Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 94
Side: 126 r
Titel: Orm Ungersvends Fadermord
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 472 B VIII 51-52
Kommentar: VIII 54b
1 | |
| Thett wor den gamble grøffue, | det var den gamle greve, |
| hand wogner om midy-natt; | han vågner om midjenat; |
| vd-aff syn sterke drøme | udaf sin stærke drømme |
| siger hand saa offuer-bratt. | siger han så overbrat. |
| :: Selleff thuinger hanom den elskuo. :: | :: sellev tvinger hannum den elskov. :: |
2 | |
| "Meg tøgtte, ieg saad och thalde | "mig tykte, jeg sad og talte |
| med theg, allerkereste myn; | med dig, allerkæreste min; |
| der faldt en orum vd-aff dynn barum, | der faldt en orum udaf din barum, |
| hand wilde meg freden for-miene. | han ville mig freden formene. |
3 | |
| Meg haffuer drømitt saa vnderlig | mig haver drømmet så underlig |
| buod skøtt och offuerbratt: | båd skødt og overbrat: |
| ther faldtt en orum aff dyn barum, | der faldt en orum af din barum, |
| saa ilde hand meg stak." | så ilde han mig stak." |
4 | |
| Tthett wor icke lenger der-efftter | det var ikke længer derefter |
| ind XX vgger och ienn: | end tyve uger og en: |
| thennd fru hun gik y bure, | den fru hun gik i bure, |
| hun føde saa høffsk en sønn. | hun fødte så høvsk en søn. |
5 | |
| Hand bleff fød en afftten, | han blev født en aften, |
| dy chrestenitt hanom om en natt; | de kristenet hannum om en nat; |
| thy kalditt hanon [1] I udg.: "hanom". Orum hynd vnge, | de kaldet hannum Orum hin unge, |
| hun dulde hanom, mem [2] I udg.: "menn". hun maatte. | hun dulgte hannum, men hun måtte. |
6 | |
| Tthett wor hans kerre moder, | det var hans kære moder, |
| hun samler guld y skrynn; | hun samler guld i skrin; |
| saa sende hun Orum hynd vnge | så sendte hun Orum hin unge |
| saa langtt offuer salten søyø. [3] I udg.: "[rin]". | så langt over salten sø. |
7 | |
| Saa sende hun Orum hynd vnge | så sendte hun Orum hin unge |
| saa langtt offuer salten rim; [4] I udg.: "rin". | så langt over salten Rhin; |
| hun sende hanom Eengelands droning, | hun sendte hannum Engelands dronning, |
| och kerre morssøster synn. | og kære morssøster sin. |
8 | |
| Saa fosteritt hun hanom saa lenge, | så fosteret hun hannum så længe, |
| thett hand wor XV aar; | det han var femten år; |
| thett well ieg for sandingen sygge, | det vil jeg for sandingen sige, |
| hun mone hanom for moder staa. | hun monne hannum for moder stå. |
9 | |
| Tthett wor Orum hind vnge, | det var Orum hin unge, |
| hand thuog syn morsøster y arum; | han tog sin morsøster i arum; |
| thett suo Engelands koning, | det så Engelands konning, |
| ther-for bar hand stuor harum. | derfor bar han stor harum. |
10 | |
| "Hør y thett, myn hiarttens-kerre, | "hør I det, min hjertenskære, |
| thett skall y sige meg nu: | det skal I sige mig nu: |
| huad [wor] thett for en rider, | hvad [*] det for en ridder, |
| thett eder y arum tuog?" | det eder i arum tog?" |
11 | |
| Tthett suarid Engeland[s] droning, | det svaret Engeland dronning, |
| hun war en frue saa fynn: | hun var en frue så fin: |
| "Thett wor Orum hynd vnge, | "det var Orum hin unge, |
| och ieneste søster-søn mynn." | og eneste søstersøn min." |
12 | |
| Tthett hørde Orum hynd vnge, | det hørte Orum hin unge, |
| thett giørde hanom i hiarttett wiee, | det gjorde hannum i hjertet ve, |
| och thett hand Engelands konge | og det han Engelands konge |
| skulde blyffue der-for wred. | skulle blive derfor vred. |
13 | |
| Saa drog hand hiem till moder synn | så drog han hjem til moder sin |
| vdi synn egen land; | udi sin egen land; |
| thett well ieg for sandingen sygge, | det vil jeg for sandingen sige, |
| hanom thymtis buod sorig och wannd. | hannum timtes båd sorrig og vånd. |
14 | |
| Tthett wor Orum hynd vnge, | det var Orum hin unge, |
| hand kaam ridenn y gaard; | han kom ridend i gård; |
| vd stuod hans kerre muoder, | ud stod hans kære moder, |
| hun war well suøbtt y muord. | hun var vel svøbt i mår. |
15 | |
| "Wer well-komen, Orum hynd vnge, | "vær velkommen, Orum hin unge, |
| och kerre søne myn; | og kære sønne min; |
| huor lider Engelands konge | hvor lider Engelands konge |
| och saa kerre morster mynn?" [5] I udg.: "[d]ynn". | og så kære morster min?" |
16 | |
| "Well daa lyder denom buode," | "vel da lider dennum både," |
| saa suarde hand hynder bratt; | så svarde han hender brat; |
| "saa mend wed, myn kerr modder, | "så mænd ved, min kær moder, |
| thy sende eder thusinnd guod-natt." | de sende eder tusind godnat." |
17 | |
| Tthett wor Orum hynd vnge, | det var Orum hin unge, |
| hand tuog syn muoder y arum; | han tog sin moder i arum; |
| thett tha suo den gamble greffue, | det da så den gamle greve, |
| hanom tøgtte thett werre stuor harum. | hannum tykte det være stor harum. |
