[ild], [den] [wene] [møø]. ::
saa well daa løffuer thi vnge til-samell.
:: Der stander en borig saa harlig. ::

Den ældste danske viseoverlevering