Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 93
Side: 125 r
Titel: Overvunden Klosterlyst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 489 D VIII 487-488
Kommentar: VIII 491a
1 | |
| Her Torben hand gar paa sande, | her Torben han går på sande, |
| hand leiger med sølleff-slaffuen suerd; | han leger med søllevslagen sværd; |
| ther hørde hand ude wed stranden | der hørte han ude ved stranden |
| saa sterk enn Aaare-ferd. [1] I udg.: "aare-ferd". | så stærk en årefærd. |
| :: Och mig er nu thett weneste lyff aller-kerist. :: | :: og mig er nu det væneste liv allerkærest. :: |
2 | |
| Thett wor herre Torbenn, | det var herre Torben, |
| hand støde seg wed syn [2]+1: I udg.: "syn". syn suerdt: | han støtte sig ved sin sin sværd: |
| "Och thett er andten hynd rige herre Vrum, | "og det er enten hin rige herre Orum, |
| helder thett er kongen sellff." | heller det er kongen selv." |
3 | |
| Thett wor herre Torben, | det var herre Torben, |
| hand suøber seg hoffuett y skiend; | han svøber sig hoved i skind; |
| saa gaar hand y hyffue-lofftt | så går han i højeloft |
| for stalte iumfruer ind. | for stolte jomfruer ind. |
4 | |
| "Hell seeder y, fruer och stalte iumfruer, | "hel sidder I, fruer og stolte jomfruer, |
| buod mør och høffskenn quinde; | båd mør og høvsken kvinde; |
| och miest myn egen døtter thuo, | og mest min egen døtre to, |
| alt om dy er her-inde. | alt om de er herinde. |
5 | |
| I breder wortt guld med sylcke, | I breder vort gulv med silke, |
| och kleder eder siuberlike; [3]DgF bd. VIII, s. 490a giver følgende oplysning: mnt. suverlike, mht. s(i)uberliche. | og klæder eder **********; |
| her komer giester y afften, | her kommer gæster i aften, |
| thi war her aldrig slig." | de var her aldrig slig." |
6 | |
| Thett suarid iumfru Ellens-borig | det svaret jomfru Ellensborrig |
| buode med tuogtt och sum: | både med tugt og som: |
| "Thett plier ingenn stalte iumfrue | "det plejr ingen stolte jomfrue |
| pryde seg muod giesters kuome." | pryde sig mod gæsters komme." |
7 | |
| Ind saa kaam den rigge her Vrum, | ind så kom den rige her Orum, |
| wor kled y skaarlagenn[-]skiend: | var klædt i skarlagenskind: |
| op da stuod thi iumfruer thuo, | op da stod de jomfruer to, |
| thy rødmer y deris kiend. | de rødmer i deres kind. |
8 | |
| Hand saatt seg imellom thi søster thuo, | han sat sig imellem de søstre to, |
| iumfru Ellens-borig och iumfru Mergrett; | jomfru Ellensborrig og jomfru Margret; |
| ther hørde hand dy elskuoffuens ordd, | der hørte han de elskovens ord, |
| hand lenge efter-liette. | han længe efter ledte. |
9 | |
| Hand satte seg emollom thy søster thuo, | han satte sig imellem de søstre to, |
| iunfru Mergrett och iumfru Ellensborig; | jomfru Margret og jomfru Ellensborrig; |
| ther hørde hand thy elskuoffuens ord, | der hørte han de elskovens ord, |
| hand lenge haffde boritt for sorig. | han længe havde båret for sorrig. |
10 | |
| "I sygger meg, iunfru Elens-borig, | "I siger mig, jomfru Ellensborrig, |
| saa liestelig vnder skiend: | så listelig under skind: |
| well eders søster seg mande[-]luoffue, | vil eders søster sig mandelove, |
| eller well hun y kloster ind?" | eller vil hun i kloster ind?" |
11 | |
| Tha smyler iumfru Elens-borig, | da smiler jomfru Ellensborrig, |
| och suaritt hun der-till: | og svaret hun dertil: |
| "Thett maa werre thend suend, der iumf[r]uen beder, | "det må være den svend, der jomfruen beder, |
| att hun hanom loffue well." | at hun hannum love vil." |
12 | |
| "Her staar du, herre Torben, | "her står du, herre Torben, |
| du est well suøbtt y skind: | du est vel svøbt i skind: |
| maa dyn datter liege thauffll med meg, | må din datter lege tavl med mig, |
| men du est sielffuer inde?" | men du est selver inde?" |
13 | |
| Thett suarid herre Torben, | det svaret herre Torben, |
| hand smiller vnder skynd: | han smiler under skind: |
| "Myn døtter dy maa well skauff-thauffuel liege, | "min døtre de må vel skavtavel lege, |
| huad helder ieg er vde eller inde." | hvad heller jeg er ude eller inde." |
14 | |
| Thett thaa wor hynd rigge her Orum, | det da var hin rige her Orum, |
| hand gaar offuer hyffueloff[t]s-broo; | han går over højeloftsbro; |
| eftter gaanger thuo rider, | efter ganger to ridder, |
| thy baar hans thauffuelbordt. | de bar hans tavlebord. |
15 | |
| Therningen wor vdaff røde guld, | terningen var udaf røde guld, |
| den rider kaaste aff synn haand; | den ridder kaste af sin hånd; |
| thett tha wor hynd rige her Orum, | det da var hin rige her Orum, |
| ett spørsmall aff iumfruen wand. | et spørgsmål af jomfruen vandt. |
16 | |
| "I sygger mig, iumfru Mergrette, | "I siger mig, jomfru Margrete, |
| saa liestlig vnder eders skind: | så listlig under eders skind: |
| om y well eder en ryder luoffue, | om I vil eder en ridder love, |
| helder y well y closter ind." | heller I vil i kloster ind." |
17 | |
| "Ieg well eder suare, hynd rige her Orum, | "jeg vil eder svare, hin rige her Orum, |
| aff hiartet som ieg eder well vnd: | af hjertet som jeg eder vel und: |
| skuld ieg nogen mand y wardenn luoffue, | skul jeg nogen mand i verden love, |
| da skulde y were den same." | da skulle I være den samme." |
18 | |
| Iumfru Mergrette hun til her Orum suo | jomfru Margrete hun til her Orum så |
| med lyse øggenn och klarre; | med lyse øjen og klare; |
| hun tuog hanom lestelig y sin arum, | hun tog hannum listelig i sin arum, |
| thett chloster hun da forluoffuett. | det kloster hun da forlovet. |
19 | |
| Thett wor stuor løst y her Thorbens gaard | det var stor lyst i her Torbens gård |
| och gledde att lyde der-paa; | og glæde at lyde derpå; |
| her Torben gaff syn datter buortt, | her Torben gav sin datter bort, |
| hyn rige her Orum hynd tog. | hin rige her Orum hend tog. |
20 | |
| Saa giorde dy thett festenns-øl | så gjorde de det fæstensøl |
| vdi denn same dag; | udi den samme dag; |
| och brølupitt førynd manitt thuo, | og brylluppet førend måned to, |
| thett faldt saa well y luaff. | det faldt så vel i lag. |
| :: Och nu er mig thett wenest lyff aller-kerist. :: | :: og nu er mig det vænest liv allerkærest. :: |