Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 93
Side: 125 r
Titel: Overvunden Klosterlyst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 489 D VIII 487-488
Kommentar: VIII 491a


1
Her Torben hand gar paa sande, her Torben han går på sande,
hand leiger med sølleff-slaffuen suerd; han leger med søllevslagen sværd;
ther hørde hand ude wed stranden der hørte han ude ved stranden
saa sterk enn Aaare-ferd.
[1] I udg.: "aare-ferd".
 
så stærk en årefærd.
:: Och mig er nu thett weneste lyff aller-kerist. :::: og mig er nu det væneste liv allerkærest. ::

2
Thett wor herre Torbenn, det var herre Torben,
hand støde seg wed syn
[2]+1: I udg.: "syn".
syn suerdt:
 
han støtte sig ved sin sin sværd:
"Och thett er andten hynd rige herre Vrum, "og det er enten hin rige herre Orum,
helder thett er kongen sellff." heller det er kongen selv."

3
Thett wor herre Torben, det var herre Torben,
hand suøber seg hoffuett y skiend; han svøber sig hoved i skind;
saa gaar hand y hyffue-lofftt så går han i højeloft
for stalte iumfruer ind. for stolte jomfruer ind.

4
"Hell seeder y, fruer och stalte iumfruer, "hel sidder I, fruer og stolte jomfruer,
buod mør och høffskenn quinde; båd mør og høvsken kvinde;
och miest myn egen døtter thuo, og mest min egen døtre to,
alt om dy er her-inde. alt om de er herinde.

5
I breder wortt guld med sylcke, I breder vort gulv med silke,
och kleder eder siuberlike;
[3]DgF bd. VIII, s. 490a giver følgende oplysning: mnt. suverlike, mht. s(i)uberliche.
 
og klæder eder **********;
her komer giester y afften, her kommer gæster i aften,
thi war her aldrig slig." de var her aldrig slig."

6
Thett suarid iumfru Ellens-borig det svaret jomfru Ellensborrig
buode med tuogtt och sum: både med tugt og som:
"Thett plier ingenn stalte iumfrue "det plejr ingen stolte jomfrue
pryde seg muod giesters kuome." pryde sig mod gæsters komme."

7
Ind saa kaam den rigge her Vrum, ind så kom den rige her Orum,
wor kled y skaarlagenn[-]skiend: var klædt i skarlagenskind:
op da stuod thi iumfruer thuo, op da stod de jomfruer to,
thy rødmer y deris kiend. de rødmer i deres kind.

8
Hand saatt seg imellom thi søster thuo, han sat sig imellem de søstre to,
iumfru Ellens-borig och iumfru Mergrett; jomfru Ellensborrig og jomfru Margret;
ther hørde hand dy elskuoffuens ordd, der hørte han de elskovens ord,
hand lenge efter-liette. han længe efter ledte.

9
Hand satte seg emollom thy søster thuo, han satte sig imellem de søstre to,
iunfru Mergrett och iumfru Ellensborig; jomfru Margret og jomfru Ellensborrig;
ther hørde hand thy elskuoffuens ord, der hørte han de elskovens ord,
hand lenge haffde boritt for sorig. han længe havde båret for sorrig.

10
"I sygger meg, iunfru Elens-borig, "I siger mig, jomfru Ellensborrig,
saa liestelig vnder skiend: så listelig under skind:
well eders søster seg mande[-]luoffue, vil eders søster sig mandelove,
eller well hun y kloster ind?" eller vil hun i kloster ind?"

11
Tha smyler iumfru Elens-borig, da smiler jomfru Ellensborrig,
och suaritt hun der-till: og svaret hun dertil:
"Thett maa werre thend suend, der iumf[r]uen beder, "det må være den svend, der jomfruen beder,
att hun hanom loffue well." at hun hannum love vil."

12
"Her staar du, herre Torben, "her står du, herre Torben,
du est well suøbtt y skind: du est vel svøbt i skind:
maa dyn datter liege thauffll med meg, må din datter lege tavl med mig,
men du est sielffuer inde?" men du est selver inde?"

13
Thett suarid herre Torben, det svaret herre Torben,
hand smiller vnder skynd: han smiler under skind:
"Myn døtter dy maa well skauff-thauffuel liege, "min døtre de må vel skavtavel lege,
huad helder ieg er vde eller inde." hvad heller jeg er ude eller inde."

14
Thett thaa wor hynd rigge her Orum, det da var hin rige her Orum,
hand gaar offuer hyffueloff[t]s-broo; han går over højeloftsbro;
eftter gaanger thuo rider, efter ganger to ridder,
thy baar hans thauffuelbordt. de bar hans tavlebord.

15
Therningen wor vdaff røde guld, terningen var udaf røde guld,
den rider kaaste aff synn haand; den ridder kaste af sin hånd;
thett tha wor hynd rige her Orum, det da var hin rige her Orum,
ett spørsmall aff iumfruen wand. et spørgsmål af jomfruen vandt.

16
"I sygger mig, iumfru Mergrette, "I siger mig, jomfru Margrete,
saa liestlig vnder eders skind: så listlig under eders skind:
om y well eder en ryder luoffue, om I vil eder en ridder love,
helder y well y closter ind." heller I vil i kloster ind."

17
"Ieg well eder suare, hynd rige her Orum, "jeg vil eder svare, hin rige her Orum,
aff hiartet som ieg eder well vnd: af hjertet som jeg eder vel und:
skuld ieg nogen mand y wardenn luoffue, skul jeg nogen mand i verden love,
da skulde y were den same." da skulle I være den samme."

18
Iumfru Mergrette hun til her Orum suo jomfru Margrete hun til her Orum så
med lyse øggenn och klarre; med lyse øjen og klare;
hun tuog hanom lestelig y sin arum, hun tog hannum listelig i sin arum,
thett chloster hun da forluoffuett. det kloster hun da forlovet.

19
Thett wor stuor løst y her Thorbens gaard det var stor lyst i her Torbens gård
och gledde att lyde der-paa; og glæde at lyde derpå;
her Torben gaff syn datter buortt, her Torben gav sin datter bort,
hyn rige her Orum hynd tog. hin rige her Orum hend tog.

20
Saa giorde dy thett festenns-øl så gjorde de det fæstensøl
vdi denn same dag; udi den samme dag;
och brølupitt førynd manitt thuo, og brylluppet førend måned to,
thett faldt saa well y luaff. det faldt så vel i lag.
:: Och nu er mig thett wenest lyff aller-kerist. :::: og nu er mig det vænest liv allerkærest. ::