Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 94
Side: 126 r
Titel: Orm Ungersvends Fadermord
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 472 B VIII 51-52
Kommentar: VIII 54b


1
Thett wor den gamble grøffue, det var den gamle greve,
hand wogner om midy-natt; han vågner om midjenat;
vd-aff syn sterke drøme udaf sin stærke drømme
siger hand saa offuer-bratt. siger han så overbrat.
:: Selleff thuinger hanom den elskuo. :::: sellev tvinger hannum den elskov. ::

2
"Meg tøgtte, ieg saad och thalde "mig tykte, jeg sad og talte
med theg, allerkereste myn; med dig, allerkæreste min;
der faldt en orum vd-aff dynn barum, der faldt en orum udaf din barum,
hand wilde meg freden for-miene. han ville mig freden formene.

3
Meg haffuer drømitt saa vnderlig mig haver drømmet så underlig
buod skøtt och offuerbratt: båd skødt og overbrat:
ther faldtt en orum aff dyn barum, der faldt en orum af din barum,
saa ilde hand meg stak." så ilde han mig stak."

4
Tthett wor icke lenger der-efftter det var ikke længer derefter
ind XX vgger och ienn: end tyve uger og en:
thennd fru hun gik y bure, den fru hun gik i bure,
hun føde saa høffsk en sønn. hun fødte så høvsk en søn.

5
Hand bleff fød en afftten, han blev født en aften,
dy chrestenitt hanom om en natt; de kristenet hannum om en nat;
thy kalditt hanon
[1] I udg.: "hanom".
Orum hynd vnge,
 
de kaldet hannum Orum hin unge,
hun dulde hanom, mem
[2] I udg.: "menn".
hun maatte.
 
hun dulgte hannum, men hun måtte.

6
Tthett wor hans kerre moder, det var hans kære moder,
hun samler guld y skrynn; hun samler guld i skrin;
saa sende hun Orum hynd vnge så sendte hun Orum hin unge
saa langtt offuer salten søyø.
[3] I udg.: "[rin]".
 
så langt over salten sø.

7
Saa sende hun Orum hynd vnge så sendte hun Orum hin unge
saa langtt offuer salten rim;
[4] I udg.: "rin".
 
så langt over salten Rhin;
hun sende hanom Eengelands droning, hun sendte hannum Engelands dronning,
och kerre morssøster synn. og kære morssøster sin.

8
Saa fosteritt hun hanom saa lenge, så fosteret hun hannum så længe,
thett hand wor XV aar; det han var femten år;
thett well ieg for sandingen sygge, det vil jeg for sandingen sige,
hun mone hanom for moder staa. hun monne hannum for moder stå.

9
Tthett wor Orum hind vnge, det var Orum hin unge,
hand thuog syn morsøster y arum; han tog sin morsøster i arum;
thett suo Engelands koning, det så Engelands konning,
ther-for bar hand stuor harum. derfor bar han stor harum.

10
"Hør y thett, myn hiarttens-kerre, "hør I det, min hjertenskære,
thett skall y sige meg nu: det skal I sige mig nu:
huad [wor] thett for en rider, hvad [*] det for en ridder,
thett eder y arum tuog?" det eder i arum tog?"

11
Tthett suarid Engeland[s] droning, det svaret Engeland dronning,
hun war en frue saa fynn: hun var en frue så fin:
"Thett wor Orum hynd vnge, "det var Orum hin unge,
och ieneste søster-søn mynn." og eneste søstersøn min."

12
Tthett hørde Orum hynd vnge, det hørte Orum hin unge,
thett giørde hanom i hiarttett wiee, det gjorde hannum i hjertet ve,
och thett hand Engelands konge og det han Engelands konge
skulde blyffue der-for wred. skulle blive derfor vred.

13
Saa drog hand hiem till moder synn så drog han hjem til moder sin
vdi synn egen land; udi sin egen land;
thett well ieg for sandingen sygge, det vil jeg for sandingen sige,
hanom thymtis buod sorig och wannd. hannum timtes båd sorrig og vånd.

14
Tthett wor Orum hynd vnge, det var Orum hin unge,
hand kaam ridenn y gaard; han kom ridend i gård;
vd stuod hans kerre muoder, ud stod hans kære moder,
hun war well suøbtt y muord. hun var vel svøbt i mår.

15
"Wer well-komen, Orum hynd vnge, "vær velkommen, Orum hin unge,
och kerre søne myn; og kære sønne min;
huor lider Engelands konge hvor lider Engelands konge
och saa kerre morster mynn?"
[5] I udg.: "[d]ynn".
 
og så kære morster min?"

16
"Well daa lyder denom buode," "vel da lider dennum både,"
saa suarde hand hynder bratt; så svarde han hender brat;
"saa mend wed, myn kerr modder, "så mænd ved, min kær moder,
thy sende eder thusinnd guod-natt." de sende eder tusind godnat."

17
Tthett wor Orum hynd vnge, det var Orum hin unge,
hand tuog syn muoder y arum; han tog sin moder i arum;
thett tha suo den gamble greffue, det da så den gamle greve,
hanom tøgtte thett werre stuor harum. hannum tykte det være stor harum.