18 | |
| Tthett thaa melltte den gamble greffue, | det da mælte den gamle greve, |
| saa wredlig thalde hand: | så vredlig talte han: |
| "Huem daa er den vnge suend, | "hvem da er den unge svend, |
| som y tuog y eders arum?" | som I tog i eders arum?" |
19 | |
| Tthett hørrde Orum hynd vnge, | det hørte Orum hin unge, |
| hand tøgtte thett werre stuor nød; | han tykte det være stor nød; |
| saa drog hand vd sytt guode suerd, | så drog han ud sit gode sværd, |
| hand sluog syn faader ald-død." | han slog sin fader alt død." |
20 | |
| Lenge stuod skønne fru Sølffuerlad, | længe stod skønne fru Sølverlad, |
| och suo hun der-opaa, | og så hun deroppå, |
| thett hyndis edlig herre | det hendes ædlig herre |
| hand for hindis føder luo. | han for hendes fødder lå. |
21 | |
| "Nu haffuer ieg slagitt myn faader y-hiell, | "nu haver jeg slaget min fader ihjel, |
| och wolditt eder den harum; | og voldet eder den harum; |
| nu well ieg slaa mig selliff ihill | nu vil jeg slå mig sellev ihjel |
| och legge mig y hans arum." | og lægge mig i hans arum." |
22 | |
| "Nie mend, Orum hynd vnge, | "nej mænd, Orum hin unge, |
| du skalt icke giørre saa; | du skalt ikke gøre så; |
| thu skalt først bortt-gange, | du skalt først bortgange, |
| och skrefftemall skalt du faa." | og skriftemål skalt du få." |
23 | |
| Saa luod hun redde en spedalske-drøk, | så lod hun rede en spedalskedrik, |
| den gaff hun hanom att drike; | den gav hun hannum at drikke; |
| hun loffuett hanom paa syn chrestelig thro, | hun lovet hannum på sin kristelig tro, |
| thett hanom skuld aldrig skie løke. | det hannum skul aldrig ske lykke. |
24 | |
| "Nu haffuer du drokitt denn spedalske-drøk, | "nu haver du drukket den spedalskedrik, |
| deg blegner buod haand och fuod; | dig blegner båd hånd og fod; |
| alle dy mester, y werden [6] I udg.: "warden". [7] werden(?). er, | alle de mester, i verden er, |
| dy rader deg ike buod." | de råder dig ikke bod." |
25 | |
| Saa saare sørgitt Orum hynd vnge, | så såre sørget Orum hin unge, |
| hand fuor offuer stallttenn [8]+1: I udg.: "sallttenn ryn". rym; | han for over ********** Rhin; |
| saa fuor hand til Enge-land igen, | så for han til Engeland igen, |
| til kerre mor-søster synn. | til kære morsøster sin. |
26 | |
| Tthett war Orum hynd vnge, | det var Orum hin unge, |
| hand thrend aff døren ind; | han tren af døren ind; |
| hand saatte seg offuer kongens buord | han satte sig over kongens bord |
| med sorig-fuld haand vnder kynd. | med sorrigfuld hånd under kind. |
27 | |
| Orum hand kaam y saallen ind, | Orum han kom i salen ind, |
| saa saare da mone hanom lange; | så såre da monne hannum lange; |
| hand sette seg offuer kongens bord, | han sætte sig over kongens bord, |
| buode med sorig och wande. | både med sorrig og vånde. |
28 | |
| Tthett meltte Engelands droning, | det mælte Engelands dronning, |
| och saa tuog hun opaa: | og så tog hun oppå: |
| "Huem loffuer oss dene spedalske mand | "hvem lover os denne spedalske mand |
| til woris bord att gaa?" | til vores bord at gå?" |
29 | |
| Ttha luod hand seg kiende, | da lod han sig kende, |
| och suaridt hand hynde saa: | og svaret han hende så: |
| "Ieg er icke anden spedalske mand, | "jeg er ikke anden spedalske mand, |
| ind den, eder y arun [9] I udg.: "arum". tuog. | end den, eder i arum tog. |
30 | |
| Ieg tuog eder vdi myn arum, | jeg tog eder udi min arum, |
| meg tøgkis, thett wor stuor nød, | mig tykkes, det var stor nød, |
| thett eders edlige herre | det eders ædlige herre |
| skulde blyffue der-for wred." | skulle blive derfor vred." |
31 | |
| "Tøgktte thig nu thett saa ilde were, | "tykte dig nu det så ilde være, |
| att ieg skulde blyffue wred, | at jeg skulle blive vred, |
| thaa skall ieg lade deg helbred giøre, | da skal jeg lade dig helbred gøre, |
| skulde thett ind kaste mit rige." | skulle det end koste mit rige." |
32 | |
| Tthett wor Engelans konge, | det var Engelands konge, |
| hand samler guld y skryn; | han samler guld i skrin; |
| saa sende hand hanom en mester y haand | så sendte han hannum en mester i hånd |
| saa langtt offuer salten riem. [10] I udg.: "rien". | så langt over salten Rhin. |
33 | |
| Saa daa bleff hand helbred giortt, | så da blev han helbred gjort, |
| hand bleff en hellid saa fynn; | han blev en helled så fin; |
| thett wor Engelands konge, | det var Engelands konge, |
| hand gaff hanom datter synn. | han gav hannum datter sin. |
34 | |
| Nu haffuer Orum hynd vnge, | nu haver Orum hin unge, |
| for-wonden alld syn harum; | forvunden al sin harum; |
| hand er en weldig konge, | han er en vældig konge, |
| soffuer y kongens datters [11] først skrevet søsters Hskr. arum. | sover i kongens datters arum. |
| :: Selleff tuinger hanom den elskuo. :: | :: sellev tvinger hannum den elskov. :: |