18
Tthett thaa melltte den gamble greffue, det da mælte den gamle greve,
saa wredlig thalde hand: så vredlig talte han:
"Huem daa er den vnge suend, "hvem da er den unge svend,
som y tuog y eders arum?" som I tog i eders arum?"

19
Tthett hørrde Orum hynd vnge, det hørte Orum hin unge,
hand tøgtte thett werre stuor nød; han tykte det være stor nød;
saa drog hand vd sytt guode suerd, så drog han ud sit gode sværd,
hand sluog syn faader ald-død." han slog sin fader alt død."

20
Lenge stuod skønne fru Sølffuerlad, længe stod skønne fru Sølverlad,
och suo hun der-opaa, og så hun deroppå,
thett hyndis edlig herre det hendes ædlig herre
hand for hindis føder luo. han for hendes fødder lå.

21
"Nu haffuer ieg slagitt myn faader y-hiell, "nu haver jeg slaget min fader ihjel,
och wolditt eder den harum; og voldet eder den harum;
nu well ieg slaa mig selliff ihill nu vil jeg slå mig sellev ihjel
och legge mig y hans arum." og lægge mig i hans arum."

22
"Nie mend, Orum hynd vnge, "nej mænd, Orum hin unge,
du skalt icke giørre saa; du skalt ikke gøre så;
thu skalt først bortt-gange, du skalt først bortgange,
och skrefftemall skalt du faa." og skriftemål skalt du få."

23
Saa luod hun redde en spedalske-drøk, så lod hun rede en spedalskedrik,
den gaff hun hanom att drike; den gav hun hannum at drikke;
hun loffuett hanom paa syn chrestelig thro, hun lovet hannum på sin kristelig tro,
thett hanom skuld aldrig skie løke. det hannum skul aldrig ske lykke.

24
"Nu haffuer du drokitt denn spedalske-drøk, "nu haver du drukket den spedalskedrik,
deg blegner buod haand och fuod; dig blegner båd hånd og fod;
alle dy mester, y werden
[6] I udg.: "warden".
[7] werden(?).
er,
 
alle de mester, i verden er,
dy rader deg ike buod." de råder dig ikke bod."

25
Saa saare sørgitt Orum hynd vnge, så såre sørget Orum hin unge,
hand fuor offuer stallttenn
[8]+1: I udg.: "sallttenn ryn".
rym;
 
han for over ********** Rhin;
saa fuor hand til Enge-land igen, så for han til Engeland igen,
til kerre mor-søster synn. til kære morsøster sin.

26
Tthett war Orum hynd vnge, det var Orum hin unge,
hand thrend aff døren ind; han tren af døren ind;
hand saatte seg offuer kongens buord han satte sig over kongens bord
med sorig-fuld haand vnder kynd. med sorrigfuld hånd under kind.

27
Orum hand kaam y saallen ind, Orum han kom i salen ind,
saa saare da mone hanom lange; så såre da monne hannum lange;
hand sette seg offuer kongens bord, han sætte sig over kongens bord,
buode med sorig och wande. både med sorrig og vånde.

28
Tthett meltte Engelands droning, det mælte Engelands dronning,
och saa tuog hun opaa: og så tog hun oppå:
"Huem loffuer oss dene spedalske mand "hvem lover os denne spedalske mand
til woris bord att gaa?" til vores bord at gå?"

29
Ttha luod hand seg kiende, da lod han sig kende,
och suaridt hand hynde saa: og svaret han hende så:
"Ieg er icke anden spedalske mand, "jeg er ikke anden spedalske mand,
ind den, eder y arun
[9] I udg.: "arum".
tuog.
 
end den, eder i arum tog.

30
Ieg tuog eder vdi myn arum, jeg tog eder udi min arum,
meg tøgkis, thett wor stuor nød, mig tykkes, det var stor nød,
thett eders edlige herre det eders ædlige herre
skulde blyffue der-for wred." skulle blive derfor vred."

31
"Tøgktte thig nu thett saa ilde were, "tykte dig nu det så ilde være,
att ieg skulde blyffue wred, at jeg skulle blive vred,
thaa skall ieg lade deg helbred giøre, da skal jeg lade dig helbred gøre,
skulde thett ind kaste mit rige." skulle det end koste mit rige."

32
Tthett wor Engelans konge, det var Engelands konge,
hand samler guld y skryn; han samler guld i skrin;
saa sende hand hanom en mester y haand så sendte han hannum en mester i hånd
saa langtt offuer salten riem.
[10] I udg.: "rien".
 
så langt over salten Rhin.

33
Saa daa bleff hand helbred giortt, så da blev han helbred gjort,
hand bleff en hellid saa fynn; han blev en helled så fin;
thett wor Engelands konge, det var Engelands konge,
hand gaff hanom datter synn. han gav hannum datter sin.

34
Nu haffuer Orum hynd vnge, nu haver Orum hin unge,
for-wonden alld syn harum; forvunden al sin harum;
hand er en weldig konge, han er en vældig konge,
soffuer y kongens datters
[11] først skrevet søsters Hskr.
arum.
 
sover i kongens datters arum.
:: Selleff tuinger hanom den elskuo. :::: sellev tvinger hannum den elskov. ::